Ser de små signaler

Hen over sommeren bemærkede Rosa Dahl Jensen og nogle af hendes kolleger, at en af borgerne ikke var helt så frisk, som han plejer at være.

– Han virkede mere træt end normalt, og vi havde svært ved at få ham til at deltage i dagligdagen. Men faktisk var det lugten af hans urin, der til sidst fik os til at kontakte sygeplejersken. Og det viste sig, at han havde blærebetændelse, forklarer Rosa Dahl Jensen, som er socialpædagog på Boformen Søparken i Rebild Kommune – et bosted for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

På Søparken spiller socialpædagoger nemlig en vigtig rolle i forhold til at spotte de små tegn på sygdom hos beboerne og videregive deres observationer til en sundhedsfaglig kollega, så der kan sættes hurtigt ind med den rette behandling – så det ikke ender med, at borgeren skal en tur på hospitalet.

– Fordi vi er de primære personer omkring borgerne, er det også os, der hurtigt opdager, hvis noget ikke helt er, som det plejer, siger hun.

Læs, hvordan en ny Rambøll-undersøgelse dokumenterer, viser, at socialpædagoger som Rosa nytter noget.

Jeg kender beboerne

Et rødt mærke, et sår, der ikke heler – eller synlige smerter kan være fysiske signaler på, at borgeren ikke har det godt. Men Rosa Dahl Jensen lægger også mærke til, hvis en beboer pludselig trækker sig fra et kram, vender hovedet væk, når der serveres mad, eller ikke har lyst til at være med, når der skal spilles musik.

I artiklen 'Vi er et skridt foran' kan du læse, hvordan to socialpædagoger forebygger psykiatriske indlæggelser

– Vores beboere har ikke et sprog, hvor de kan forklare, hvis noget gør ondt, eller de bare ikke har det godt. Men som socialpædagog aflæser jeg hele tiden alle de små signaler på, at noget ikke er, som det plejer. Og jeg vil hellere gå 50 gange til min sygeplejerskekollega med små observationer, hvis det forhindrer, at det udvikler sig, så beboerne bliver rigtig syge, siger hun. På den måde er socialpædagogers kendskab til borgerne nøglen til at forebygge fx hospitalsindlæggelser:

– Vi kender borgerne – men vi kender også vores grænser. Så når jeg opdager et tegn på sygdom, giver jeg med det samme mine iagttagelser videre til mine sundhedsfaglige kolleger. Min hurtige reaktion kan jo betyde, at vi håndterer sygdom i opløbet, fremfor at borgeren skal igennem en omfattende behandling.

Læs også, hvorfor jobpædagog Lone Sønderlyng mener, at socialpædagogisk faglighed er afgørende