Løn
Statsansatte sættes ned i løn
Til februar bliver 180.000 statsansatte for første gang nogensinde reguleret ned i løn som følge af reguleringsordningen. Trods det er ordningen værd at holde fast i, mener Socialpædagogerne, for en pandemi, som corona er den helt exceptionelle årsag, som ligger bag
14. januar 2021
Forfatter: Malene Dreyer
Foto: Colourbox
Ikke nok med at landet er under nedlukning på anden måned pga. corona; Når lønsedlen for februar måned lander hos statens 180.000 ansatte, vil beløbet være lidt lavere, end det plejer. For alle statsansatte fra professorer til fængselsbetjente – og en mindre gruppe socialpædagoger - bliver reguleret ned i løn med 0,25 pct. pr. 1. februar. Det er resultatet af udmøntningen af reguleringsordningen, som for første gang nogensinde nu munder ud i en lønnedgang.
Tjener man fx 28.000 kr. om måneden, svarer det til en lønnedgang på 70 kroner pr. md. før skat og 35 kroner efter skat.
Følges op og følges ned
Reguleringsordningen er en aftale i overenskomsten, som sikrer, at de offentlige og private lønninger følges nogenlunde ad.
-Reguleringsordningen blev indført i overenskomsterne i 1984 som et værn mod, at lønnen sakker bagud i det offentlige og for at undgå, at folk forlader den offentlige sektor, fordi lønnen er for lav ift. det private. Det skal være attraktivt at arbejde begge steder, så de to sektorer ikke kæmper om arbejdskraften, forklarer Steffen Nielsen, faglig konsulent hos Socialpædagogerne.
I de 37 år ordningen har eksisteret, er regnestykket langt de fleste gange faldet ud til de offentligt ansattes fordel. Og det er kun i helt ekstraordinære situationer, som fx efter finanskrisen i 2008 og nu coronakrisen, at økonomien i det private bliver ramt så hårdt, at det har negative konsekvenser.
- I det lange løb vil det klart være til de offentligt ansattes fordel, at vi har reguleringsordningen. Erfaringen viser, at den har løftet de offentlige lønninger gennem tiden, siger Steffen Nielsen.
En helt ekstraordinær situation
I 2020 er lønudviklingen på det private område gået helt i stå pga. coronakrisen. Det er en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation, som har skabt krise på det private arbejdsmarked. Det har betydet, at de privatansatte stort set igen lønstigninger har fået, mens andre har mistet deres job. Den situation rammer nu også de offentligt ansatte. Trods det er ordningen bestemt værd at holde fast i, mener Socialpædagogerne, fordi den overordnet falder ud til fordel for de offentligt ansatte.
Det er sket før, at reguleringsordningen har udmøntet negativt, men i de tilfælde er minusset blevet dækket ind af en OK-aftalt lønstigning og er derfor ikke resulteret i en decideret lønnedgang.
Af samme grund har fagforbundene ønsket, at reguleringen på det kommunale og regionale område bliver udskudt til oktober, så nedreguleringen kan nå at blive indhentet af forventede lønstigninger inden da. Det vil betyde, at medlemmer ikke skal opleve en decideret lønnedgang.
- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set, at også reguleringen for de statsansatte var blevet udskudt, men det ønske kunne vi desværre ikke blive enige om på det statslige område, siger Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne.
80 pct. af forskellen
Hovedprincippet i reguleringsordningen er, at lønnen reguleres med 80 pct. af forskellen mellem de konstaterede lønstigninger i den private og den offentlige sektor.
Hvis der eksempelvis i den private sektor har været en lønstigning på 4 pct., mens lønudviklingen i den kommunale/regionale sektor er steget 3 pct., får de kommunalt og regionalt ansatte en regulering på 80 pct. af den ene procent, dvs. 0,8 pct. Hermed bliver den samlede lønstigning i regioner og kommuner på 3,8 pct. – svarende til 95 pct. af lønstigningen i den private sektor.
Reguleringen foretages en gang årligt – tidsmæssigt forskudt af hensyn til mulighederne for statistisk at opgøre de faktiske lønstigninger. Beregningen af, hvad reguleringsordningen betyder for lønnen, sker på grundlag af løndata fra Danmarks Statistik (DS).
Kilde: FAOS