Nyuddannede får et chok i det første job

– Mine kolleger og jeg har overfaldsalarmer. Jeg kan fx risikere at skulle holde en borger fast mod vedkommendes vilje. Der tænker man som nyuddannet, kan det virkelig være rigtigt? Det har chokeret mig.

Sådan fortæller Johanne Mark Kristensen om de arbejdsvilkår, der i den grad kom bag på hende, da hun for fire år siden tog hul på sit første job som nyuddannet socialpædagog på et bosted for voksne med udviklingshæmning i Thisted.

Samme følelse stod Simona Dunker med, da hun som nyuddannet socialpædagog i 2015 fik sit første job på et bofællesskab for mennesker med udviklingshæmning i Aarhus:

– Magtanvendelser, medicinhåndtering, pleje, vold og trusler. Alt det har jeg jo ikke lært om på studiet. Det kom jeg i berøring med på mit studiejob i stedet. Derfor kunne jeg se, at der ikke var sammenhæng mellem teori og praksis, siger hun.

Et udbredt fænomen

De to socialpædagoger står langtfra alene med at have oplevet, at virkelighedens praksis overrasker, når man forlader skolebænken. I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Socialpædagogerne har foretaget blandt medlemmerne, svarer ca. 3.000 medlemmer på, hvordan de oplever overgangen fra studie til fast job hos nyuddannede socialpædagoger.

I undersøgelsen svarer hver anden, som er uddannet på den social- og specialpædagogiske retning, at de efter endt uddannelse blev overrasket over det ansvar og arbejdspres, de mødte i praksis.

Mere end syv ud af ti oplever ikke, at pædagoguddannelsen har rustet dem tilstrækkeligt til arbejdet med udadreagerende borgere. Og mindre end én ud af ti oplever at have haft nyuddannede kolleger, der var rustet til jobbet.

Den svære overgang

Undersøgelsen viser altså, at rigtig mange nyudklækkede socialpædagoger i deres første job oplever, at opgaver som fx medicinhåndtering, pårørendesamarbejde, handle­plans­møder, magt­anvendelser og mængden af rutiner rammer dem som et praksischok.

– Praksischok oplever man typisk i overgangen fra uddannelse til arbejde, og praksischok er adskilt fra almindelig udbrændthed, stress eller andre former for overbelast­ning, man møder i sit arbejde, siger Steen Baagøe Nielsen, der er ph.d. og forsker i pædagogik ved Roskilde Universitet.

Han har bl.a. forsket i pædagogers forventninger til arbejdsmarkedet og den virkelighed, der møder dem, når de træder over dørtærsklen til deres første job.

Ifølge Bent Baagøe Nielsen er praksischok en tilstand, der kan variere fra person til person alt afhængigt af, hvilken situation man står i. Men som regel indebærer praksischok, at man rammes af modløshed og oplevelsen af, at de udfordringer, man står over for, er langt større og af en helt anden art, end man havde forestillet sig. 

Virkeligheden overrumpler

Da Johanne Mark Kristensen blev fastansat i stillingen på bostedet i Thisted, blev hun som det første kontaktpædagog for en borger uden at være forberedt på, hvad opgaven egentlig indebar. På uddannelsen havde hun ikke fået kendskab til alt det ansvar, der hører med, og mange arbejdsopgaver lå uden for de socialpædagogiske rammer. Ansvaret for økonomi, hjælpemidler, kontakten til pårørende og det tværfaglige samarbejde var overvældende.

– Der var helt klart dage, hvor jeg gik hjem og tænkte ’hold da kæft’. Det var svært ikke at tage sit arbejde med hjem. Jeg tog mig selv i at blive typen, der lavede en hel masse lister over ting, jeg skulle nå at gøre. Jeg fandt på alle mulige strategier for at kunne klare det.

Magtanvendelser var nyt

Den største overraskelse for Johanne Mark Kristensen var at finde ud af, hvor meget mere rollen som socialpædagog indeholdt i forhold til, hvad hun havde forventet. Ikke mindst da hun kort inde i jobbet for første gang stiftede bekendtskab med udadreagerende adfærd og magtanvendelser.

Oplevelsen af at risikere at blive slået på, mens man er på arbejde, gjorde indtryk. Hun følte sig ikke rustet til at skulle passe på borgeren, de andre borgere, sig selv og sine kolleger i konfliktfyldte situationer.

– Noget af det, der har chokeret mig mest, er at opleve, hvad udadreagerende adfærd gør ved mine kolleger og ved de andre borgere. Hele den der brandslukning. I perioder har det simpelthen været forfærdeligt at være i for at sige det mildt, fortæller Johanne Mark Kristensen.

Det var også som nyuddannet, at hun for første gang lærte vigtigheden af, hvordan man bruger sit kropssprog i kommunikationen med borgerne. En voldsforebyggende tilgang som low arousal var også først noget, hun blev introduceret til efter uddannelsen.

