Etisk dilemma - omsorg og selvbestemmelse 5
Case: Hvad gør vi, hvis en beboer har et skadeligt forhold til mad?
20. juli 2023
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Foto: 1508 Aarhus
Introduktion: Sådan drøfter I etiske dilemmaer
Dialogen om de etiske dilemmaer handler om at afdække, hvorvidt de etiske principper er under pres, overtrådt, krænkede, eller for dominerende. En drøftelse af dilemmaet skal altså afdække, hvilken balance, der skal forsøges at opnå i håndteringen af dilemmaet.
Inden der tages fat på drøftelsen, skal der aftales en ramme for, hvordan dialogen om dilemmaerne skal foregå. Det er vigtigt, at det ikke bliver personlige værdier og normer, der styrer dialogen.
Faglige etiske drøftelser og dilemmaer skal altid ske med udgangspunkt i borgeren. Det er derfor meget væsentligt at være skarp på indholdet, når der drøftes etiske dilemmaer.
Casen består af:
- Casebeskrivelse
- Rammesætning af, hvilken lovgivning, der gælder på området – iagttag dog særligt reglerne indenfor myndighedsloven
- Forslag til hvad du/I selv kan gøre
Case: Hvad gør vi, hvis en beboer har et skadeligt forhold til mad?
En kvinde på vores botilbud er overvægtig og har udviklet insulinkrævende diabetes. Kvinden er meget fikseret på mad og tager fødevarer fra køkkenet, herunder køleskabet mindst 10 gange i døgnet. Vi er meget bekymrede for hendes sundhed, da det er vanskeligt for os at hjælpe hende med at kontrollere hendes diabetes – blandt andet på grund af hendes indtag af mad. Derudover er kvinden ikke opmærksom på hendes håndhygiejne. Det udfordrer os i forhold til den generelle hygiejne og hensynet til de øvrige beboere, når det handler om fødevarer. Hvad gør vi?
Hvad siger reglerne?
Omsorgspligten
Hovedreglen er alle voksne, børn og unge, uanset den enkeltes funktionsevne og sociale situation, bestemmer over deres eget liv. Medmindre der er lovgivet om det modsatte, jf. bl.a. myndighedsloven.
Det betyder imidlertid ikke, at man som medarbejder på et socialpædagogisk tilbud bare kan slippe ansvaret. Mennesker med nedsat funktionsevne har ret til hjælp i form af personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk støtte, behandling og aktiverende tilbud – også kaldet omsorgspligten. Omsorgspligten er nærmere beskrevet i Serviceloven.
Serviceloven
Serviceloven sikrer, at der er særlige forpligtelser i myndighedernes servicering af mennesker med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Serviceloven siger ikke noget om, hvad den enkelte socialpædagogs faglige og etiske vurderinger skal være i en given sag. Derimod udstikker loven grundlæggende hensyn til, at der skal tages højde for borgerens ressourcer, og foreskriver det individuelle syn på borgeren (§1), herunder udarbejdelsen af handleplaner. Det er netop for at sikre, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og livssituation. Omvendt er det også en socialpædagogisk målestok for, hvilke opgaver borgeren skal have hjælp til, og hvilke opgaver borgeren selv står for.
Magt og tvang
Som undtagelse til selvbestemmelsesretten giver loven i få særlige tilfælde personalet ret til at gribe ind i borgernes selvbestemmelsesret for at undgå omsorgssvigt. Eksempler på det er Servicelovens regler om magtanvendelse, lov om voksenansvar, og Psykiatrilovens regler om tvangsbehandling. Det fremgår af disse love, hvilke handlinger der er lovlige eller ulovlig brug af magt i sociale tilbud. For mere information kan du læse ministeriets Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper. Heri kan man læse om definitionen på fastholdelse i forbindelse med socialpædagogisk arbejde, herunder hvilke hygiejnesituationer der lovliggør fastholdelse.
Voksenansvarslov (socialjura.dk)
Du kan også læse ministeriets Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge. Lov om voksenansvar sætter rammen for, hvornår man som ansat kan anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børns og unges selvbestemmelsesret som led i varetagelsen af den daglige omsorg.
Voksenansvarsloven | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Handicapkonventionen og selvbestemmelsesretten
I FN’s handicapkonvention er der en række bestemmelser, der sikrer mennesker med handicap de samme rettigheder og pligter som alle andre. I Artikel 19 slås det fast under overskriften ‘Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet’, at alle personer med handicap, har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som alle andre. Samtidig handler inklusionen om, at samfundet skal skabe effektive og passende foranstaltninger, der hvor mennesker med handicap har reducerede muligheder for samfundsdeltagelse. Derudover gælder respekten for privatlivet for borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse som for alle andre (Artikel 22).
Det kan du/I gøre
- Tag altid udgangspunkt i, at alle har lige ret til selvbestemmelse og du er forpligtet til, i videst omfang, at leve op til dette. I eksemplet med borgeren der ikke vil lukke op, giver loven ikke mulighed for at træde ind i hjemmet, medmindre situationen er livstruende, enten for borgeren selv, eller for andre.
- Som socialpædagog skal du forholde dig professionelt til selvbestemmelse og passe på med, at det ikke bliver den indre smagsdommer, der sætter normerne for rigtigt og forkert. Selvom en borger ikke går op i sin hygiejne, har du ikke ret til at begrænse borgeren i sit valg, medmindre hygiejnen udgør en overhængende sundhedsfare. Hvis sundhedsoplysning og borgerdialog ikke virker, kan kreative socialpædagogiske løsninger, der opstiller attraktive muligheder, være vejen frem.
- Sæt dig godt ind i reglerne for magtanvendelse samt reglerne for indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er en vigtig del af din socialpædagogiske faglighed.
- Gå til din leder, hvis du ikke synes arbejdspladsens værdier og de faglige metodebeskrivelser er tilgængelige. Nøglen til mange af de dilemmaer, der opstår i spændingsfeltet mellem omsorg og selvbestemmelse, ligger i det værdigrundlag og de metoder som arbejdspladsen bekender sig til.
- På Socialpædagogernes hjemmeside kan du læse mere om, hvad det vil sige at arbejde med etik og værdier som konsekvente beslutningsparametre, når de omsættes til praksis. Læs mere her https://sl.dk/fag-og-politik/etik/etisk-vaerdigrundlag
Mere om etik i socialpædagogisk arbejde
Har du/I lyst til at arbejde videre med flere etiske dilemmaer, så finder du mange flere i enten dette tema: Dilemmaer i forholdene på socialpædagogiske tilbud – eller dette tema: Dilemmaer i arbejdet på socialpædagogiske tilbud.
Du kan også finde Socialpædagogernes Etiske Værdigrundlag og læse mere om Socialpædagogernes Etiske Udvalg på www.sl.dk/etik
Den etiske drøftelse
Socialpædagogerne vil gerne bidrage til, at der arbejdes med etik og dilemmaer på arbejdspladsen.
Det er vigtigt, ikke at føle sig alene med etiske dilemmaer, men at ledelsen inddrages og der sker vidensdeling af dilemmaer med hinanden. Socialpædagogerne opfordrer til at sætte konkrete etiske dilemmaer på dagsorden på arbejdspladsen. Det bidrager til at styrke den socialpædagogiske indsats og gøre dig og dine kolleger til endnu dygtigere socialpædagoger.
Og husk - dilemmahåndtering handler ikke om at finde endegyldige ’rigtige’ løsninger, men at finde afbalancerede handlemuligheder.
Etiske dilemmadrøftelser handler ikke om at få ret - eller hvilke værdier der skal vinde en debat. Det handler om at finde en balance.