Mit faglige fokus: KRAP styrker min faglige nysgerrighed

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Emilie Pier Sørensen

Uddannet pædagog i 2015. Ansat på Frøgård Allé i Høje Taastrup, et bosted for voksne med udviklingshandicap.

Hvad er dit faglige fokus?

Jeg bruger KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, red.) til at skabe en anerkendende tilgang til vores beboere, hvor jeg samtidig tager udgangspunkt i deres ressourcer og bygger ovenpå det, de er gode til. KRAP er mere et mindset end en metode, men grundstenen er, at vi skal lære at være mere nysgerrige og undersøgende på borgeren, og at vi skal tage et skridt væk fra de hurtige løsninger og synsninger, hver gang borgeren står overfor en udfordring. Så vi har i høj grad fokus på at undersøge og udforske borgernes muligheder og ønsker.

LYT TIL KRAP: Hvad går tilgangen KRAP ud på? Det kan du høre i denne podcast

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Først og fremmest får vi luget ud i de negative fortællinger, der kan klæbe sig til borgerne. Vi har i høj grad gjort op med idéen om, at ting ikke kan ændres, og vi er blevet tvunget til at starte på en frisk, når det kommer til opfattelsen af, hvad borgerne kan og vil. I KRAP taler vi om mestringer, og hvad borgeren prøver at fortælle gennem sine handlinger. Så hele synet og tilgangen er blevet vendt på hovedet. Fokus på, hvad borgeren fortæller med sine handlinger, er blevet meget større med indførelsen af KRAP.

Beskriv en opgave fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel?

Der bor en ældre kvinde på bostedet, der har cerebral parese, og derfor ikke har et verbalt sprog. Gennem flere år havde hun fået et ry som 'hende den sure', fordi hun rigtig ofte afviste at være med til fællesspisning og andre aktiviteter, hvor mange beboere er samlet. Vi forstod aldrig rigtig, hvorfor hun ikke ville være sammen med de andre, og der opstod en negativt ladet fortælling om, at hun ikke gad andres selskab. Jeg besluttede mig for at fokusere på hende i en opgave på KRAP-uddannelsen, og prøvede min nye viden af sammen med hende. Vi lavede blandt andet en øvelse, der hedder energi-koppen, hvor vi talte om, hvad der giver, og hvad der tager hendes energi. Hun gav også udtryk for, at hun ikke kunne lide høje lyde. I den proces gik det op for mig, at hun gerne ville et fællesskab, men ikke på de præmisser vi stillede op. Så vi gav hende mere frihed til selv at vælge, hvornår hun vil fællesskabet, og nu deltager hun langt mere aktivt.

Hvorfor greb du opgaven an, som du gjorde?

Det sjove ved den historie er, at jeg valgte opgaven for at få hende til at deltage mere på vores præmisser. Men alt det undersøgende arbejde gjorde, at vi fuldkommen ændrede tilgangen til hende, fordi vi fik øje på hendes behov på en helt ny måde. Vi personaler begyndte i højere grad at gå ind til hende og hygge med hende alene, for hun kan godt lide at være én til én. Vi lærte at bryde fællesskabet op i mindre stykker, frem for at alt skulle være fælles. Vi begyndte at tilrettelægge pædagogikken efter den enkelte, og hvad beboerne har lyst til og behov for.

Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære i dit arbejde?

KRAP er jo vores metode, først og fremmest. Men jeg er tidligt i mit arbejdsliv blevet introduceret for bogen Fra rejseleder til stifinder af Peter Westergaard Sørensen. Den har været en stor inspiration, for den taler ind i forståelsen af, at man skal anerkendes for det, man er, og ikke det man gør. Bogens hovedbudskab er, at man skal gå på opdagelse i borgernes liv sammen med dem, frem for at pege på hvor de skal gå hen.

Hvad er DIT faglige fokus? Har du eller en kollega et fagligt fokus, som vi skal fortælle om? Så send endelig en mail med en kort beskrivelse til kommunikationskonsulent Frederikke Halling Hastrup på frh@sl.dk