Mit faglige fokus: 'Jeg kan sætte mig ned i kaos'

Tina Menzel er 45 år og har været socialpædagog i 15 år. Hun har arbejdet som hjemmevejleder på Bornholm siden 2009. 

Tina Menzels arbejdsplads er borgernes eget hjem. Hun er socialpædagog og hjemmevejleder på Bornholm, hvor hun giver bostøtte til ni forskellige borgere, der bl.a. er senhjerneskadede, har udviklingshæmning mm. 

- Jeg er ydmyg over at komme i borgernes eget hjem. Derfor farer jeg ikke bare ind og maser på for at nå de mål, jeg er ansat til. Jeg er bevidst om at være meget rolig, og selvom jeg kun har 30 minutter, tager jeg jakken af og signalerer, at ’jeg er her, og jeg lytter til dig’, siger Tina Menzel. 

Hun kan med egne ord 'sætte sig ned i kaos' og fokusere på at skabe en god relation til borgerne. 

- Jeg kan godt komme i nogle hjem, hvor der er meget rodet og kaotisk, eller hvor jeg bliver skældt ud af borgerne. Jeg bevarer altid roen. Jeg bliver, selvom de skælder ud, og viser, at jeg er der for dem og lytter til dem, siger hun. 

Relationer kræver tid – og at man sidder på sine hænder 

Når den gode relation er skabt, kan hun begynde at spørge til, om borgerne vil have hendes hjælp til at lave nogle systemer eller rutiner, så de fx kan rydde op. Men det er vigtigt for hende, at det sker på borgernes præmisser, og at de selv ønsker, at der skal ske en forandring. 

- Jeg opbygger den gode relation ved at være meget lyttende og stille spørgsmål. Jeg holder øje med borgerens kropssprog og lytter efter deres tone. Jeg gentager ofte det, jeg hører, de siger, for at sikre mig, at jeg har forstået dem rigtigt, siger hun. 

Det kræver tålmodighed at opbygge en god relation, og nogle gange kan det tage mere end et år, inden Tina Menzel når i mål med sit motivationsarbejde. 

-  Jeg forsøger ikke at lave om på borgerne, men jeg foreslår dem nogle andre muligheder, så de kan ændre på nogle af de trælse situationer, som de er i. Når jeg har siddet længe nok på mine hænder, og de er trygge ved mine intentioner, så begynder de som regel at rykke sig stille og roligt, og pludselig spørger borgeren måske selv, om jeg vil hjælpe ham med at rydde op i køkkenet, siger hun. 

Borgeren skal selv sætte ord på sin situation 

Når Tina Menzel får en ny borger, skimmer hun lige papirerne for at læse, hvad hun er bestilt til, men i første omgang går hun ikke i dybden og læser alt om borgeren.  

- Jeg læser papirerne senere, men jeg kan godt lide at møde borgeren først og danne mig mit eget billede. Jeg siger til borgeren, at jeg ikke har læst papirerne så grundigt, og så får jeg dem til selv at sætte ord på deres situation, siger hun. 

På et tidspunkt blev hun ansat til at motivere en ældre mand med udviklingshæmning til at flytte i beskyttet bolig. Hans gamle mor var lige død, og han kunne ikke bo alene, men han ville ikke flytte. 

- For mig handlede det først og fremmest om at anerkende den sorgsituation, han var i, og det liv og de rutiner, som han havde. Vi gik mange ture og talte sammen, og langsomt kunne jeg begynde at tale med ham om, hvor han eventuelt kunne flytte hen, og hvordan det ville være. Vi gik forbi flere mulige steder og kiggede også på billeder af boligerne, så han fik noget visuelt at forholde sig til. Efter et års tid kom han selv og sagde, at han gerne ville flytte, fortæller Tina Menzel.