Etisk dilemma - seksualitet 3

Case: Hvordan forholder jeg mig, hvis en beboer får besøg af en prostitueret, når beboeren ikke selv kan tage kontakt og kommunen har forbud om at medarbejdere tager kontakt til prostituerede på beboernes vegne?

En voksen beboer vil gerne have hjælp til at finde en prostitueret. Han er ikke i stand til selv at tage kontakten. Min kommune har en politik, der forbyder os medarbejdere at formidle kontakte til en prostitueret.  Vi mener alle, at beboeren har ret til et seksualliv og flere af medarbejderne har ikke noget problem med at tage kontakten for ham. Om det er dem der har gjort det ved jeg ikke, men i hvert fald får beboeren besøg af en prostitueret en gang om måneden. Hvordan forholder jeg mig?

Hvad siger reglerne?

Der er forskellige begreber og lovgivninger, der er relevante, når man i den socialpædagogiske indsats også skal støtte det enkelte menneske i at kende og udøve sin egen seksualitet.  Der er også lovgivning, som skal beskytte medarbejderen mod krænkelser i arbejdet.

Arbejdsmiljøloven

Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige (§§ 15 og 38). Det gælder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (§1 a).

I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø står bl.a., at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til krænkende handlinger.

Arbejdsgiveren har pligt til at give nødvendig instruktion og oplæring til medarbejderne, så arbejdet kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed (§17, stk. 2 i arbejdsmiljøloven og §10, stk. 2 i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø).

I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø er arbejdsgivers pligter tydeliggjort, og der er særlige bestemmelser om påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Disse er:

• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
• Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
• Arbejdsrelateret vold både indenfor og udenfor arbejdstiden

Der er krav om, at der mindst hvert 3. år og/eller når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet, skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV), som giver mulighed for at tage temperaturen på bl.a. uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane.

Personalepolitiske aftaler

På det kommunale og regionale område er indgået en rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, som fastlægger principperne for samarbejdet på kommunale og regionale arbejdspladser.

Som en del af rammeaftalen er indgået en aftale om trivsel og sundhed, som forpligter kommuner og regioner til bl.a. at lave retningslinjer for forebyggelse af seksuel chikane.

De lokale MED-aftaler er forskellige, og derfor er det en god idé at kontakte din TR/AMR, hvis du vil vide mere om, hvordan jeres retningslinjer ser ud.

https://www.forhandlingsfaellesskabet.dk/aftaler/7-med-tr-akut/7-a-med-tr

Ret til seksualitet

Mennesker med handicap har nøjagtigt den samme ret til at kende og udøve deres egen seksualitet som andre mennesker. Det fremgår af FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede og FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009.

Det betyder også, at i og med at prostitution er lovligt i Dan­mark, har borgere på botilbud samme ret til at benytte prosti­tuerede som alle andre borgere.

Selvbestemmelse og samtykke

Retten til selvbestemmelse er et helt grundlæggende fokuspunkt, når man arbejder med sociale ydelser til borgere med handicap. Selvbestemmelsesretten er funderet i både FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og i FN’s Konven­tion om rettigheder for personer med handicap (Artikel 12). I Serviceloven (§1) præciseres, at hjælp og ydelser skal gives i et samarbejde med den enkelte borger.

Af selvbestemmelsesretten og præciseringen af, at al hjælp byg­ger på et samarbejde, følger et krav om samtykke, når man gen­nem en konkret indsats vil støtte en borger i dennes seksualitet.

Socialstyrelsen stiller i håndbogen ‘Seksualitet på dagsorde­nen. En håndbog om professionel støtte til voksne med funk­tionsnedsættelse’ fra 2012 tre konkrete krav til et samtykke: Det skal være frivilligt, specifikt og informeret. Se håndbogens s. 49 for yderligere hjælp til et samtykke.

Støtte til seksualitet for voksne

I håndbogen ‘Seksualitet på dagsordenen’ gives en række konkrete råd om, hvad der er lovligt, der bygger på denne for­ståelse. Fx er det lovligt at føre en andens hånd ved oplæring i onani – men ikke lovligt at lade dette være en tilbagevendende begivenhed med henblik på en stadig seksuel tilfredsstillelse. Find håndbogen her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/seksualitet-pa-dagsordenen

Der er ikke i straffeloven konkrete bestemmelser, der giver svar på, hvilke typer af seksualoplæring, der er ulovlige. I forbindelse med udarbejdelsen af håndbogen ‘Seksualitet på dagsor­denen’ i 2012 oplyste Justitsministeri­et til Socialstyrelsen, at det er strafbart for ansatte på fx bosteder og botilbud, at:

• Give seksualoplæring når en person verbalt eller ved sin adfærd modsætter sig det
• Fungere som seksualpartner enten ved samleje eller andre former for seksuelt samkvem som led i en seksualoplæring

Kommunale politikker

Visse kommuner har vedtaget politikker, der forbyder sine ansatte at formidle kontakt mellem fx beboere på et botilbud og prostituerede.

Hvor står du ansættelsesretligt

Der findes ingen ansættelsesretlig regulering af, hvad du skal og ikke skal fx i forhold til oplæring i seksualitet. Helt grundlæggende er du som ansat ikke forpligtet til at udføre en handling eller udsætte dig for et miljø, der truer dit ‘liv, ære og velfærd’.

På den anden side er du heller ikke ansættelsesretligt beskyt­tet, når flere regelsæt konflikter – fx når FN’s formulerin­ger om at alle har ret til en seksualitet, konflikter med et kommunalt forbud for ansatte mod at formidle kontakt til en prostitueret. Her kan en ansat komme til at stå i et dilemma, som ingen formel løsning har.

Det kan du/I gøre

Fortæl din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller leder, hvis du har oplevelser, der overskrider dine grænser, og som du ikke ved, hvordan du skal forholde dig til. Det er vigtigt, at du ikke går med oplevelsen/udfordringen alene, men at du får en dialog på din arbejdsplads.

Tag initiativ til – gerne sammen med dine kolleger – at jeres arbejdsplads får fokus på seksualitet og får arbejdet professionelt med både de lovgivningsmæssige ram­mer, jeres værdier og jeres egne grænser. Søg evt. inspiration til dette arbejde, fx i Landsforeningen af Seksualvejledere.

Få drøftet på din arbejdsplads, hvordan I forholder jer til oplæ­ring vedrørende seksualitet. Tag initiativ til, at I åbent drøfter de dilemmaer der opstår - få dem frem i lyset. Åbenhed om tabubelagte dilemmaer er første skridt til en forsvarlig håndtering.

Bliver der ved ansættelsessamtaler gjort opmærksom på, at støtte til seksualitet kan være en del af arbejdet? Er der behov for et kompetenceløft, så I fagligt er rustet til at støtte borgerne i at udøve deres egen seksualitet?

Er det noget, I selv som ansatte vil udføre, eller vil I henvise til seksualvejledere?

I kan få inspiration til jeres egen seksualpolitik i guiden ”Seksuel opmærksomhed fra borgere – guide til håndtering af udfordringer i arbejdsmiljøet” https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Andre-vaerktoejer/Seksuel-opmaerksomhed-fra-borgere

Har arbejdspladskommunen en overordnet seksualpolitik, som I skal forholde jer til? Hvis det ikke er tilfældet, kan du evt. foreslå, at det drøftes i jeres MED-udvalg/Samarbejdsudvalg.

Mere om etik i socialpædagogisk arbejde

Har du/I lyst til at arbejde videre med flere etiske dilemmaer, så finder du mange flere i enten dette tema: Dilemmaer i forholdene på socialpædagogiske tilbud – eller dette tema: Dilemmaer i arbejdet på socialpædagogiske tilbud.

Du kan også finde Socialpædagogernes Etiske Værdigrundlag og læse mere om Socialpædagogernes Etiske Udvalg på www.sl.dk/etik