Der findes ingen gode magtanvendelser

’Fuck dig din fucking luder! Nu smadrer jeg dig!’

Med et vildt blik i ansigtet og en løftet billardkø farer en 12-årig dreng frem mod en 11-årig pige. Og så griber en socialpædagog ind og holder drengen fast.

Sådan lyder et eksempel på en magtanvendelse, hvor et anbragt barn enten blev ført eller fastholdt for at forhindre, at barnet gjorde skade på sig selv eller andre. Den type magtanvendelser blev der i 2019 indberettet 4.381 af.

– Det kan godt være svært for andre at forstå, at det er nødvendigt med magtanvendelser over for anbragte børn. Og som socialpædagoger har vi også en masse faglige værktøjer til at forebygge, at det sker – men det er umuligt helt at undgå, siger forstander Birger Bugtrup fra behandlingsinstitutionen Magnoliegården i Stevns Kommune.

– Som voksen kan du godt beslutte med dig selv, at du ikke vil tage fysisk fat i et barn, men hvis barnet er til fare for sig eller andre ved fx at angribe andre børn eller smadre ting, som du er bange for vil ramme andre, ja, så er du jo nødt til at gribe ind.

Eller som konstitueret tilsynschef i Socialtilsyn Hovedstaden Kristina Vang Jensen udtrykker det:
– Ansatte på anbringelsessteder har udvidede magtbeføjelser, fordi der er en erkendelse af, at nogle anbragte børn ikke kan regulere sig selv og derfor kan være udadreagerende eller selvskadende. Der findes ikke gode magtanvendelser, men der findes nødvendige magtanvendelser.

Lov om voksenansvar

I 2017 trådte Lov om voksenansvar i kraft, og det er den, der giver socialpædagoger og andre ansatte på anbringelsessteder ret til at anvende fysisk magt for at forhindre et barn i at gøre skade på sig selv eller andre samtidig med, at der i det socialpædagogiske arbejde altid er fokus på at forebygge og undgå magtanvendelse. Med fysisk magt forstås, at man enten fastholder eller fører barnet væk mod barnets vilje.

Kristina Vang Jensen påpeger, at det altid er en forudsætning, at det pædagogiske personale anvender mindst mulig magt, og at det efterfølgende er vigtigt med høj faglighed og god opsamling.

– Vores fokus er at understøtte en læringscirkel, så man lærer af hver eneste magtanvendelse med henblik på at forebygge den næste. Og det er da også mit generelle indtryk, at langt de fleste anbringelsessteder, der på grund af målgruppen har mange magtanvendelser, også er gode til at reflektere og skabe læring i personalegruppen, siger hun.

Risikovurderinger

Nogle af dem, der systematisk arbejder med læringscirklen, er socialpædagogerne på døgninstitutionen Åhuset i Favrskov Kommune, hvor Lise Lester er leder af udførerområdet.

– På Åhuset arbejder vi med risikovurderinger, hvor vi prøver at være på forkant med situationer, der kan tricke barnet. Det kan fx være et barn, der har det svært, når computeren skal slukkes inden aftensmaden, og som tidligere fx er blevet så frustreret, at det har kastet med stolene. Så handler risikovurderingen om, hvad vi kan gøre for at forebygge barnets udadreagerende adfærd – og hvad vi kan gøre, hvis det sker, siger hun.

Arbejdet med risikovurderingen begynder allerede inden, barnet flytter ind, med udgangspunkt i den viden, personalet på forhånd har om barnet. Fx oplysninger fra en tidligere plejefamilie. Efterhånden som Åhuset lærer barnet bedre at kende, bliver risikovurderingen løbende justeret.

– Når vi laver en risikovurdering, sidder vi typisk rundt om bordet og kommer med ideer til, hvad vi kan gøre for at forebygge udadreagerende adfærd i en bestemt situation, som når computeren skal slukkes: Kan vi minde ham om, at han skal slukke et kvarter før, han skal gøre det, så han er forberedt? Eller give ham et ’du er sej-kort’, når han faktisk slukker? Der er 1000 forskellige ting, man kan prøve – og det afhænger af det enkelte barn, hvad der virker. I begyndelsen famler vi måske lidt i blinde, men ofte finder vi hen ad vejen nogle strategier, der virker, og dermed mindskes den udadreagerende adfærd ved kravsætning, siger Lise Lester.

Lærer af erfaringerne

Hver eneste gang, der har været en magtanvendelse, kommer den op på førstkommende personalemøde, hvor medarbejderne sammen analyserer, hvad der skete, hvordan det kan forebygges, og om risikovurderingen skal ændres.

Lise Lester understreger, at det evige fokus på at blive bedre næste gang, ikke skal forstås som en kritik af den socialpædagog, der har udført magtanvendelsen:

– Vi forebygger jo netop på baggrund af erfaringerne, og i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt at anvende magt over for et barn, ser vi også typisk, at antallet af magtanvendelser falder, jo bedre vi lærer barnet at kende. Derudover kan man sagtens være en glimrende socialpædagog og alligevel træffe en forkert beslutning en gang eller flere – for det skal gå så lynende stærkt. Beslutningen om en magtanvendelse træffes jo på et nanosekund, siger hun.

Debriefing er vigtigt

Også af hensyn til arbejdsmiljøet lægger Lise Lester vægt på en god opfølgning efter en magtanvendelse, for det kan også være en svær situation for den socialpædagog, der har udført magtanvendelsen.

– Bl.a. derfor er det meget vigtigt med en debriefing til den daglige leder eller mig, hvis hun er fraværende. Og hvis det er nødvendigt, er der efterfølgende mulighed for at tale med vores psykolog og/eller en ekstern psykolog, siger hun og understreger, at Åhuset ikke har mange magtanvendelser – netop på grund af den konfliktnedtrappende tilgang.

Low Arousal som metode

Hvis Socialtilsynet vurderer, at et anbringelsessted har for mange magtanvendelser, som burde kunne forebygges, kan de pålægge anbringelsesstedet at ændre tilgange og metoder med henblik på at minimere magt (se også faktaboks.)

Kristina Vang Jensen fremhæver blandt andet Low Arousal som en god metode.

Low Arousal kaldes også den rogivende pædagogik og har fokus på at forhindre konflikter ved at give selvkontrol og mindske krav og forventninger.

En af eksperterne i Low Arousal er neuropsykolog Bo Hejlskov Elvén, der forklarer metoden i Socialpædagogernes podcast: ’Low Arousal: Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det.’ 

Her siger han blandt andet:

– Low Arousal handler om, hvordan vi håndterer svære situationer, men det handler først og fremmest om, hvordan vi tænker om svære situationer, så vi kommer til at håndtere dem okay.

Systematisk tilgang til forebyggelse

Bo Hejlskov Elvén arbejder blandt andet med et evalueringsskema, hvor der i høj grad er fokus på medarbejdernes rolle, så man skal svare på spørgsmål som:

Hvad stillede vi for høje krav til? Fik du afledt? Hvordan var dit kropssprog? Hvordan var dit stemmeleje?

Han påpeger, at Low Arousal ikke kun handler om håndteringen af enkeltstående situationer, men om at have en systematisk tilgang til forebyggelse og håndtering af konflikter.

– Vi gør vores bedste i situationen, men vi er også mennesker, og det er også svært. Men vi skal i hvert fald ikke begynde at forsvare det. Vi skal gå tilbage og sige: Hvad var det så, der gik galt, og hvordan kan vi gøre det bedre næste gang?