Kongres 2022
Vi har et fag, vi kan være hamrende stolte af
Flere uddannede socialpædagoger, bedre løn, større politisk fokus på socialområdet og en styrket pædagoguddannelse er nogle af de ting, der står højt på Socialpædagogernes to-do-liste, lød det fra forbundsformand Benny Andersen, da han åbnede Socialpædagogernes kongres 2022
9. november 2022
Forfatter: Tina Løvbom Petersen & Lea Holtze
Foto: Nils Lund Pedersen
– Vi har et fag og en faglighed, vi kan være hamrende stolte af, og det har været ledestjernen i en kongresperiode med mange resultater – men også mange udfordringer. Og selvom vi lige nu er i en ret kritisk periode, så ændrer det ikke på vores fælles projekt og vores fælles ambitioner, lød det fra Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen i sin beretningstale, der åbnede forbundets kongres 2022 for 195 delegerede på Nyborg Strand.
Her slog forbundsformanden fast, at Socialpædagogerne også i den kommende kongresperiode skal arbejde videre med ’Faglighed forandrer liv’ som overlægger for alle aktiviteter og indsatser:
– Vi er Socialpædagogerne. Og socialpædagoger er afgørende for at give mennesker liv med muligheder og kvalitet. Livsmuligheder og livskvalitet. Vi tror på, at mennesker skal kunne udvikle sig og have selvbestemmelse. Vi tror på relationer. Vi tror på mennesker. Og vi ved, at vores faglighed forandrer menneskers liv.
En svær tid
I sin tale kom Benny Andersen indledningsvis også omkring nogle af de store udfordringer, der præger tiden.
– Vi står midt i en meningsløs og brutal krig i Europa. Vi oplever inflation og økonomisk krise, der gør mange utrygge. Kan jeg betale min varmeregning her til vinter? Fortsætter inflationen med at stige? Hvornår bliver der trygt i Europa igen? Begynder vores velfærdssamfund for alvor at slå sprækker? Og hvad med lønnen; den er i forvejen ikke for høj, lød det fra forbundsformanden.
Men også faget og fagforeningen er presset, fortsatte han:
– Vi mærker som fagforening faldende medlemstal. Hele fagbevægelsen har den udfordring – og særligt alt for mange unge fravælger vores fællesskab. Vi oplever også, hvordan der ude på arbejdspladserne gennem snart mange år har været nedskæringer og besparelser på vores område. Smørret bliver smurt tyndere og tyndere ud. Samtidig er det blevet svært at rekruttere uddannede kolleger, det ved I jo om nogen. Og som om det ikke var slemt nok, så kan vi se, at de unge i stor stil vender professionsuddannelserne ryggen.
Vigtige politiske resultater
Men vi er klar til at gå imod den negative spiral, lød det efterfølgende fra Benny Andersen, som fra talerstolen gav et hurtigt overblik over de vigtigstee resultater, der er opnået i perioden siden den seneste kongres i 2020:
– Vi har skabt gode resultater sammen i den forgangne periode. Det nyeste resultat er den arbejdsskadereform, der blev vedtaget, før valget blev udskrevet. En reform, vi har arbejdet for i ti år, og som betyder, at det er lettere for socialpædagoger at opnå erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdet, sagde han og fortsatte:
– Et andet vigtigt resultat er det paradigmeskifte, vi har fået på anbringelsesområdet, hvor vi har fået politikerne til at indse, at en anbringelse ikke skal være sidste udvej. Og det er nu politisk aftalt på Christiansborg, at man skal se på en reform af plejefamilieområdet både på løn- og arbejdsvilkår. Vi har også fået en aftale om en ti-års-plan for psykiatrien, som godt nok ikke løser alle udfordringer – men vi er lykkes med at få socialpsykiatrien talt ind i arbejdet, og den socialpædagogiske faglighed er nævnt, sagde forbundsformanden.
