Mit faglige fokus: Jeg tør træffe valg, der afviger fra rutinen

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Julia Juul Lorentzen

Uddannet socialpædagog i 2022. Ansat på Ungehuset i Hjørring, et bosted for anbragte unge.

Hvad er dit faglige fokus?

For nylig har hele personalegruppen været på et kursus, hvor vi blev introduceret til begrebet psykologisk tryghed. Det har vi taget til os, og nu arbejder vi ud fra devisen om, at vi har tillid til hinanden og tør træffe de valg, der nu engang bedst understøtter pædagogikken. Også hvis de valg afviger fra de rammer, vi normalt arbejder med, så længe det giver mening rent fagligt. Vi er ikke bange for at tage en ny tilgang eller metode i brug, for en gang i mellem er det nødvendigt i vores hus, hvor alt kan vende på en tallerken.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Psykologisk tryghed øger vores kvalitet i arbejdet helt vildt, og personalet trives bedre. Når vi trives godt i personalegruppen, kommer vi ind i arbejdet med energi og overskud, og det giver vi videre til de unge. Jeg har meget mere energi til de unge, og alt det de nogle gange kræver. Og når man har det godt psykisk på sit arbejde, er man også en bedre pædagog.

Tilliden betyder også, at ingen skal være bange for at få skældud eller blive udskammet, og vi kan tale frit, hvis der er noget, der går os på, eller hvis der skulle være gnidninger i personalegruppen.

Den psykologiske tryghed i personalegruppen hjælper også med til at skabe en tryg base hos de unge, og det genopretter den trygge tilknytning til os. De har alle sammen tilknytningsforstyrrelser hjemmefra, og hvis de opfattede en dårlig stemning mellem to pædagoger, ville det give dem ondt i maven.

Giv et eksempel på, at psykologisk tryghed gør en forskel i din hverdag:

Vi har en fast daglig rutine, hvor den unge, der har maddag, skal købe ind. En dag opstod der en situation, hvor en ung blev meget ked af det og selvskadende. Samtidig skulle en anden ung hentes ude i byen, hvor der var opstået en ophedet situation, så hele rutinen væltede. Der var ikke handlet ind til aftensmad, stemningen var presset og alting var en lille smule kaotisk. Normalt går vi meget op i aftensmaden og de rutiner, der er omkring den, og vi bruger slet ikke mange penge på at spise ude. Men der besluttede vi at få alle de unge ud i bilen, og så kørte vi på restaurant.

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Den tillid vi har til hinanden i medarbejdergruppen gjorde, at vi turde gøre noget nyt. Det var nødvendigt for at vende stemningen til noget rart og trygt, hvor vi alle sammen bare kunne slappe af. De unge elskede det, for vi gjorde noget nyt og anderledes. Og det er ikke noget, der ændrer på, hvordan vi normalt gør tingene, men de kunne mærke, at vi gjorde noget for at det skulle blive en god dag alligevel. For de kan godt fornemme, når stemningen er trykket.

Hvis man tog dig og dine kolleger ud af ligningen, hvad ville konsekvenserne så være?

Vi ville se større misbrug og mistrivsel blandt de unge, og en større udsathed. For vi forsøger hele tiden at skabe en større social bæredygtighed for de unge, vi har her. Vi skaber sikre og trygge miljøer, som jo danner grundlaget for trivsel og udvikling, og hvis vi pludselig fjernede de sunde miljøer, så tror jeg trivslen og udviklingen ville gå nedad. De unge bruger os som pædagoger på en måde, hvor de rent faktisk værdsætter, at vi er her, og mange af dem kan godt se, at det måske ikke var gået så godt, hvis de stod alene i verden.

Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære?

Jeg ville aldrig kunne undvære relationsarbejde og mentalisering. For det er hovedessensen i vores arbejde at sætte os i den unges sted, og arbejde med hvorfor de reagerer, som de gør. Det hjælper samtidig med, til at vi ikke bliver overvældede af følelser og indtryk som følger med, når man arbejder med unge, man har inde under huden.

Jeg kan heller ikke undvære det samarbejde, vi har med familieafdelingen i kommunen. I 2023 fik vi en fælles neuropædagogisk uddannelse i et sammensat hold, som bestod af hele vores team samt rådgivere fra familieafdelingen. Det har vist sig at give en kæmpe forståelse for hinandens arbejde og dermed et fælles fagligt fokus på kerneopgaven, der gavner de unge og deres fremtid.

Lyt til Socialpædagogernes podcast om mentalisering