Etisk dilemma - rygning 1
Case: Hvad gør vi, hvis en kollega ikke kan tåle røg, og en del af beboerne ryger så meget, at det påvirker indeklimaet?
20. juli 2023
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Foto: 1508 Aarhus
INTRODUKTION: SÅDAN DRØFTER I ETISKE DILEMMAER
Dialogen om de etiske dilemmaer handler om at afdække, hvorvidt de etiske principper er under pres, overtrådt, krænkede, eller for dominerende. En drøftelse af dilemmaet skal altså afdække, hvilken balance, der skal forsøges at opnå i håndteringen af dilemmaet.
Inden der tages fat på drøftelsen, skal der aftales en ramme for, hvordan dialogen om dilemmaerne skal foregå. Det er vigtigt, at det ikke bliver personlige værdier og normer, der styrer dialogen.
Faglige etiske drøftelser og dilemmaer skal altid ske med udgangspunkt i borgeren. Det er derfor meget væsentligt at være skarp på indholdet, når der drøftes etiske dilemmaer.
Casen består af:
- Casebeskrivelse
- Rammesætning af, hvilken lovgivning, der gælder på området – iagttag dog særligt reglerne indenfor myndighedsloven
- Forslag til hvad du/I selv kan gøre
Case: Hvad gør vi, hvis en kollega ikke kan tåle røg, og en del af beboerne ryger så meget, at det påvirker indeklimaet?
Hvad siger reglerne?
Helt overordnet har alle myndige borgere i Danmark ret til selvbestemmelse, og dermed også ret til at ryge.
Uanset om man er myndig eller ej, er der imidlertid en række love og vejledninger, som begrænser denne ret af hensyn til tredjepersoner – i denne sammenhæng ansatte på botilbud, døgninstitutioner og lignende arbejdspladser.
Arbejdsmiljøloven
Arbejdsmiljøloven påbyder alle arbejdsgivere at sørge for, at arbejdsforholdene for de ansatte er ‘sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige’. Dette gælder både offentlige og private arbejdspladser (§15).
Lov om røgfri miljøer
Lov om røgfri miljøer fra 2007 skal forebygge sundhedsskadelige virkninger af passiv rygning på arbejdet. Loven gælder alle arbejdspladser.
Ifølge loven om røgfri miljøer: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200612L00191 er det som udgangspunkt ulovligt at ryge indendørs på arbejdspladsen (§4). Alle arbejdsgivere skal udarbejde en skriftlig rygepolitik (§5). Der er dog visse undtagelser til forbuddet, som for eksempel botilbud, døgninstitutioner og lignende institutioner (§11), private hjem, der modtager offentlig hjælp i hjemmet (§12) og væresteder (§13).
Arbejdstilsynet har taget stilling til, hvad loven betyder for blandt andet ovenstående kategorier.
- I botilbud kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, som er beboerens hjem. Botilbuddet kan pålægge beboeren ikke at ryge, når personalet opholder sig dér.
- I private hjem, hvor beboeren modtager en offentlig serviceydelse, som fx bostøtte, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboeren ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen. Det er kommunen, der i givet fald kan pålægge rygeforbuddet. Spørgsmålet afgøres lokalt af den enkelte kommune.
Arbejdsgiveren skal altid sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hvis der ikke er stillet betingelse om rygeforbud mens personalet er i boligen, skal arbejdsgiveren derfor sørge for, at den ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for den passive røg. Det kan fx ske ved at fastsætte retningslinjer for udluftning af hjemmet før og evt. under medarbejderens besøg.
- På væresteder er det afgørende, hvor mange rum, værestedet består af. Hvis det kun består af ét rum, kan lederen af værestedet via rygepolitikken bestemme, om der må ryges (hvis det ikke kolliderer med kommunens rygepolitik). Består værestedet af flere rum, gælder reglerne om rygekabine, rygerum etc.
Kommunale og regionale politikker
En række kommuner og regioner har vedtaget rygepolitikker, der er mere vidtgående end Lov om røgfri miljøer. Kontakt din leder eller tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er usikker på, hvad der gælder på din arbejdsplads.
Ansættelsesretligt
Ansatte er ikke forpligtet til at arbejde med noget, der er skadeligt for helbredet og sundheden. Modsat er medarbejderen forpligtet til at oplyse om sygdomme, der kan få indflydelse på arbejdsevnen. Hvis en medarbejder ikke kan tåle røg (til forskel fra, at medarbejderen ikke bryder sig om det!), skal arbejdsgiveren orienteres om det ved ansættelsen.
Det kan du/I gøre
Når der er udfordringer i samarbejdet, er det altid en god idé at tage en dialog med de implicerede – det er dog ikke altid en mulighed. I stedet kan du:
- Kontakt din tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant og redegøre for dilemmaet. De kan sagtens have et bud på, hvordan dilemmaet kan håndteres.
- Være undersøgende på om der ligger nogle personalepolitikker og eller retningslinjer, som kan guide i retning af en fornuftig håndtering af dilemmaet, fx personalepolitik/retningslinjer om kærester på jobbet. Du kan få hjælp fra din tillidsrepræsentant.
- Tage initiativ til, at I jævnligt har samarbejdskultur og kommunikation på dagsorden til teammøder, personalemøder eller lign. Du kan fx foreslå din leder, at I løbende arbejder med at sætte ord på kerneopgaven og udvikler et fælles sprog om den socialpædagogiske faglighed. Der er udviklet flere redskaber til at tage hul på drøftelsen, fx Prioritering af kerneopgaven https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/social_kapital/prioritering-af-kerneopgaven
Mere om etik i socialpædagogisk arbejde
Har du/I lyst til at arbejde videre med flere etiske dilemmaer, så finder du mange flere i enten dette tema: Dilemmaer i forholdene på socialpædagogiske tilbud – eller dette tema: Dilemmaer i arbejdet på socialpædagogiske tilbud.
Du kan også finde Socialpædagogernes Etiske Værdigrundlag og læse mere om Socialpædagogernes Etiske Udvalg på www.sl.dk/etik