Uddannelseskrav en fælles dagsorden
På sidste kongres var der enighed om, at der skal stilles krav om uddannelse på arbejdspladserne. Og den indsats kvitterede Benny Andersen for:
– Den retning har hele organisationen taget ansvar for. – og det kan vi simpelthen være så stolte af, sagde forbundsformanden, før han gik over til at tale om nogle af de indsatser, Socialpædagogerne fremadrettet kommer til at kaste sig over:
– Løn er vigtig. Og jeres løn er rigtig vigtig. For selvfølgelig skal det kunne ses på lønnen, hvilken uddannelse man har taget. Og i dag er det klokkeklart sådan, at socialpædagoger ikke får en løn, der matcher vores uddannelsesniveau, de opgaver, vi løser, og det ansvar, vi står med. Derfor skal politikerne tage deres ansvar ved at afsætte ekstra midler, så vi som overenskomstparter kan lave aftaler med arbejdsgiverne. Det er den danske model. Og her spiller lønstrukturkomiteens arbejde en afgørende rolle, sagde han.
Socialområdet bliver glemt
Også socialområdet skal prioriteres højere fremover, fortsatte Benny Andersen:
– Det er ikke nok kun at tale om faggrupperne på plejehjemmene, på hospitalerne og i børnehaverne. Socialområdet bliver alt for ofte glemt, når vi er oppe imod de store velfærdsområder. Det, jeg plejer at kalde ’mainstream velfærdsområderne’. Det går simpelthen ikke.
Et andet vigtigt område, som også står helt oppe på Socialpædagogernes to-do-liste, er fremtidens pædagoguddannelse, som skal have en stærkere socialpædagogisk specialisering, så nye kolleger i endnu højere grad er rustet til opgaven.
– Og i forlængelse af det, så skal vi altså også have uddannet flere ufaglærte kolleger og andre faggrupper til socialpædagog. Det kan fx være via de mange meritpædagog-muligheder og sporskiftemodeller, der allerede pibler frem mange steder rundt om i landet.
Fortsat fokus på arbejdsmiljøet
– Og så skal vi også fortsat have fokus på arbejdsmiljøet. Den lave andel uddannede medarbejdere er også skidt for arbejdsmiljøet og borgerne, og det kan være med til at sætte faget og hele området i et dårligt lys. Derfor vil vi ikke gå på kompromis med fagligheden. Når vi siger at socialpædagogisk arbejde kræver socialpædagogisk faglighed – så mener vi det. De omsorgssvigtede børn, den unge pige med spiseforstyrrelse eller autisme, kvinden med et udviklingshandicap, den hjemløse mand, og den psykisk sårbare pige skal jo ikke have halve eller kvarte løsninger – og det skal vi heller ikke som faggruppe, sagde Benny Andersen.
Verdens bedste medlemmer
Så der er mange ting på to-do-listen, forsikrede forbundsformanden. og rundede den mundtlige beretning af med en kæmpe anerkendelse af medlemmerne:
– Jeg plejer at sige, at vi har verdens bedste og klogeste medlemmer. Derfor skal vi hver dag gøre vores ypperste for at være den bedste og klogeste fagforening, der skaber tryghed og faglig udvikling for alle dem, der vælger at være medlem hos os.
Pluk fra debatten
Gert Landergren Due, kredsformand Socialpædagogerne Østjylland
– Vi er tre valgte i forretningsudvalget, men vi har altid en 4. person med, når vi drøfter politiske initiativer. Det er Bente fra Syddjurs. Det er hende, hvis arbejdsvilkår vi er sat i verden for at forbedre. Vi er nødt til at spørge os selv om de beslutninger, vi træffer hver dag, bidrager til Bentes arbejdsliv. Vi har brugt en del af vores vågne timer på at udvikle og udbrede merituddannelsen. Fordi det er nødvendigt og klogt at få flere uddannede. Men også fordi Bente mærker det, når kollegerne kommer tilbage med teorier og refleksioner. Det starter og slutter med medlemmerne – det starter og slutter med Bente.
Peter Kristensen, kredsformand Socialpædagogerne Nordjylland
– Det specialiserede socialområde er slet ikke blevet prioriteret. Regeringen har svigtet det, der skulle være essensen af velfærdssamfund, nemlig de svageste. Det er sølle, og det rammer arbejdspladserne. Det er ikke udtryk for stigende udgiftspres. Det er udtryk for manglende prioritering. Vi er nødt til at holde fast i de politikere, der lige er valgt, og den forpligtigelse de har i forhold til at prioritere de udsatte borgere.
