Mit faglige fokus: ’Jeg hjælper borgerne til at finde en ny mening’

– Jeg er høj i forvejen, men mit arbejde kan altså gøre, at jeg vokser til to meter og tyve. For nogle gange er vi med til at understøtte de små fremskridt, som kan gøre en verden til forskel.

Sådan siger Tina Harboe Danielsen, der bruger sin socialpædagogiske faglighed i Det specialiserede neuropædagogiske team i Slagelse Kommune, hvor hun og kollegaerne har til opgave at hjælpe senhjerneskadede mennesker tilbage til et meningsfyldt liv.

– Jeg har fx haft en borger, der hele dagen sad i sin kørestol og ventede på, at nogen skulle komme og gøre noget for ham. Han kunne ikke gøre noget selvstændigt, for han kunne ikke selv styre kørestolen, og han havde også mistet sit sprog. Ham hjalp vi, så han fik træning i selv at køre en elektrisk kørestol med et joystick, så han i dag kan færdes frit i byen, fortæller hun.

Tina Harboe Danielsen har også været med til at støtte en borger, der ikke kunne gå ud på egen hånd, fordi hjerneskaden svækkede hans hukommelse og orienteringsevne, så han ikke kunne finde hjem.

– Ham hjalp vi til at finde nogle bestemte pejlemærker, som han kunne orientere sig efter. Sådan så han fx vidste, at når han kom til en rød brandpumpe, skulle han dreje til højre. I dag lever han et selvstændigt liv i egen bolig, og på den måde kan vores socialpædagogiske faglighed virkelig være med til at forandre liv, fortæller hun.

Recovery-tilgangen

Det specialiserede neuropædagogiske team arbejder ud fra recovery-tilgangen, der går ud på at borgerne skal ’komme sig’.

– Det er ikke sikkert, at de kan genoptage det liv, de havde før hjerneskaden, men vi kan tit hjælpe dem til at finde en ny mening. Det handler blandt andet om at finde nogle strategier til at kompensere for det, de ikke kan med deres handicap. Og tit skal vi træne det samme igen og igen, siger Tina Harboe Danielsen.

Udgangspunktet er altid den enkeltes egne drømme, ressourcer og behov. Og arbejdet handler i høj grad om at finde den enkeltes motivation – og om at bevare håbet, så man ikke giver op, når noget går galt, men prøver igen på en ny måde, fortæller Tina Harboe Danielsen.

Som eksempel nævner hun en borger, der er på førtidspension, men gerne vil have en meningsfuld beskæftigelse.

– Så har vi prøvet forskellige ting, der ikke er lykkedes – fx fordi han blev for træt på grund af for lang transport. Og så gælder det om at sige: ’Nå, men så har vi da fundet ud af det! Vi skal finde et sted tættere på.’

Med rette faglighed

Selv har Tina Harboe Danielsen 80 kilometer til arbejde, men to-tre timers transport om dagen, får hende ikke til at søge væk.

– Jeg elsker mit arbejde. Det kan være helt fantastisk at opleve, hvordan mennesker udvikler sig, når de får den rigtige støtte.