Sådan gør vores faglighed en forskel

– Socialpædagogen nr. 5, 2021

Arbejdet på Kloden forudsætter dyb specialisering. Her bor 25 voksne borgere med medfødt døvblindhed – og den socialpædagogiske indsats er fokuseret på at give borgere med dobbelt sansetab optimale muligheder for kommunikation og orientering. Alle nye medarbejdere, fastansatte som vikarer, undervises i både visuelt og taktilt tegnsprog. – Vi er deres øjne og ører, derfor skal vi kunne oversætte verden for dem, siger socialpædagog Dorthe Overgaard Pedersen.

Foto: Tor Birk Trads

– Socialpædagogen nr. 6, 2022

Når mor tager på krisecenter, flytter børnene med. På Esbjerg Krisecenter bruger børnene formiddagen i ’Friklubben’, hvor socialpædagogerne ’låner’ ud af deres nervesystem og hjælper børnene med at sætte ansigt og ord på deres følelser. Når børnene mærker uro i kroppen eller har svært ved at sove, kan en vejrtrækningsøvelse være en måde at genfinde roen. Derfor lærer Heidi Juhl dem at trække vejret ind, som om de dufter til noget dejligt, mens deres øjne vandrer op langs en finger – og puste ud, som om de puster sæbebobler, mens deres øjne vandrer ned igen og videre til den næste finger.

Foto: Astrid Dalum

– Socialpædagogen nr. 3, 2022

På den sikrede institution Kofoedsminde bor mennesker med udviklingshæmning, som er idømt en strafferetlig foranstaltning. For nogle beboere er Kofoedsminde et fængsel, for andre er det et hjem. Men fælles for dem alle er, at størstedelen af de 16 sikrede afdelinger ligger bag et fem meter højt hegn. Socialpædagogerne på Kofoedsminde arbejder i et miljø, der til tider kan være hårdt. De skal hurtigt kunne omstille sig fra at støtte beboerne og gennemføre udviklende aktiviteter til at deeskalere voldsomme episoder eller gennemføre værelsesundersøgelser efter forbudte sager.

Foto: Nils Lund Pedersen

– Socialpædagogen nr. 5, 2022

En gang om ugen går en håndfuld elever fra Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen til ridning i Ballerup Rideklub. Timen på hesteryg pirrer sanserne, styrker motorikken og øger selvværdet. Og så giver det de unge en mulighed for – trods deres handicap – at udleve en sport og fritidsinteresse ligesom alle andre unge. Eleverne har deres faste heste – det skaber tryghed og genkendelighed. Julie, som sidder i kørestol, får oplevelsen af frihed og bevægelighed, når hun kommer op på hesten.

Foto: Kasper Løftgaard

– Socialpædagogen nr. 2, 2020

Barnets tarv er altid det helt centrale på Glostrup Observations- og Behandlingshjem. Her udredes børn, som er fjernet akut fra hjemmet pga. massivt omsorgssvigt – og forældreevnen afklares i udsatte familier.

– Vi overdriver vores måde at kommunikere på med kropssprog og mimik – og laver fx titte bøh og kildelege, der stimulerer børnenes sanser. De skal røres ved og ses mest muligt. Børnene kommer hertil med et kæmpe tomrum. De mangler nærvær, samvær og tryghed. Men på kort tid får vi lagt fundamentet til, at børnene føler sig trygge, at de viser deres følelser og bliver i stand til at udvikle sig, siger socialpædagog Charlotte Madum.

Foto: Kasper Løftgaard

– Socialpædagogen nr. 6, 2020

Alle mennesker har behov for at blive rørt ved. På Botilbuddet Kamager bruger socialpædagoger deres faglighed til at give sårbare mennesker den omsorg, nærhed og kropskontakt, de har brug for. Her er socialpædagog Susan Buchard i gang med en af de faste aftenrutiner. En borger, som er spastisk og har mange smerter i sin krop, får hver aften massage, før han skal sove. – Den tætte en-til-en kontakt giver ham mere ro, end vi nogensinde har oplevet. Han falder til ro – og berøringerne hjælper ham til at mærke sin krop, fortæller hun.

Foto: Sofia Busk

– Socialpædagogen nr. 7, 2020

Der skrues op og ned for alle sanser i Børnehusene Stjernen. Synet, hørelsen og følesansen stimuleres med udendørs musik­instrumenter, en særlig sansetunnel – og legeredskaber, der udfordrer balancen. Hver en aktivitet bruges bevidst for at hjælpe det enkelte barn til at udvikle sig.
– Børnene har jo vidt forskellige behov. Nogle har brug for at blive hjulpet til at finde ro – andre har brug for at blive vækket, hvis de fx er døvblinde og har en tendens til at falde helt ind i deres egen verden. Her er vores sansetunnel fuld af muligheder, siger socialpædagog Brigitt Borg.

Foto: Nils Lund Pedersen

– Socialpædagogen nr. 2, 2022

På det socialpsykiatriske botilbud Lindevang i Helsingør består kerneopgaven i at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne – med udgangspunkt i beboernes egne ønsker. Bostøtte og socialpædagog Pernille Stilling, der her følges med beboer Mikael Ringe, fortæller, at udgangspunktet for det socialpædagogiske arbejde altid er beboerens egne drømme og håb. – Men lige når de kommer, går vi selvfølgelig ikke bare i kødet på dem og siger: Goddaw du, hvad er dine drømme og håb? Vi bygger langsomt relationen op gennem uforpligtende samvær som fx en gåtur til Rema, siger hun.

Foto: Sofia Busk

– Socialpædagogen nr. 11, 2021

Mest mulig indflydelse på sit eget liv – det er målet på JAC. Med digi­tale assistenter, talecomputere m.m. får mennesker, som har svært ved at tale, en stemme. Teknologien giver mennesker med handicap mulighed for at gribe taktstokken over deres eget liv. Som her, hvor Nikita ringer til socialpædagog Thilde Bøg Thorsklint via FaceTime og fortæller, at hun nu er ankommet til parkeringspladsen, og at personalet godt kan komme ned og tage imod hende.

Foto: Sofia Busk