Morten Lundhøj, delegeret fra Socialpædagogerne Storstrøm
– I 2006 startede jeg som socialpædagog i socialpsykiatrien. Hovedparten var socialpædagoger, enkelte sundhedsfaglige. Siden har virkeligheden ændret sig markant. I takt med, at vi bliver færre socialpædagoger, falder fagligheden, men kravet til dokumentation stiger samtidig. Jeg oplever, at den sundhedsfaglige dagsorden fylder mere og mere. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Det er vigtigere at lave 12 sygeplejefaglige udredninger end at tale udvikling. Det synes jeg, vi skal kæmpe imod.
Thomas Elkjær Jensen, delegeret fra Socialpædagogerne Storkøbenhavn
– For mig at se er organisering den overskrift, der kommer til at stjæle al vores energi, før vi er helt klar til det. Dét, som vi skal arbejde med non stop. Jeg havde en svær samtale med min datter i sidste uge. Hun er 20. Det er hendes sabbat år. Hun havde fået første rigtige arbejde. Hun kommer ud af en fagforeningsglad familie. Hun har meldt sig ind i en fagforening for at gøre sin far glad. Men jeg manglede overbevisende argumenter for, hvorfor. Den manual, vi skal følge, er ikke skrevet endnu. Vi skal skrive den, og vi skal skrive den sammen.
Dorthe Mortensen, delegeret fra Socialpædagogerne Østjylland
– Jeg kunne godt ønske mig vi fik ændret retorikken omkring os. Jeg hører i valgkampen journalister og politikere omtale os som hænder. Det bekymrer mig. For jeg mener faktisk at jeg er ret meget mere end hænder.
Finn Harald Rasmussen, kredsformand Socialpædagogerne Sydjylland
– I forhold til de rekrutteringsudfordringer, vi står med lige nu, vil jeg godt sige, at der faktisk også er en stor udfordring i forhold til at sikre nok socialpædagogisk uddannede ledere til det specialiserede socialområde. Derfor er det helt essentielt, at vi også lykkes med at med at ansætte socialpædagogisk uddannede ledere. Vi ved, at socialpædagogiske ledere har en positiv betydning for kvaliteten i arbejdet.
Rita Slangerup, delegeret fra Socialpædagogerne Storkøbenhavn
– I vores kreds går vi rigtig meget op i hele lønspørgsmålet, og vi prøver at være supersynlige. Det synes jeg også forbundet skal være. Vores medlemmer efterspørger mere synlighed. Vi hører dem sige ’hvor er SL i det her?’. En løsning på udfordringerne omkring løn i 2030 er simpelthen ikke tidligt nok. Det er nu, vi mangler kolleger derude. Derfor er vi nødt til at have en løsning hurtigt på tværs af sektorerne, for det er hele velfærdssektoren, vi snakker om her.
Emma Lehmann Steensen, forperson Pædagogernes Landssammenslutning
– Lad mig dele en historie om jer om en pædagogstuderende. Nynne. Hun kommer ud i syv-ugers-praktik og skal arbejde med unge med ADHD. Men Nynne har intet fået at vide om, hvor uadreagerende de kan være. Hun møder ind til en hverdag med spark, slag og trusler, og hun står ofte alene. Desværre er Nynne kun én ud af mange af de studerende, vi snakker med. Og desværre stopper alt for mange på uddannelsen, fordi det er for voldsomt. Vi er nødt til at gøre mere for, at de studerende også har et godt arbejdsmiljø, så de vælger at blive i faget som jeres kommende kolleger.
Mie Karleby, delegeret fra Socialpædagogerne Storkøbenhavn
– Jeg er leder, og jeg har aldrig været i tvivl om, hvor jeg skal være organiseret. Men det er der desværre mange af mine lederkolleger, der er. Måske fordi de ikke er socialpædagoger. Derfor savner jeg et mere tydeligt fokus på ledelse og ledere i Socialpædagogerne. Jeg ville ønske, at sætningen ’socialpædagogisk arbejde kræver socialpædagogisk faglighed’ helt naturligt blev fulgt op med ’og socialpædagogisk ledelse’. Vi skal tale ledelse op. Ganske enkelt.
