Mit faglige fokus: Jeg bygger et stillads op om nyuddannede socialpædagoger

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Marianne Trolle

Uddannet socialpædagog i 2000. Ansat som socialpædagog i Landsbyen Sølund i Skanderborg kommune, hvor hun er mentor for nyuddannede socialpædagoger i uddannelsesstillinger.

Hvad er dit faglige fokus?

Jeg er mentor for en nyansat socialpædagog, der er uddannet for relativt kort tid siden. Han er ansat i en uddannelsesstilling, hvor han får undervisning, supervision og altså også sparring med en mentor. Mit faglige fokus er at bygge et stillads op omkring min mentee, så han får den selvtillid, han har brug for.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Den socialpædagog jeg er mentor for, er en stille, lidt indadvendt fyr, men han har et kæmpe fagligt potentiale. Jeg skal bygge et fundament op omkring ham, så han kan frigive energi til sin opgave som pædagog, i stedet for at bruge energi på hele tiden at tænke over, om han er god nok. Samtidig er den støtte, jeg giver, med til at fastholde ham i jobbet, fordi han får en faglig ballast fra start.

Giv et eksempel fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel

Min mentee fik til opgave at lave en praktisk aktivitet, en bålplads, med en beboer, der har autisme. Her skulle han arbejde ud fra de færdigheder, han har tilegnet sig på et kursus i neuropædagogik, samtidig med at han arbejdede på at træde ud af sin comfortzone. Jeg vejledte ham i at lægge en helt fast plan, fordi det har denne borger brug for. Jeg var meget konkret i min vejledning og sparring for at gøre det tydeligt, hvilke faglige tilgange man skal trække på i sådan en aktivitet, og jeg kunne mærke at min mentee voksede med opgaven. Samtidig gjorde jeg ham bevidst om sine pædagogiske kvaliteter, og hvordan han kunne bruge dem. Han er nærværende, og er meget troværdig overfor borgerne, og han er utroligt god til relationsarbejdet.

Hvorfor greb du opgaven an som du gjorde?

Jeg tager udgangspunkt i min mentees forcer, og gør det tydeligt for ham, hvordan han kan bruge dem. Det har været vigtigt for ham at vide, hvordan han skal gribe forskellige opgaver an. Vi har kolleger, der har fuld fart på, men vi har også brug for kolleger i den anden grøft, der er rolige og kan ’være i væren’, og det kan vores mentee. Vi har arbejdet meget på, at han anerkender sig selv for det arbejde han gør, for han udfører et rigtig fint pædagogisk arbejde. Vi gør i det hele taget rigtig meget for, at de socialpædagoger, der er ansat i uddannelsesstillinger, får en stor viden omkring alt hvad vi arbejder med herude. De får erfaring med livshistorier, neuropædagogik, seksualitet og sanseintegration. Så de bliver virkelig klædt på til opgaven.

Hvilke faglige redskaber eller viden kan du ikke undvære i dit arbejde?

Jeg kan ikke undvære vores Gentle Teaching-tilgang. Det er udgangspunkt for rigtig meget af mit arbejde. Dernæst kan jeg ikke undvære min faglighed omkring autisme, og den alsidighed der ligger i at arbejde med mennesker med autisme. Og selvfølgelig min måde at danne relationer på. Det er virkelig også vigtigt, for at danne en fortrolighed mellem min mentee og mig.