Sådan arbejder du med motivation

I artiklen får du viden om:

• Målgruppen for Den Motiverende Samtale
• Hvad der kan spænde ben for borgerens motivation for forandring, fx borgerens ambivalens og den professionelles 'ordner.efleks'
• Hvordan du lægger en plan for forandringen

Den Motiverende Samtale

Da Tina Haren for år tilbage arbejdede som neuropsykolog på et hospital, undrede det hende, hvordan hun og hendes kollegaer ofte kunne lægge en fin genoptræningsplan for en patient – og når patienten så kom tilbage et år senere, matchede virkeligheden ikke altid de professionelles anbefalinger. 

I dag tænker Tina, at en af forklaringerne på det er, at borgeren ikke altid havde følt sig hørt i forhold til vedkommendes egne ønsker til det videre forløb og til fremtiden og mistede derfor motivationen undervejs.

Det blev Tina Harens møde med metoden Den Motiverende Samtale en del af løsningen på.

– Hele fundamentet for Den Motiverende Samtale er en personcentreret tilgang ud fra en tro på, at mennesket er motiveret, og at det er fra borgeren selv, at ressourcerne, kompetencerne og ideerne skal hentes. Den professionelles opgave er ikke at fylde motivation på, men at frembringe motivation, siger hun og fortsætter:

– På den måde står metoden i kontrast til det styrende paradigme, hvor den professionelle er eksperten, der vurderer en problematik hos et menneske og derudfra laver en plan for det menneske.

Alle er motiverede – men for modsatrettede ting

Kort fortalt blev den evidensbaseret samtalemetode oprindeligt udviklet som en måde at motivere mennesker til at gå i misbrugsbehandling. Men i dag bruges den langt bredere inden for fx socialpsykiatrien, sundhedsområdet og rehabiliteringsområdet.

Afsættet er, at når et menneske fremstår umotiveret, er det, fordi mennesker er motiverede for flere forskellige ting. De er med andre ord ambivalente, og det er den ambivalens, der spænder ben for forandringer.

– Jeg er fx super motiveret for at leve sundere, fordi jeg kan mærke, at jeg har det bedre, når jeg lever sundere, og så lever jeg sandsynligvis længere. Men jeg har også en masse gode grunde til ikke at lave en forandring – jeg har ikke tid til det, jeg elsker slik, og jeg tænker, at det nok skal gå, siger Tina Haren.

Tøjl din ordnerefleks

Samtidig med, at ambivalensen kan spænde ben for forandringerne, så vil frontpersonale som fx socialpædagoger ofte gerne det allerbedste for de mennesker, de arbejder med. Derfor bliver de hurtigt ramt af det, som man i metoden kalder ’ordnerefleksen’.

– Vi er tilbøjelige til at lave planer for borgerne: ’Jeg synes, det kunne det give mening for dig, at du gjorde sådan og sådan – og vi skal også have en mentor på fra jobcentret, og de har også et tilbud nede i sundhedshuset’. Men så kommer borgeren ikke i kontakt med sin egen motivation. Hvis en professionel fortæller, hvorfor og hvordan man skal forandre sit liv, så prikker det til ambivalensen – så aktiverer det den manglende tro på en selv, og man får lyst til at fortælle, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, siger hun.

Men med Den Motiverende Samtale kan man påvirke, hvad der fylder i samtalen – argumenterne for eller argumenterne imod en forandring – og dermed kan man frembringe motivationen til forandring, fortæller Tina Haren.

Tal om ambivalensen

Det oplevede hun selv, da hun som neuropsykolog blev tilknyttet en mand, der havde haft en samlermani gennem 40 år. Mens han var indlagt pga. en blodprop, blev Tina Haren koblet på sagen.

Som det første gjaldt det for Tina Haren om at danne relation til manden og desuden at belyse ambivalensen – altså få ham til at fortælle, hvad det gav ham at samle, og hvilke ulemper der var ved det.

– Det gav ham så meget at samle. Og der var virkelig mange ting ved at lade være, der var svære for ham. Så han havde enormt stærke status quo udsagn, som er argumenterne imod forandring. Så mange, at det faktisk gav mening for mig, at han ikke slap det. Han havde derimod ingen forandringsudsagn, som er argumenter, der taler for forandring, fortæller Tina Haren.

Lav spejlinger og giv plads til forandringen

Samtaleteknikken i Den motiverende samtale er at lytte efter status quo- og forandringsudsagn, at stille åbne spørgsmål, og desuden at lave spejlinger, fordi man på den måde udviser empati.

