Mit faglige fokus: 'Jeg skal skabe et trygt rum'

Ole Bramsen, 53 år. Har været socialpædagog i 21 år. De seneste otte år har han arbejdet på det ungdomspsykiatriske sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, og inden da arbejdede han bl.a. på døgninstitutioner for unge

Engang sad Ole Bramsen på en stol uden for en paranoid ung mands værelse i et par måneder. Den unge mand ville ikke tage medicin, og var ikke til at komme i kontakt med.

- Han var kommanderende og truende overfor alle. Særligt, hvis der ikke var noget personale i nærheden, når han havde behov for noget. Men var der nogen i nærheden, nøjedes han med vredt at forlange fx en juice eller noget mad og gå på værelset igen, fortæller Ole Bramsen.

- Derfor fik jeg lov til at afprøve, hvad der ville ske, hvis jeg bare var til rådighed for ham uden for døren – selvom det bestemt ikke er sådan, vi normalt arbejder.

Efter et par måneder kom den unge mand en dag ud og forlangte, at Ole skulle klippe hans hår.

- Det var virkelig et stort øjeblik, og selvom jeg var rædselsslagen, fordi jeg aldrig havde klippet nogen før, så var det jo en invitation, som jeg ikke kunne sige nej til, fortæller han.

Da Ole var færdig med klipningen, sad drengen længe og kiggede på sig selv i spejlet. Til sidst kiggede han på Ole, sagde tak og gik ind på sit værelse.

- Efter den dag steg vores kontakt. Drengen begyndte at tage sin medicin, og vi kunne tale sammen. Tre uger efter, han begyndte at tage medicinen, blev han udskrevet og flyttede til et bosted, siger Ole Bramsen.

Skaber rum for relationer

Udover at stille sig selv til rådighed og have tålmodighed, så er relationsarbejdet et af Ole Bramsens vigtigste faglige redskaber. De unge på afsnittet er en blandet flok, og nogle er tvangsindlagt, fordi de er psykotiske eller til fare for sig selv eller andre. Når de bliver indlagt, er de derfor ofte oppe i det røde felt, utrygge, bange og fyldt op af mistillid til systemet.

- Og så kommer jeg: en fremmed, gammel mand, som skal få dem til at tro på, at jeg er der for at hjælpe dem. De skal have tillid til, at de kan bruge mig, så de vil invitere mig ind i deres liv, og vi kan gå videre sammen, siger Ole Bramsen.

Den tillid forsøger han bl.a. at skabe ved at trække på sine mange års erfaring med at tage imod og aflæse unge i en akut situation - kombineret med viden om de forskellige psykiske vanskeligheder, de unge har. Han er meget opmærksom på, hvad der sker inde i den unge, hvordan den unge snakker, bevæger, reagerer og udtrykker sig.

- Jeg kan ikke forvente, at de får tillid til mig. Jeg kan kun forsøge at skabe rammerne for, at de får det. Derfor har jeg fokus på at skabe et trygt rum, hvor de oplever, at de bliver genkendt og forstået. Jeg er bevidst om at møde dem ligeværdigt og fordomsfrit, siger Ole Bramsen.

Oversætter diagnosen

Mens det sundhedsfaglige personale på det ungdomspsykiatriske sengeafsnit fokuserer på de unges diagnoser og beskriver deres vanskeligheder, så undersøger Ole Bramsen sammen med de unge, hvad deres vanskeligheder så betyder for dem i deres liv og med de ressourcer, netværk og familie, de har.

- Jeg oversætter de unges diagnose til hverdagssprog og hjælper dem til at få et realistisk billede af, hvad diagnosen betyder for deres hverdag. Jeg går ved siden af den unge, og sammen med dem undersøger jeg, hvad det er, de kæmper med, og hvad de har brug for støtte til, så de kan få et liv, hvor de selv kan sætte sig i førersædet,” siger han.