Fra menig medarbejder til leder

– Det allerbedste ved at være leder er, at jeg nu er med til at styre, hvordan tingene skal se ud – og sikre, at vi har et godt arbejdsklima, så det altid er rart at komme ind ad døren.

Sådan fortæller 62-årige Lone Blach, som efter at have været menig medarbejder siden ’82 nu er afdelingsleder i Blomsterhuset i Roskilde – et nyt specialiseret tilbud i Roskilde Kommune for ældre voksne borgere med udviklingshæmning og somatiske lidelser.

Hun har i sit arbejdsliv både været inden for daginstitutionsområdet og på fritidshjem, arbejdet på bosted og senest som bostøtte. Indtil en leder for et par år siden prikkede hende på skulderen og spurgte, om ikke hun havde lyst til at være leder på et nyoprettet tilbud.

– Jeg tænkte mig rigtig godt om, for jeg var da lidt overrasket. Jeg var 60 år på det tidspunkt og havde ikke nogen ledererfaring. Men jeg er god til at tage ansvar og tage styring på ting, hvis ikke andre gør, så jeg gik ret hurtigt i handlemode og sagde ja tak til de nye udfordringer. Og fordi jeg tiltrådte to dage før, vi gik i gang med ansættelsessamtalerne, har jeg i høj grad selv haft indflydelse på processen, siger Lone Blach.

Fedt at sætte rammer og retning

I den anden ende af landet har 34-årige Jesper Halkjær Kronbæk også for nyligt indtaget chefkontoret på Ulfborghus, et specialiseret bo- og behandlingstilbud under Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland. Her var han i sin tid selv i praktik og blev siden ansat som socialpædagog – og efter et par år som teamleder er han nu ansat som afdelingsleder med personaleansvar for 64 medarbejdere.

– Det er helt vildt spændende at komme ind i det her ledelsesrum og få lov til at bruge min faglighed og min erfaring med praksis fra lige netop den her arbejdsplads til nu at være den, der sætter rammer og retning for vores indsats, siger han og tilføjer, at han ser det som en fordel, at han selv har indgående kendskab til praksis og faglighed på den arbejdsplads, han nu står i spidsen for.

– Jeg fornemmer, at det giver medarbejderne tryghed og ro, at jeg kender deres hverdag. Jeg har jo selv været på gulvet, så når de taler om udfordringer, så forstår jeg sproget og ved, hvad det kræver af handling. Men jeg skal da lære at lytte og sidde lidt mere på mine hænder, så jeg ikke alt for hurtigt ryger ud i selv at ville løse problemerne, bare fordi jeg kender huset og praksis.

Vagtplanlægningen udfordrer

Men hvad har så overrasket og udfordret de to nye ledere? For Lone Blach handler det især om de opgaver, som hun i forvejen var forbeholden overfor – fx vagtplanerne.

– Det med at tilfredsstille alle mennesker i en vagtplan, det har virkelig udfordret mig. Det skyldes jo nok, at jeg så gerne vil gøre det bedste for medarbejderne. Men nu har jeg jo en drift, jeg bliver nødt til at forholde mig til. Og det er den anden store udfordring for mig. At sikre, at timerne er dækket ind. Det gør ondt på min faglighed, når jeg ser, at vores pædagogiske arbejde bliver forringet, når der ikke er personale nok. Det har jeg svært ved, siger hun.

Vigtigt med opbakning

På Ulfborghus har Jesper Halkjær Kronbæk gjort sig mange tanker om skiftet fra at være kollega til at være leder for kollegerne.

– Inden jeg søgte lederjobbet, har jeg gjort meget ud af at sikre, at der nu også var opbakning til mig blandt medarbejderne. Den opbakning er helt afgørende for, at jeg lykkes. Men jeg synes faktisk, overgangen er forløbet fint, selvom jeg selvfølgelig har måttet acceptere, at jeg som leder ikke kan være privat og social med medarbejderne på samme måde, som da jeg var kollega, siger han.

En ting, der har overrasket Jesper Halkjær Kronbæk, er savnet af nære kolleger.

– Jeg er gået fra at have en stor kollegagruppe, som jeg kan mødes med, til at være langt mere alene. Godt nok har jeg et par dygtige teamledere, som jeg ser og sparrer med dagligt, og jeg har også lederkolleger på andre tilbud, som jeg mødes med en gang om måneden. Men lederjobbet er alt andet lige mere ensomt, og derfor er det vigtigt for mig at skabe et rum, hvor jeg kan mødes med andre ledere og sørge for, at jeg hele tiden har fingeren på pulsen.