Fotoreportage
Et meningsfuldt arbejde i grønne omgivelser
Ved en nedlagt stationsbygning uden for Kolding har kommunen etableret et friluftsområde med vægt på tilgængelighed. Her arbejder en gruppe borgere fra kommunens Social Job og Aktivitetstilbud til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (SOJA) med at vedligeholde området og fungere som naturguider for stedets gæster
3. august 2023
Forfatter: Malene Dreyer
Foto: Søren Kjeldgaard
Sheltere for alle
Ved Dybvadbro Station uden for Kolding ligger seks helt særlige sheltere, der er udformet, så de giver god adgang og en tryg naturoplevelse for alle. Shelterne er en hybrid mellem shelter og hytte, hvor form, funktionalitet og tilgængelighed er omdrejningspunktet.
Hver af dem har en overdækket indgang, et soverum med loftslift samt en terrasse med bænk, hvor man kan nyde udsigten til natur. I tilknytning til shelterne er der et fælles madpakkehus med udekøkken og bålsteder. Stedet er let at komme til i bil, og ved madpakkehuset er der adgang til vand og køb af brænde.
Hele området omkring Dybvadbro Station er forbundet med stier, hvor der er en fast belægning og gangbroer med hjulværn og skridsikring – og der er et handicapegnet toilet ved stationsbygningen.
Shelterne er gratis booke.
Læs mere på oplevkolding.dk