– Hvis en borger fx siger: ’Jeg har været i praktik, men det var rigtig svært for mig, og jeg var et sted, hvor der ikke rigtig var nogen, der tog sig af mig,’ kunne min spejling lyde: ’Så hvis du skal ud i praktik, er det vigtigt for dig, at det bliver et sted, hvor der er nogen, der hjælper dig til, at det bliver en god oplevelse.’ Der skal faktisk gerne være dobbelt så mange spejlinger som spørgsmål, fordi forskning viser, at spejlinger er bedre til at få personen til at tale, end spørgsmål er, siger hun.  

Samme tilgang brugte Tina Haren med manden, der samlede. Og stille og roligt begyndte han at tale om, hvilke fordele der ville være ved at lykkes med at slippe sin samlermani.

– Der begyndte at komme små forandringsudsagn om gerne at ville have sin familie på besøg og at kunne passe sine børnebørn. Så blev jeg lidt i dét for at give forandringsudsagnene plads. Så jeg spurgte fx ind til, hvordan det ville ændre hans liv, hvad han ville lave med sine børnebørn, og hvad det ellers ville betyde for ham, hvis han ikke samlede. På den måde frembragte det hans motivation, fortæller Tina Haren.

Læg en plan for næste skridt

Da forandringsudsagnene fyldte tilpas meget, kunne Tina Haren tage fat i den sidste del, som er at lægge en plan for forandringen. Men det var vel at mærke manden, der skulle diktere det næste skridt. Derfor spurgte Tina Haren: ’Når du nu ser rundt i rummet, hvad kunne du så starte med at tage fat på at øve dig på?´

Han pegede på sine pilleglas, som han samlede i sit natbord på hospitalet og havde nægtet at smide ud.

– Så var vi i gang og arbejdede videre gennem nogle måneder. I dag har han fuldkommen forandret sit liv. Det kan godt være, han ikke bor så ryddeligt som du og jeg, men han kan skille sig af med ting, og han passer sit barnebarn, siger Tina Haren.

Ingen tryllestav

Selvom socialpædagoger sjældent har koncentrerede samtalesessioner med borgerne, som Tina Haren har som neuropsykolog, er metoden lige så relevant at tage i brug – fx i bilen på vej over til Distriktspsykiatrisk Center, eller når man hjælper med struktur i hjemmet.

– Det handler egentlig bare om at lytte til, hvad det er, borgeren siger – og at huske på, at det ikke er nogen tryllestav, fortæller Tina Haren og fortsætter:

– Man skal ikke blive stresset over status quo udsagn – ambivalensen er en naturlig del af det at være menneske. Og udfordringen er, at tidligere nederlag og mødet med professionelle, der har villet noget på borgerens vegne, kan gøre det svært for borgeren at mærke, hvad vedkommende selv vil. Her gælder det om at holde fast i sin metode og have tillid til, at alene det at møde et menneske med accept over tid faktisk gør en forskel.

Ånden i metoden - samarbejde, accept, omsorg og frembring

Det Motiverende Samtale er ikke kun en samtaleteknik. Når man arbejder med metoden, gør man det ud fra nogle grundlæggende værdier, som er ånden i metoden: samarbejde, accept, omsorg, frembringe:

• Samarbejde indebærer, at den professionelle skaber en jævnbyrdig relation med personen, da begge har viden og erfaringer, der bør bringes i spil i samtalen. Man vil gerne være to eksperter i samtalen: Den professionelle er ekspert på fag, metode, tilbud mm. Personen er ekspert i eget liv.
• Accept handler bl.a. om, at den professionelle interesserer sig for personens tanker, følelser og værdier uden at være dømmende, og at den professionelle reelt respekterer de valg, personen træffer.
• Omsorg handler om at rette fokus på personens trivsel og forbedring af personens samlede livssituation. Opgaven er at hjælpe vedkommende og ikke forsøge at påføre andres mål eller andres agenda og manipulere til en bestemt beslutning.
• Alle forandringer kræver energi og engagement. Derfor er det vigtigt, at det er personens indre motivation, der bliver den drivende kraft i forandringsarbejdet – det er den, der skal frembringes. I den motiverende samtale mener man, at motivation og ressourcer er til stede i individet. Derfor er opgaven at frembringe de ting i stedet for at installere dem gennem overtalelse og argumenter.

– De værdier er faktisk rigtig vigtige. For ellers kunne det hurtigt komme til at handle om, hvordan man spørger og svarer på en smart måde, for at få borgeren til at gøre noget man som professionel er motiveret for. Men det ville jo være Den Manipulerende Samtale.

Særligt accepten er vigtig, fordi det ofte først er, når et menneske bliver mødt med accept, at det kan forandre sig, mener Tina Haren.

– Jeg oplever socialpædagoger som meget empatiske mennesker med et bredt normalitetsbegreb. Men det kan være svært at se på, at en borger fx lever på en måde, man synes er synd for vedkommende. Det kan virkelig aktivere vores ordnerefleks og lægge pres på borgeren. Derfor er accept et kodeord, siger hun.