Grænsesag
Socialpædagogerne vinder grænsesag mod Serviceforbundet
Det er Socialpædagogerne, som har retten til at organisere familieplejere og agere som forhandlingspart overfor arbejdsgiverne, slår FH’s grænsenævn fast. Forbundsformand Benny Andersen glæder sig over afgørelsen, som gavner arbejdet for en aftale med KL, og han vil nu række ud til PLF’s medlemmer
25. august 2021
Forfatter: Jakob Ravn Brinck
En over to år lang grænsesag mellem Socialpædagogerne og Serviceforbundet om retten til at organisere familieplejere, har nu nået sin afslutning. Den 25. august delte Grænsenævnet under Fagbevægelsens Hovedorganisation sin klare afgørelse med parterne: Det er Socialpædagogerne, som har retten til at organisere familieplejere og repræsentere dem ved forhandlinger med arbejdsgiverne. Familieplejere er altså med Grænsenævnets ord 'Fejlagtigt organiseret hos Serviceforbundet'.
– Jeg er glad for, at grænsenævnet omsider gav os medhold i, at vi er den retmæssige fagforening til at organisere familieplejere, som vi har gjort det i årtier. Afgørelsen slår også fast, at familieplejeres vigtige arbejde for udsatte børn er en helt naturlig del af det socialpædagogiske arbejde i kommunerne, hvor det i forvejen er os, der laver aftaler og overenskomster for alle områder på det socialpædagogiske felt.
– Familieplejerne hører altså helt naturligt hjemme i det faglige fællesskab hos Socialpædagogerne, siger Benny Andersen.
PLF er nu en gul fagforening
Den uklarhed om tilhørsforhold, der opstod da Plejefamiliernes Landsforening (PLF) i 2019 omdannede sig til fagforening og meldte sig ind i Serviceforbundet, er med andre ord fortid nu. Så forbundsformanden er først og fremmest glad på familieplejernes vegne, da der nu er fuldkommen klarhed over, at der kun er én rigtig fagforening med forhandlingsret for dem:
– Som individuel plejefamilie står man stærkest, når man er samlet i ét fælles forbund, som man har vished om er det rigtige sted for en. Jeg ved, at processen med rette har frustreret mange familieplejere, men det kan vi nu lægge bag os.
Afgørelsen indebærer også, at PLF ikke længere kan være medlem af Serviceforbundet, og dermed får status som gul fagforening. Det betyder, at PLF nu står udenfor den etablerede fagbevægelse. Dermed kan de hverken indgå kollektive aftaler eller overenskomster.
– Kort sagt er det med grænsenævnets afgørelse mere præcist at omtale PLF som en forretning frem for en fagforening. Det kommer til at have stor betydning for de medlemmer, PLF har i dag, da de ikke er organiseret hos en rigtig fagforening, der kan agere forhandlingspart overfor arbejdsgiveren, siger Benny Andersen.
Tre måneders gratis medlemskab til nye medlemmer
Derfor vil forbundsformanden meget gerne byde PLF’s medlemmer velkommen hos Socialpædagogerne, der med et medlemstal på mere end det tredobbelte allerede i dag organiserer langt hovedparten af landets organiserede familieplejere.
– Vi kommer nu til at række ud til forretningens medlemmer med henblik på at tilbyde dem et medlemskab af en rigtig fagforening, der udover en lang række medlemsfordele kan repræsentere dem overfor arbejdsgiveren og forhandle aftaler.
– For jeg er, nøjagtig som de fleste familieplejere, mest af alt er interesseret i ordnede forhold på området. Den indsats har endnu bedre kår nu og bliver kun yderligere forstærket, hvis alle familieplejere står sammen i en rigtig fagforening.
Gavner kampen for en aftale
Og kampen for bedre vilkår, har med grænsenævnets afgørelse taget et nyt og vigtigt skridt.
– Det faktum at vi nu har grænsenævnets ord for, at vi er den legitime forhandlingspart stiller os kun stærkere overfor KL, siger Benny Andersen
Grænsesagen, der har stået på siden foråret 2019, gjorde nemlig ikke indsatsen for at lave en aftale med kommunerne lettere, siger forbundsformanden.
– Men nu er vi nået et nyt sted hen. Derfor glæder jeg mig til at mødes med KL igen og lave en aftale om bedre vilkår, og jeg har en klar forventning om, at vi med denne afgørelse i ryggen vil se, at samarbejdet går hurtigere.
Desuden er dialogen bedre, end den har været i mange år, supplerer Benny Andersen.
På et møde i forsommeren erkendte KL nemlig, at der er behov for markante forbedringer af familieplejernes vilkår, fx bedre lønmodeller, ordentlige opsigelsesvarsler og pensionsordninger, hvis de skal løse problemerne med fastholdelse og rekruttering af familieplejere.
– Det gode samarbejdsklima vil vi selvfølgelig bygge videre på, men vi vil understrege, at familieplejerne ikke kan vente længere på en aftale. Vi er helt klar til at indgå den, og det forventer jeg også, at KL er.
ER DU FAMILIEPLEJER - OG VIL DU GERNE VÆRE DEL AF ET FAGLIGT FÆLLESSKAB?
Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold. Familieplejere, som melder sig ind hos Socialpædagogerne idag får tre måneders gratis medlemskab.
Læs om tilbudene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.
5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.
Forskellen på røde og gule fagforeninger
En traditionel eller rød fagforening som Socialpædagogerne kan tegne overenskomster og lave kollektive aftaler om løn- og arbejdsvilkår på vegne af medlemmerne, ligesom de også fører sager på vegne af medlemmer i det fagretlige system. En rød fagforening er desuden repræsenteret i en hovedorganisation. For Socialpædagogernes vedkommende Fagbevægelsens Hovedorganisation som er Danmarks største.
De gule fagforeninger står uden for den samlede fagbevægelse, da de ikke er medlem af en hovedorganisation. De indgår typisk ikke overenskomster for deres medlemmer, men lægger sig op ad de aftaler, de traditionelle fagforeninger indgår.
Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier, Københavns Universitet
Hvad er en grænsesag
- En grænsesag, eller en grænsestrid, opstår, hvis en eller flere medlemsorganisationer mener, at et fagligt område eller en medlemsgruppe er organiseret i den forkerte organisation. Den situation opstod, da interesseorganisationen Plejefamiliernes Landsforening i 2019 omdannede sig til en fagforening ved at melde sig ind i Serviceforbundet.
- Nævnet træffer sin afgørelse ud fra flere hensyn, der skaber en samlet vurdering af, hvilket forbund der sikrer den bedste interessevaretagelse for medlemmerne. Der lægges bl.a. vægt på hvilket forbund der organisatorisk har tættest relationer til det pågældende arbejde. Hvilket forbund der har mulighederne for at afværge eventuelle forringelser af løn- og ansættelsesvilkår eller arbejdsmiljømæssige forhold. Og hvilket forbund der bedst sikrer medlemmernes faglige fællesskab.
- FH’s grænsenævn bestod i denne sag af grænsenævnets formand Ulrik Jørgensen, der fungerede som opmand(dommer) samt to sidedommere udpeget af FH’s ledelse - Jørgen Juul Rasmussen, formand for El-Forbundet og Jannik Frank Petersen, formand for Teknisk Landsforbund.
Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation