Etisk dilemma - rygning 2

Case: Hvordan hjælper jeg bedst en borger, der lider af KOL, når hendes sundhedstilstand forværres ved fortsat rygning, og jeg samtidig ikke kan tvinge hende til at stoppe?

Jeg arbejder med bostøtte. Jeg kommer hos tre borgere, der ryger. I øjeblikket er jeg én gang om ugen hos en kvinde, som har KOL, og som ikke vil stoppe med at ryge. Hvordan hjælper jeg hende bedst, når jeg ved, at hendes sundhedstilstand vil forværres ved fortsat rygning, og jeg samtidig ikke kan tvinge hende til at stoppe?

Hvad siger reglerne?

Helt overordnet har alle myndige borgere i Danmark ret til selvbestemmelse, og dermed også ret til at ryge.

Uanset om man er myndig eller ej, er der imidlertid en række love og vejledninger, som begrænser denne ret af hensyn til tredjepersoner – i denne sammenhæng ansatte på botilbud, døgninstitutioner og lignende arbejdspladser.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven påbyder alle arbejdsgivere at sørge for, at arbejdsforholdene for de ansatte er ‘sikkerheds- og sund­hedsmæssigt fuldt forsvarlige’. Dette gælder både offentlige og private arbejdspladser (§15).

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer fra 2007 skal forebygge sundhedsska­delige virkninger af passiv rygning på arbejdet. Loven gælder alle arbejdspladser.

Ifølge loven om røgfri miljøer: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200612L00191

er det som udgangspunkt ulovligt at ryge inden­dørs på arbejdspladsen (§4). Alle arbejdsgivere skal udarbejde en skriftlig rygepolitik (§5). Der er dog visse undtagelser til forbuddet, som for eksempel botilbud, døgninstitutioner og lignende institutioner (§11), private hjem, der modtager of­fentlig hjælp i hjemmet (§12) og væresteder (§13).

Arbejdstilsynet har taget stilling til, hvad loven betyder for blandt andet ovenstående kategorier.

• I botilbud kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, som er beboerens hjem. Botilbuddet kan pålægge beboeren ikke at ryge, når personalet opholder sig dér.
• I private hjem, hvor beboeren modtager en offentlig serviceydelse, som fx bostøtte, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboeren ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen. Det er kommunen, der i givet fald kan pålægge rygeforbuddet. Spørgsmålet afgøres lokalt af den enkelte kommune.
  
  Arbejdsgiveren skal altid sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hvis der ikke er stillet betingelse om rygeforbud mens personalet er i boligen, skal arbejdsgiveren derfor sørge for, at den ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for den passive røg. Det kan fx ske ved at fastsætte retningslinjer for udluftning af hjemmet før og evt. under medarbejderens besøg.

• På væresteder er det afgørende, hvor mange rum, væreste­det består af. Hvis det kun består af ét rum, kan lederen af værestedet via rygepolitikken bestemme, om der må ryges (hvis det ikke kolliderer med kommunens rygepolitik). Be­står værestedet af flere rum, gælder reglerne om rygekabine, rygerum etc.

Læs mere her. 

Kommunale og regionale politikker

En række kommuner og regioner har vedtaget rygepolitikker, der er mere vidtgående end Lov om røgfri miljøer. Kontakt din leder eller tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er usikker på, hvad der gælder på din arbejdsplads.

Ansættelsesretligt

Ansatte er ikke forpligtet til at arbejde med noget, der er skadeligt for helbredet og sundheden. Modsat er medarbejderen forpligtet til at oplyse om sygdomme, der kan få indflydelse på arbejdsevnen. Hvis en medarbejder ikke kan tåle røg (til forskel fra, at medarbejderen ikke bryder sig om det!), skal arbejdsgiveren orienteres om det ved ansættelsen.

Det kan du/I gøre

Brug din arbejdsmiljørepræsentant til at få drøftet rygning på din arbejdsplads, hvis det er et problem for dig eller dine kolleger. Det kan være en problemstilling, som skal drøftes i jeres MED-udvalg eller samarbejdsudvalg.
Drøft på din arbejdsplads, hvordan I etisk forsvarligt kan gå i dialog med beboerne om at udvikle et skånsomt arbejdsmiljø, som ikke udsætter de ansatte for sundhedsrisici, herunder passiv rygning.
Set fra et etisk perspektiv handler dilemmaer om rygning ofte om ønsket om at ville sikre og forbedre sundhedstilstanden hos borgeren. Her er det væsentligt, at I drøfter omsorgen for det sårbare overfor borgerens ret til at bestemme over sit eget liv. Ligeledes kan det være væsentligt, at I får talt med hinanden om, hvordan I sikrer et godt samarbejdsmiljø via dialog med borgeren og jer.

Mere om etik i socialpædagogisk arbejde

Har du/I lyst til at arbejde videre med flere etiske dilemmaer, så finder du mange flere i enten dette tema: Dilemmaer i forholdene på socialpædagogiske tilbud – eller dette tema: Dilemmaer i arbejdet på socialpædagogiske tilbud.

Du kan også finde Socialpædagogernes Etiske Værdigrundlag og læse mere om Socialpædagogernes Etiske Udvalg på www.sl.dk/etik