Teaterforestilling satte spot på hverdagens udfordringer

– Jeg tror simpelthen ikke, at jeg orker at blive her, hvis ikke vi snart får nogle flere kolleger. Jeg magter ikke flere amatører.

En kvinde sidder udslukt og opgivende på scenen og sætter ord på, hvorfor det indimellem kan være svært at bevare motivationen som socialpædagog, når der er for få kolleger – og ikke mindst for få med den nødvendige faglighed.

Kvinden er reelt ikke socialpædagog, men en af de fire skuespillere fra Teater Spektrum, der på kongressens temadag gik på jagt efter nye og alternative løsninger på de rekrutteringsudfordringer, mange arbejdspladser oplever.

I en workshop for de delegerede gennemspillede teatertruppen en række scener fra en fiktiv arbejdsplads, mens de kongresdelegerede undervejs bød ind med kommentarer og reaktioner på det, der foregik på scenen.

Vi ser forråelsen

Fx udspillede der sig et overlap mellem en socialpædagog og en vikar, hvor det tydeligt viste sig, at der ikke var tid til oplæring og introduktion. Deltagerne overværede også en dilemmafyldt ordveksling mellem en pårørende og en medarbejder, hvor manglen på faste medarbejdere og tid til relationsarbejdet sprang i øjnene. Og de var med, da en leder og en TR forgæves gik på jagt efter fagligt kompetente nye kolleger.

Og det væltede da også hurtigt ind med kommentarer fra tilskuerne – de kongresdelegerede – som genkendte det, de så på scenen:

’Vi ser tydelig forråelse. Man begynder at resignere, når man ikke længere magter at være faglig’, lød en kommentar.

’Et tydeligt billede på, at der ikke er ansatte nok’. ’Ingen tid til overlap og overlevering’. ’De arbejder på bagkant. Har ikke overskud til nærvær. Ingen er i nuet, fordi de ikke kan rumme at være der’, lød andre reaktioner fra salen.

De gode løsninger

Det at bruge skuespillere og teater til at snakke rekruttering og fastholdelse og at lade tilskuerne byde ind med kommentarer undervejs fik masser af idéer og løsningsforslag frem fra dem, der står midt i det i hverdagen – socialpædagogerne.

Og da teatertruppen spurgte dem, hvad man kan gøre på et bosted for at imødekomme, at det hele brænder sammen, bød rigtig mange ind med konkrete bud på løsninger, som de afslutningsvis præsenterede på scenen.

’Teamet skal ansætte, for det er medarbejdere, der har fagligheden og ved, hvad der er brug for’.

’Mentorer til alle nyansatte’.

’Lederen skal være rollemodel. Vær til stede og vis vejen’.

’Vigtigt at afmystificere arbejdet som socialpædagog, så studerende og vikarer ikke oplever praksischok’.

’Vi skal gøre vores arbejdspladser attraktive – det skal være et sted, man har lyst til at være og taler godt om’.

Christina Louise Hansen, delegeret fra Socialpædagogerne Nordsjælland:
– De situationer, som skuespillerne præsenterede os for, er på ingen måde urealistiske. Og det, der virkelig rammer en i de scener, vi har set, er når man oplever, at fagligheden falder. At se en borger sidde som en lus mellem to negle og skrige i afmagt, fordi den pårørende og medarbejderne helt taler forbi hinanden, det gør ondt. Og det er en rigtig god måde at perspektivere de udfordringer, som rigtig mange arbejdspladser oplever.

Caroline Lynnerup, delegeret fra Socialpædagogerne Lillebælt:
Det, vi lige har set på scenen, det er min arbejdsplads for fire år siden. Det er så genkendeligt. Vi stod præcis i de situationer. Men vi har gjort noget aktivt og formået at vende den negative spiral – bl.a. ved at erkende, at vi bliver nødt til at være kritiske i forhold til dem, vi trækker ind som vikarer, fordi vi arbejder på så specialiseret et område. Men det kræver en indsats fra alle at vende en negativ udvikling.

Læs alt om kongressen og se optagelser fra dagene den 9.-11. november