Nu skal lønkomitéen have arbejdsro

Så er arbejdet i lønkomitéen kommet i gang. Det er rigtig godt. Det er jo præcis det, vi har ønsket, og det var jo en del af det vi lovede jer, da I meget massivt stemte ja til ny overenskomst.

Nu er vi i gang, og jeg og vi er centralt placeret nemlig i det snævre forhandlingsudvalg under FH (Fagbevægelsens hovedorganisation). Noget af det, lønkomitéen skal finde svar på, er en ny lønstruktur, som gør op med noget af det, vi kender fra tjenestemandsreformen fra 1969. For os handler det særligt om, at vi kan konstatere, at kvindefag med en mellemlang videregående uddannelse (fx socialpædagoger) er for lavt indplaceret. Det er forkert og uretfærdig, fordi det SKAL kunne betale sig at tage en uddannelse.

Nu er arbejdet som sagt i gang. Og nu er det vigtigt, at vi får lov at lave vores arbejde. Vi har slet ikke brug for den ene folketingspolitiker efter den anden, der blander sig i arbejdet med forslag til, hvem der skal have mere i løn. Vi har brug for, at alle politikere tager ansvar og skaber muligheder (læs: afsætter penge), når lønkomitéen HAR afsluttet sit arbejde. Sådan at vi som overenskomstparter kan virkeliggøre de anbefalinger, som lønkomitéen forhåbentlig kommer med.

Ligger det lige på den flade? Nej, det gør det bestemt ikke. Det er særdeles kompliceret, der er rigtig mange forskellige interesser fra faggruppe til faggruppe. Men det kan lade sig gøre, og det skal lade sig gøre i fællesskab.
Jeg vil gerne også sende et par advarsler om nogle forhold, der kan betyde, at vi risikerer at misse den historiske chance for at rette op på bl.a. ligelønsuretfærdigheden for omsorgsfag med en mellemlang videregående uddannelse. Lad mig nævne at:

• hvis det kommer til at handle om enkeltgrupper, der kører et soloridt, så går det galt. Fordi så vil vi ikke kunne lave et samlet pres på politikerne, og det bliver alt for let for politikerne at skyde det ned.
• hvis lønkomitéen ikke kommer med konkrete anbefalinger på kendt problemstilling om lønnen i kvindefag med en mellemlang videregående uddannelse, så går det galt, fordi det skal kunne betale sig at tage en uddannelse
• hvis politikerne ikke tager ansvaret på sig, når lønkomitéen har afsluttet sit arbejde, og skaber en ramme og økonomi for at komme i gang med at omsætte anbefalingerne til virkelighed. Så går det galt, fordi så har det hele været et bluffnummer.

Så for vores vedkommende og mit vedkommende vil vi arbejde for at undgå de “bomber”, der kan ødelægge den historiske chance, lønkomitéen er.  Og vi vil nu bestræbe os på at sætte vores præg på arbejdet. Og det betyder også, at vi kommer til at respektere, at lønkomitéen skal have ro til at lave sit arbejde. Men jeg vil selvfølgelig informere, når der er noget, vi kan informere om.