Mit faglige fokus: ’Hesten spejler de unges nervesystem’

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’

Maiken Quist Raaby

Uddannet socialpædagog i 1999. Ansat på Holmstrupgård, et socialpsykiatrisk behandlingstilbud for unge. Er under uddannelse som rideterapeut.

Hvad er dit faglige fokus?

Jeg er ved at uddanne mig til rideterapeut, og arbejder i rideterapien ved siden af mit øvrige arbejde. Her bruger jeg hesten og ridningen til at imødekomme de unges handleplaner fra kommunen. Det kan være social træning, arbejdet med sanser eller motivation til at prøve noget nyt. For mange børn og unge er hesten en stor motivation, fordi den er så dragende og inkluderende. Mange af børnene kommer med kæmpe nederlag i rygsækken, og det er en hjælp for dem at blive mødt af hesten, for den har ingen forventninger, og den vil dem gerne.

Hvorfor er det fokus vigtigt at have i dit arbejde?

Hesten har det samme nervesystem som os, og den spejler vores følelser. Så hvis den reagerer med spænding og uro, er det også sådan rytteren har det. Det hjælper mig til at forstå og italesætte rytterens anspændthed. Derfra kan man komme til at arbejde med følelser og tale med de unge om, hvad der nager dem. Samtidig oplever de unge at være en del af et fællesskab og at have ansvar, når de kommer i stalden. Hesten skal fodres, strigles, og der skal muges ud.

Beskriv en konkret situation fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel:

Jeg arbejdede med en dreng, der havde ADHD, og en fortid med omsorgssvigt. Han ville gerne lære at ride, men var i forsvar og følte sig hele tiden angrebet. Det fik hesten og jeg vendt til, at han fik øje på, at han også kunne være enormt omsorgsfuld. Han opdagede at han kunne bruge den omsorg på sig selv, og han fik sin barriere lidt ned. Han ville meget gerne lære at trave, for det kendte han en, der kunne. Lige pludselig en dag kiggede han på mig og sagde: ’Det kan godt være, at det slet ikke er det, jeg skal. Måske skal jeg lige mærke efter. Jeg skal vist bare skridte i dag.’ Det var som om, at han fandt ud af, at han ikke skulle rette sig efter omverdenen, og kunne mærke inde i sig selv, hvad det var han skulle.

Hvordan gjorde rideterapi en forskel for ham?

Det gav ham ro at være til ridning og at kunne mærke den omsorg, hesten gav. Det handler om, at hesten ikke møder ham med nogen forventninger. Den har ingen fordomme og møder ham altid neutralt.

I min pædagogiske tilgang til rideterapien, bygger jeg en ramme op omkring en ridetime. Der er nogle faste regler for, hvordan vi gør tingene i stalden, og det giver en struktur, som vi tager udgangspunkt i. Men i den ramme er der også plads til en individuelt tilpasset undervisning eller terapi, hvor jeg kan arbejde pædagogisk, så den unge får oplevelsen af at lykkes. Alle øvelser i en time har til formål at give eleven en større selvindsigt, selvværd og selvforståelse.

Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære i dit arbejde?

Gennem min rideterapeut-uddannelse er jeg blevet opmærksom på hvor stor en rolle sanser spiller i vores liv, og hvordan sanser og sansestimuli påvirker de unge. Jeg bruger også min viden om, hvordan nervesystemet fungerer. Og så er hesten det redskab, der viser mig, hvad jeg skal tale med rytteren om, og hvad vi skal arbejde med den dag.