Christina Louise Hansen, delegeret fra Socialpædagogerne Nordsjælland
– Penge er ikke alt. Men vi bliver ikke lønnet svarende til det arbejde og ansvar, vi står med hver dag. Nogle gange skal budskabet om, at der skal ske ændringer, lyde så klart, så dem der ikke er i kredsbestyrelserne hører, ser og mærker, at deres fagforening kæmper deres sag. Det tænker jeg godt man kan gøre uden at blive sat uden for døren i et samarbejde. Vi skal presse på og sige, nu er det nu, der skal ske noget med vores løn.
Britta Hedegaard, delegeret fra Socialpædagogerne Sydjylland
– Som familieplejer er jeg rigtig glad for at være i det her fag. Jeg ved, du kæmper for, at vi får ordnede forhold. Jeg glæder mig til at se, hvad ’Børnene Først’ kommer til at betyde. For det er svært at rekruttere familieplejere. For mig at se spiller ordnede forhold en væsentlig rolle i forhold til det. Min glæde var stor da SL vandt grænsesagen. Nu må vi sætte sejlene for at få ordnede forhold for familieplejere.
Tina Lai Holmgaard, kredsformand Socialpædagogerne Bornholm
– Jeg har arbejdet som socialpædagog i 20 år, men blev fagligt aktiv for relativt nylig. Hvordan har jeg oplevet det? Jeg opfatter mig selv som almindelig, jævnt begavet. Men fagforeningen er en skilteskov af forkortelser. Jeg har lært rigtig meget, men jeg tænker samtidig, at hvis vi skal organisere en yngre generation, der opdraget til at ting skal give mening, skal vi oversætte fagforeningens arbejde.
Lene Ek Christensen, formand Socialpædagogerne Nordsjælland
– Jeg oplever ofte en kæmpe kløft mellem Christiansborg og kommunerne. Tag fx en politisk beslutning som ’Barnets Lov’. I den ligger et arbejde for at oprette familiehuse i alle landets kommuner. Men når der så skal lægges budgetter, er der kommuner fx i vores kreds, der vælger helt at nedlægge arbejdspladser, der netop løfter den opgave. Men så bliver det jo utroværdigt at juble over en politisk reform på Christiansborg, hvis der så bare bliver lavet om på et ude i kommunerne.
Ellen Rasmussen, delegeret fra Socialpædagogerne Nordjylland
– Det skal være synligt for den almindelige dansker, hvad socialpædagoger kan. Her i valgkampen var jeg så heldig at få 10 sekunder med Mette Frederiksen, da hun besøgte en af vores arbejdspladser. Det havde jeg ikke fået, hvis ikke jeg havde taget den fagpolitiske uddannelse og lært, hvordan. Jeg sagde til hende, at ’jeg har brug for, at der bliver sat fokus på socialpædagoger. Jeg har brug for, at du laver et opslag på Facebook om det her besøg’. Og det kom der. Jeg synes, vi alle sammen skal gå tilbage og gøre noget for vores synlighed.
Erik Borring, delegeret fra Socialpædagogerne Østjylland
– I den skriftlige debat faldt jeg over et tal. Det er tallet for, hvor meget vi har fået hjem til medlemmerne i arbejdsskadesager. Ca. 126 mio. kr. Det er rigtig mange penge, og det er selvfølgelig flot arbejde. Men vi skal huske, at der ligger skæbner bag alle de tal. Mennesker, der er kommet til skade. Så på den måde kan man sige, at beløbet er alt for højt. Det skal længere ned. For vi kan ikke være bekendt, at folk kommer syge fra arbejde. Du skal gå hel på arbejde – og komme hel hjem. Det fortjener vi.
Jan Jul Therkelsen, delegeret fra Midt- og Vestjylland
– Vi har alle et stort ansvar for at sikre socialpædagogisk faglighed i socialpædagogiske tilbud. Og den faglighed skal gerne tydeligt kunne ses i hverdagen. Det er det, der skal tiltrække nye kolleger. Derfor skal vi tale vores fag op – og fortælle om alle de gode stunder, vi har med vores borgere og kolleger. Den forskel vi gør for de borgere, vi arbejder med. Det er noget af det, der skal motivere flere til at søge ind på pædagoguddannelsen.
Læs alt om kongressen og se optagelser fra dagene den 9.-11. november
Her finder du også den samlede beretning:
SL Hovedbestyrelsens politiske beretning 2020-2022