Stress hos ledere: Lær at håndtere stress og forebyg i fællesskab

– Jeg begyndte at glemme ting. De små detaljer, der var vigtige i forhold til min personaleledelse. Det var som om, min hjerne var mudret, men jeg negligerede det og tænkte, at det nok gik over. Ind til den dag, hvor jeg havde jeg en samtale med en medarbejder, der stod i en livskrise, Lige da hun var gået ud ad døren, kunne jeg ikke huske, hvem der havde været inde og snakke med mig. Det var en voldsom oplevelse.

Sådan fortæller Jane Tholle, som er afdelingsleder på et botilbud for voksne udviklingshæmmede i Kolding Kommune, i Socialpædagogernes podcast om lederes håndtering af egen stress.

Hun blev selv ramt af stress i 2019. I podcasten beskriver Jane Tholle, hvordan hun efter en samtale med en terapeut blev sygemeldt med stress og efterfølgende gik i gang med et behandlingsforløb. Her fik hun gennem samtaler med en psykolog og forskellige afslapningsøvelser igen skabt forbindelse mellem krop og sind og indså, hvorfor hun var blevet ramt af stress.

– Det var virkelighedens verden oppe imod mine ambitioner som leder, der var katalysator for, at det blev for meget. Mine ambitioner kunne ikke føres ud i livet under de rammer, der var. Og jeg havde simpelthen ikke på det tidspunkt evnen til at sænke mine ambitioner eller se de små succeser, som der var mange af. Jeg så hele tiden det store billede og de ting, der ikke lykkedes, siger hun.

Lyt til podcasten:

Skam i relation til stress

Jane Tholle er langt fra alene om at blive ramt af stress. I en undersøgelse, som Socialpædagogerne lavede i 2020, svarede næsten halvdelen af de adspurgte ledere nemlig, de havde oplevet stress i nogen til meget høj grad.

En af de typiske årsager til stress er, når en leders ambitioner kolliderer med dagligdagens rammer – særligt inden for det socialpædagogiske område, fortæller Pernille Steen Pedersen fra CBS, der forsker i sammenhængen mellem stress og skam med særlig fokus på ledelse:

– Den overbelastning, der rammer ledere, skyldes oftest, at de ikke kan komme i mål med at være den leder, de gerne vil være. Inden for det socialpædagogiske felt oplever jeg, at ledere føler det som et kald at hjælpe andre mennesker – både borgerne og medarbejderne. Derfor bliver det et yderligere pres, når strukturelle udfordringer gør det svært at indfri de faglige ambitioner og samtidig være et værn mod arbejdspresset på medarbejderne.

Vigtigt at tale om skam

Når socialpædagogiske ledere rammes af stress, så følger der ofte også en skamfølelse med, vurderer Pernille Steen Pedersen. En skam, der er vigtig at forstå og tale åbent om, hvis man vil forebygge stresssygemeldinger.

– Skam er en adgang til at få et sprog om, hvad det er, der er på spil, når stressen rammer. Det åbner for en diskussion af standarderne på en arbejdsplads, og det kan være med til at minde os om, at andre også har svært ved at leve op til de standarder. At det er okay at føle, at man er utilstrækkelig. Det gør det lettere at bearbejde skammen, inden den resulterer i en stresssygemelding, siger hun.

Stress forebygges i fællesskab

Ifølge Pernille Steen Pedersen er nøglen til at forebygge stress en fælles indsats. At vi som arbejdsfællesskab skal håndtere det. Derfor mener hun, at det er vigtigt at man på arbejdspladsen ser lederen som en, der både skal lede arbejdsfællesskabet, men samtidig selv er en del af det.

Her giver Pernille Steen Pedersen tre råd til, hvordan man forebygger stress i arbejdsfællesskabet:

1. Få et realistisk syn på ledelse
– Det gælder både den enkelte leder, som skal blive bevidst om, hvad der er muligt i sin ledelsesopgave. Men det gælder også arbejdspladsen, der skal sikre, at lederen har de rigtige rammer og en at sparre med om ledelsesopgaven. Dette skal evalueres løbende.

2. Få et ledernetværk
– Mange socialpædagogiske leder står alene i krydspresset og deres beslutninger. Derfor er det vigtigt at have leder-kolleger at tale med om ens udfordringer og at dele erfaringer med.

3. Få forventningsafstemt med medarbejderne
– Ledelse er et samarbejde med medarbejderne, og via god ledelse kan vi forebygge stress hos både medarbejdere og lederne selv. Giv ansvar videre og giv plads til samtaler, hvor medarbejderne kan sætte ord på, hvad de forventer af dig som leder. På den måde kan I hjælpe hinanden til at sætte ord på faglige forventninger og stolthed uden at føle skam, når og hvis I skal gå på kompromis med måden, I løser opgaver på.

Brugbare redskaber i hverdagen

Efter sit stressforløb bruger Jane Tholle en række redskaber i hverdagen, som hjælper hende til stress-forebyggelse, efter at hun er vendt tilbage på arbejde. I podcasten fortæller hun om de tre vigtigste, som også er listet op her:

1. Parker dine tanker
– Det er det vigtigste redskab for mig. Jeg laver nogle små øer, hvor jeg parkerer mine tanker, så jeg kan koncentrere mig om kun at lave én ting ad gangen.

2. Prioriter din tid og dine opgaver
– Jeg laver en ’to do’-liste i min Outlook-kalender, hvor jeg prioriterer hvilke tre opgaver, jeg skal nå i dag. Først når jeg har klaret de tre ting, ser jeg på, hvilke andre opgaver, jeg så kan nå, og ellers flytter jeg dem til en anden dag. Det gør samtidig, at jeg har overskud til at håndtere de uforudsete ting, der kommer ind ad døren, som det ofte gør i mit job.

3. Forventningsafstem med dine medarbejdere
– Jeg har en aftale med mine medarbejdere om, at de skal gå ind i min kalender og invitere mig til en samtale, hvis de vil snakke om noget andet end vejret i dag. Det er en balancegang, fordi jeg bliver nødt til at prioritere min tid, og de skal være mere bevidste om, hvad det er, de gerne vil snakke med mig om. Men det gør også, at jeg er mere nærværende til samtalen og samtidig anerkender, at det er vigtigt, og at der er et behov for, at vi holder faglige samtaler.

Pernille Steen Pedersen har sammen med Viden på Tværs udviklet værktøjer og dialogkort til at arbejde med stressforebyggelse og arbejdsfællesskaber. Hent materialet gratis her.