Gå til indhold

Etisk dilemma: Ytringsfrihed og tavshedspligt 2

Case: Hvad kan vi gøre, hvis vi ud fra døgninstitutionens facebookprofil kan følge med i, at de unge beboere lægger grænseoverskridende materiale op?

5. august 2023

Artikel
Ytringsfrihed og tavshedpligt.png

Forfatter: Frederikke Halling Hastrup

Foto: 1508 Aarhus

Introduktion: Sådan drøfter I etiske dilemmaer

Dialogen om de etiske dilemmaer handler om at afdække, hvorvidt de etiske principper er under pres, overtrådt, krænkede, eller for dominerende. En drøftelse af dilemmaet skal altså afdække, hvilken balance, der skal forsøges at opnå i håndteringen af dilemmaet.

 Inden der tages fat på drøftelsen, skal der aftales en ramme for, hvordan dialogen om dilemmaerne skal foregå. Det er vigtigt, at det ikke bliver personlige værdier og normer, der styrer dialogen.

 Faglige etiske drøftelser og dilemmaer skal altid ske med udgangspunkt i borgeren. Det er derfor meget væsentligt at være skarp på indholdet, når der drøftes etiske dilemmaer.

 Casen består af:

  • Casebeskrivelse
  • Rammesætning af, hvilken lovgivning, der gælder på området – iagttag dog særligt reglerne indenfor myndighedsloven
  • Forslag til hvad du/I selv kan gøre

Case: Hvad kan vi gøre, hvis vi ud fra døgninstitutionens facebookprofil kan følge med i, at de unge beboere lægger grænseoverskridende materiale op?

På den døgninstitution hvor jeg arbejder, har vi en personalepolitik om, at vi ikke er venner med de unge på de sociale medier. Vi har dog oprettet en profil for døgninstitutionen på Facebook, så de unge nemt kan kontakte os. Vi har derfor adgang til de unges private profiler. Flere af de unge lægger grænseoverskridende materiale op, fx billeder, hvor de tager stoffer eller er letpåklædte. Vi er i tvivl om, hvor meget vi kan påtale deres adfærd ud fra deres private profiler. Hvad kan jeg gøre?

Ytringsfrihed - Hvad siger reglerne?

Grundloven (§77) og Den Europæiske Menneskerettigheds-konventionen (Artikel 10) giver borgere en helt generel ytringsfrihed med de begrænsninger, der ligger i lovgivningen – fx at det er strafbart at fremsætte ærekrænkende udtalelser og udtalelser, der strider mod den ansattes tavshedspligt.

Der er stor forskel på din beskyttelse, om du er privat eller offentligt ansat.

Offentligt ansatte

Justitsministeriet har i 2016 genudgivet ”Vejledning om offentlig ansattes ytringsfrihed ” https://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2016/vejledning-om-offentligt-ansattes-ytringsfrihed
Vejledningen præciserer, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig, og opfordrer ansatte til at bruge deres ytringsfrihed til gavn for samfundet og borgerne.  

Rammerne for offentlige ansattes ytringsfrihed er:

  • Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
  • Man må ikke bryde sin tavshedspligt.
  • Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, f.eks. ved at fremsætte injurier.
  • Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.

Holder man sig inden for disse rammer, må man som udgangspunkt sige, hvad man vil. Det gælder, selv om man udtaler sig kritisk over for sin arbejdsplads. Det gælder også, selv om man ikke først har rejst kritikken internt eller i øvrigt orienteret sin ledelse.

Privatansatte

Privatansatte vil typisk arbejde på tilbud, hvor det er en fond eller en privatperson, der har ansvaret for forholdene på arbejdsstedet – og dermed også er ansvarlig for den ydelse og det serviceniveau, borgeren mødes af. Privatansatte har ikke samme generelle beskyttelse som offentligt ansatte. Tværtimod er beskyttelsen meget begrænset, og man har som privatansat en loyalitetsforpligtelse, altså en forpligtigelse til ikke at fremkomme med ytringer, der kan skade arbejdspladsen. Den vigtigste beskyttelse er, hvis man i sit ansættelsesbrev eller via den kollektive overenskomst eller aftale på sin arbejdsplads har en beskyttelse mod det, der i funktionærloven benævnes en ‘usaglig opsigelse’. Der er ingen facitliste for, hvornår en opsigelse på grund af en ansats offentlige ytring vil være ‘usaglig’ – men der vil være en mulighed for at indbringe opsigelsen for de almindelige domstole.

Fra 1. januar 2014 er der med lov om socialtilsyn åbnet en mulighed for, at man som ansat på et tilbud – det være sig privat eller offentligt – kan henvende sig til et af de fem socialtilsyn, hvis der er noget, man er bekymret over på sin arbejdsplads. Tilsynet har tavshedspligt om hvem henvendelsen kommer fra. Du har også mulighed for at henvende dig anonymt.

Tavshedspligt – Hvad siger reglerne?

Rammerne for tavshedspligt gælder både for offentlige og private:

Offentligt og privat ansatte har tavshedspligt om fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem deres arbejde. Tavshedspligten gælder kun for fortrolige oplysninger.

En oplysning er fortrolig, når det er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det kan f.eks. være oplysninger om private personers sygdomsforløb eller statens økonomiske interesser.

Læs mere om offentlig ansattes tavshedspligt her https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/offentligt_ansattes_almindelige_tavshedspligt/ 

Det kan du/I gøre

Hvis du som medarbejder på en arbejdsplads ønsker at ytre dig om forhold, der er relateret til borgerne, har du en række handlemuligheder.

  • Du kan bruge din tillidsrepræsentant – eventuelt til at få kontakt til ledelsen og få drøftet de forhold, som du er utilfreds med.
  • Du kan være med til at få en åben dialog om uhensigtsmæssige forhold på arbejdspladsen, fx på teammøder eller personalemøder.
  • Du kan tage initiativ til at tage en dialog om jeres dokumentationspraksis og sikre, at den er så systematisk og konkret som muligt.
  • Du har også mulighed for at kontakte socialtilsynet. Det kan ske helt anonymt.
  • Som offentligt ansat kan du også – sammen med tillidsrepræsentanten eller kol­leger – tage initiativ til et møde med de beslutningstagende politikere.
  • Som offentligt ansat har du også mulighed for at gå til pressen.

Mere om etik i socialpædagogisk arbejde

Har du/I lyst til at arbejde videre med flere etiske dilemmaer, så finder du mange flere i enten dette tema: Dilemmaer i forholdene på socialpædagogiske tilbud – eller dette tema: Dilemmaer i arbejdet på socialpædagogiske tilbud.

Du kan også finde Socialpædagogernes Etiske Værdigrundlag og læse mere om Socialpædagogernes Etiske Udvalg her.

Den etiske drøftelse

Socialpædagogerne vil gerne bidrage til, at der arbejdes med etik og dilemmaer på arbejdspladsen.

Det er vigtigt, ikke at føle sig alene med etiske dilemmaer, men at ledelsen inddrages og der sker vidensdeling af dilemmaer med hinanden. Socialpædagogerne opfordrer til at sætte konkrete etiske dilemmaer på dagsorden på arbejdspladsen. Det bidrager til at styrke den socialpædagogiske indsats og gøre dig og dine kolleger til endnu dygtigere socialpædagoger.

Og husk - dilemmahåndtering handler ikke om at finde endegyldige ’rigtige’ løsninger, men at finde afbalancerede handlemuligheder.

Etiske dilemmadrøftelser handler ikke om at få ret - eller hvilke værdier der skal vinde en debat. Det handler om at finde en balance.

Bliv medlem
Bliv medlem