– Det har helt klart været et chok for mig, fordi vi på uddannelsen ikke har en større introduktion til det område. Selvfølgelig snakker vi om magt, men det er meget den strukturelle magt og det bevidsthedskontrollerende. Vi lærer ikke om den magt, hvor vi pludselig skal slæbe folk ned i deres lejligheder, lyder det fra Johanne Mark Kristensen.

Uddannelsen skal løftes

I Socialpædagogernes medlems­undersøgelse tegner der sig da også et tydeligt billede af, at socialpædagoger ikke mener, at der er sammenhæng mellem det, de studerende lærer på uddannelsen, og den virkelighed, de møder i praksis. Fire ud af ti mener ikke, at nyuddannede har god nok indsigt i den målgruppe, de arbejder med.

Det billede genkender Tim Nøraa, der er socialpædagog og TR på et beskæftigelsestilbud i Gentofte. Her oplevede han selv praksischok, da han som nyuddannet opdagede, at der ikke var sammenhæng mellem hans teoretiske tilgang fra studiet og den psykiske arbejdsbyrde, der lå i rollen som socialpædagog.

– Det største chok er overvægten af, hvor følelsesmæssigt belastet man kan blive af at være pædagog. Man bliver udtømt af de psykiske krav. Jeg nåede lige at være på arbejde i en måned, hvor jeg var helt nyforelsket. Og så var jeg helt tømt for ressourcer bagefter, fortæller han.

Også Simona Dunker har erfaret, at det, hun lærte på studiet, ikke nødvendigvis var det, hun havde brug for i praksis:

– På pædagoguddannelsen var det første, vi fik inden praktik, et førstehjælpskursus. Men jeg må ærligt talt sige, at selvom jeg arbejder med ældre borgere, hvor førstehjælp kan være gavnligt, så har jeg aldrig oplevet at skulle give førstehjælp. Men konflikthåndtering har jeg derimod ofte skullet bruge, siger hun.

Kender ikke målgruppen

Tim Nøraa mener, at det ville være oplagt at indføre moduler, hvor man giver de studerende et bedre kendskab til målgrupper som mennesker med autisme – eller med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

– Man bliver bare ikke rustet godt nok til den enkelte målgruppe. Diversiteten ind i specialiseringen er så bred, at en egentlig specialisering ikke er til stede. Det kunne være fedt, hvis man i stedet for at blive undervist af teoretikere fik undervisning af praktikere, som har en reel forbindelse til arbejdsmarkedet, siger han.

I det hele taget bør den hverdag, man møder i praksis, være en større del af uddannelsen, siger Tim Nøraa.

– Noget af det, vi lærer på uddannelsen, er så akademisk, at det ligger meget langt fra praksis.

I undersøgelsen svarer ni ud af ti da også, at de mener, at flere undervisere med socialpædagogisk praksiserfaring ville styrke fremtidige socialpædagogers faglighed.

Praktikanterne skånes

Selvom undersøgelsen og beretninger fra socialpædagoger vidner om, at praksischok er en del af virkeligheden for mange, kan det måske undre nogen, fordi man som pædagogstuderende jo har flere praktikforløb. Så burde de studerende ikke have et godt indblik i det socialpædagogiske arbejdsliv og sammenhængen mellem teori og praksis?

Ifølge Tim Nøraa er svaret både-og. For ofte er det op til det enkelte praktiksted og den enkelte studerende at få den nødvendige erfaring, siger han.

– I min praktik var der fx ikke rigtig tid til at kunne få en forståelse af, hvad praksis egentlig indebar. Der bliver stadig taget særlige hensyn til én, når man er i praktik. Og forventningerne er ikke de samme – det kan jeg også selv se med de studerende, jeg møder i mit job nu. Man tager sig selv i at forvente mindre af dem, for de er jo bare studerende.

Hverdagen chokerer

Steen Baagøe Nielsen peger på, at socialpædagoger burde være rustet til arbejdslivet gennem deres praktikker. Men i praksis kommer mange nyuddannede socialpædagoger ud til en helt ny virkelighed, hvor mødet med en 37-timers arbejdsuge og balancen mellem job og familie spiller en lige så stor rolle som afstanden mellem teori og praksis. 

– Det er de samlede betingelser, man skal arbejde under, der kan opleves som et praksischok. Det er ikke bare et sammenstød mellem teori og praksis, som det ofte omtales. Nu skal man vænne sig til, hvad lønarbejde i realiteten er for en størrelse, og håndtere de mange opgaver, der faktisk er, på de ofte pressede betingelser, der findes på institutionerne, siger han.

For at imødekomme netop dette problem og forebygge praksischok har man på Tim Nøraas arbejdsplads introduceret et indslusningsforløb for nye medarbejdere.

– Nye medarbejdere kan gå til deres TR, hvis de er i tvivl om deres rolle i organisationen. Der er også introkurser til de nye, hvor de kommer rundt på hele arbejdspladsen og hører om hverdagen. Og de bliver introduceret til at skulle udnytte kompetencer på tværs. Der er altid hjælp at hente, siger han.