Etisk dilemma - Kritik af forhold på arbejdspladsen 3

Case: Hvordan forholder jeg mig, når en pårørende gentagne gange klager over min kollega til mig, men ikke vil gå til hverken kollegaen eller leder med sin kritik?

På bostedet, hvor jeg arbejder, er der en meget utilfreds pårørende, der altid henvender sig til mig. Hver gang min kollega ikke er til stede, klager den pårørende. Den pårørende mener ikke, at min kollega gør det godt nok, og synes at datterens behov er misforståede og omsorgen mangelfuld. Den pårørende vil hverken selv gå til lederen eller min kollega, som kritikken rettes imod. Jeg har ikke hørt datteren udtrykke sig negativt. Hvordan forholder jeg mig?

Hvad siger reglerne?

Klager rettet mod afgørelse fra forvaltningen

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og Serviceloven sikrer, at borgeren har ret til at klage over en kommunal afgørelse, hvis vedkommende er utilfreds med afgørelsen.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/826  

I Serviceloven ligger der en høj grad af skøn til grund for de ydelser, borgeren får gennem kommunerne og myndighederne. Derfor handler klagerne ofte om uberettiget fratagelse af ydelser, fx antallet af støttetimer, tildeling af bolig eller indgreb i selvbestemmelsesretten.

 En medarbejder kan ikke alene indsende en klage på vegne af borgeren. Det kræver en fuldmagt fra borgeren, hvis en medarbejder skal bistå med at klage over en afgørelse. https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/fuldmagter-1/fuldmagter

Klage/kritik af medarbejder

Ifølge forvaltningsloven er medarbejdere på offentlige arbejdspladser og selvejende institutioner underlagt forvaltningslovens regler om fx aktindsigt jf. § 9 og lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 13, stk. 1 om notatpligt. Det vil sige, at det kan være vanskeligt at være anonym, hvis du indgiver en klage over en kollega eller en leder.

Hvis kritikken af medarbejderen kan henføres til et indgreb i retten til selvbestemmelse indenfor reglerne af magtanvendelse på voksenområdet, kan borgeren klage til enten kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen. Indgrebets karakter definerer om det er Kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen der er rette klageinstans. Du kan læse mere om magtanvendelsesreglerne på Socialstyrelsens hjemmeside her. 

Hvis klagen/kritikken er på børne- og ungeområdet er det reglerne i Lov om voksenansvar, der er gældende. Du kan læse mere om klagemuligheder over indgreb i på børne- og ungeområdet på Socialstyrelsens hjemmeside her. 

Hvis klagen/kritikken over en medarbejder ligger udenfor reglerne om magtanvendelse, kan klagen sendes til lederen for tilbuddet eller kommunaldirektøren/borgmesteren.

Underretningspligt

Der er ikke underretningspligt om kritisable forhold på voksenområdet.

I modsætning til børn- og ungeområdet har du på voksenhandicapområdet ikke en udvidet pligt til at underrette myndighederne eller politiet, hvis du er vidne til kritisable forhold. Din pligt til at underrette myndighederne gælder kun i tilfælde af, at du er vidende om eller vidne til, at en borgers liv eller velfærd er i fare. Det er reguleret i straffeloven og gælder alle mennesker.  Det er strafbart at undlade at underrette i livstruende tilfælde – herunder en kollegas/leders eller myndigheds beslutning.

Personalepolitikker og lederansvar

I kraft af ledelsesretten er det lederen, der har den endelige beslutningskompetence i forhold til, om en socialpædagog/medarbejder har overskredet de pædagogiske rammer på arbejdspladsen.

I personalepolitikkerne beskrives arbejdspladsens - og dermed også ledelsens - formål, mission og værdier, herunder principper for arbejdets udførsel.

Ansættelses- og afskedigelsesprocedurer og rygepolitikker er kendte eksempler, men personalepolitikker dækker fx også over forebyggelse af vold, mobning, chikane, kompetenceudvikling og konflikthåndtering på arbejdspladsen.

Når du oplever, at der er forhold på din arbejdsplads, der bliver kritiseret, er det vigtigt at skelne mellem, hvor kritikken kommer fra, og hvem den er henvendt mod. Kommer kritikken fra en pårørende/borgeren og er rettet mod kommunens afgørelse i en sag, giver serviceloven borgeren mulighed for at klage til Kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen. Det kan eksempelvis være, hvis beboeren ikke kan flytte til et ønsket botilbud.

Er kritikken derimod rettet mod en kollega fra en borger/pårørende, er det enten lederens ansvar at undersøge de kritiserede forhold, eller din pligt at underrette relevante myndigheder eller lederen, afhængigt af sagens indhold. Hvis beskyldningerne eller klagen omhandler særligt grove tilfælde af omsorgssvigt eller forsømmelser i arbejdet, kan den personrettede klage være omfattet af straffeloven. Oftest vil det dog være i kraft af den lokale arbejdsplads’ personalepolitikker og kultur for håndtering af kritik og konflikt, at uenighederne søges løst.

Det kan du/I gøre

• Du bør som hovedregel opsøge din leder, tillidsrepræsentant og/eller arbejdsmiljørepræsentant og drøfte problemstillingen, som klagen omhandler.

På møder hvor I drøfter borgernes udvikling kan du både foreslå at debattere den konkrete problemstilling, men også stille spørgsmålet bredt – har vi som arbejdsplads brug for en politik omkring kritik og konflikt blandt med­arbejderne? Din arbejdsmiljørepræsentant vil samtidig kunne støtte dig- eller omvendt - du kan støtte hende i at tage sådanne spørgsmål op.

• Faglig kritik også er med til at udvikle arbejds­pladsens niveau, hvis bare det bliver håndteret ordentligt og ikke ender som sladder eller bagtalelser.
• Er problemet af en sådan karakter, at det ikke egner sig til en drøftelse i fælles forum eller ligger udenfor politikker­nes områder, er tommelfingerreglen, at man altid skal gå til nærmeste leder. Er det den nærmeste leder, der udgør pro­blemet, kan forvaltningen eller myndighederne kontaktes udenom lederen. Du bør dog altid rette henvendelse til din kreds. Det kan være, at det er kredsen der skal kontakte forvaltningen.
• Er du enten ikke tryg ved disse kanaler, eller er de afprøvet uden forandring, kan du overveje det Sociale Tilsyns ano­nyme Whistleblowerordning. Du finder mere information på din lokale tilsynskommunes hjemmeside.

Hvis du frygter at blive fyret, eller har spørgsmål angående din ansættelsesretlige status i en given sag, kan du henvende dig til din tillidsrepræsentant. Har du ikke en tillidsrepræ­sentant på din arbejdsplads, kan du kontakte din kreds her. 

Mere om etik i socialpædagogisk arbejde

Har du/I lyst til at arbejde videre med flere etiske dilemmaer, så finder du mange flere i enten dette tema: Dilemmaer i forholdene på socialpædagogiske tilbud – eller dette tema: Dilemmaer i arbejdet på socialpædagogiske tilbud.

Du kan også finde Socialpædagogernes Etiske Værdigrundlag og læse mere om Socialpædagogernes Etiske Udvalg her.