Vi kommer hele vejen rundt om borgeren

Marianne Nielsen, 39 år og socialpædagog i Aktivitetshuset Havkærparken. Indgår i Team for Oligofrenipsykiatri, O-teamet, som kan kontaktes af bosteder i Aarhus Kommune, der oplever udfordringer omkring en borger med udviklingshæmning, og ved mistanke om en psykiatrisk diagnose.

Maria Zacho Alexandersen, 34 år og sundheds- og medicinansvarlig sygeplejerske på de to bosteder Bofællesskabet Skejbyparken og Lyngå-Kollegiet. Indgår i det tværfaglige O-team, hvor hun i samarbejde med Marianne Nielsen hver tirsdag har ’O-kyndig-dag’.

Marianne

Når et bosted står med en borger, der fx er blevet udadreagerende, ikke sover om natten eller er begyndt at snakke med fantasivenner, og de ikke ved, hvordan de skal håndtere borgeren, så kan de booke Maria og mig – O-teamet – til et møde. Vi har begge særlig viden om oligofreni.

Maria

Som sygeplejerske er mit første skridt at udrede borgeren somatisk. Jeg kigger fx på, om borgeren har fået et årligt helbredstjek, da både for lavt/højt stofskifte, vitaminmangel eller en infektion kan være årsag til en ændring i adfærd. Jeg gennemgår medicinen og kigger på, om den dårlige nattesøvn fx kan skyldes smerter.

Marianne

Min rolle i O-teamet er at byde ind med den pædagogiske vinkel i forhold til den borger, som har ændret adfærd. Jeg ser fx på, om der er behov for at skærme en borger eller arbejde med struktur og kommunikation. Men jeg bidrager også med viden om konflikthåndtering og risikovurdering.

Maria

Som team har vi forskellige faglige briller på, og det giver så god mening, fordi vi formår at komme hele vejen rundt om borgeren, når vi rådgiver medarbejderne på et bosted.

Marianne

Vi vejleder – men vi stiller ingen diagnoser. Det er medarbejderne på bostedet, der kender borgeren bedst. Men når de kalder på vores hjælp, er det jo ofte, fordi de har brug for et fagligt blik udefra, i forhold til, hvad der er på spil, når en borger begynder at ændre adfærd.

Maria

Vi hjælper medarbejderne på bostederne med at få en mere ensartet praksis, så vi udleverer forskellige registreringsskemaer, der kan give struktur, fx i forhold til dokumentation eller registrering af adfærd.

Marianne

Det kan fx være et værktøj til at observere og registrere, hvornår borgeren bliver aggressiv eller truende. Er det i forbindelse med overlap, eller er det måske ved spisetid, at borgerens adfærd ændrer sig?

Maria

Når en læge henviser en borger til psykiatrien, er vi med til at opkvalificere henvisningerne – bl.a. udleverer vi et screeningsværktøj, der skal med derud. Men ofte formår vi faktisk at forebygge, at en borger skal omkring psykiatrien for at blive udredt, fordi vi ved fælles hjælp får afdækket, hvor udfordringen ligger.

Marianne

Jeg prøver at tale ind i deres daglige arbejde og trækker på min neuropædagogiske viden og min erfaring med bl.a. KRAP. Fx har jeg meget fokus på livshistorier og på, hvad der ligger til grund for en adfærdsændring. Måske har borgeren en depression eller oplever sorg, fordi der er sket et relationstab i vedkommendes hverdag.

Maria

Vi får stor anerkendelse af, at vi er et tværfagligt team. Og vi oplever, at medarbejderne virkelig kan bruge den viden, vi kommer med, og de handlemuligheder, vi byder ind med.

Marianne

Jeg ser os meget som et pædagogisk indspark. Vi kommer og lytter til, hvad de står med – og så giver vi konkrete bud på, hvad de kan gøre.