Forstander: Sådan styrker vi samarbejdet med pårørende

Frank Hedegaard husker tydeligt den første gang, han oplevede følelsen af at stå helt uforstående overfor en pårørende. En mor til et handicappet barn, som var helt ærlig i sin udmelding.

– Da hendes barn endnu engang blev ramt af sygdom, kom hun til mig og sagde, at hun faktisk håbede, at barnet denne gang ville dø. Det ramte mig virkelig hårdt. For som forælder tænkte jeg, hvordan kan man overhovedet tænke sådan som pårørende - for mig ville det være noget af det værste at miste sit barn, fortæller han.

Men Frank Hedegaard, som er forstander på Blindecenter Bredegård i Fredensborg, blev klogere på den pårørendes udsagn, da han spurgte ind til det:

– Hun var helt ærlig og forklarede mig, at hun var angst for, hvem der skulle tage sig af hendes barn, når hun ikke længere var der, og der kun var det offentlige tilbage. Og det gav mig virkelig noget at tænke over.

Alle gennem samme modul
Eksemplet illustrerer ifølge Frank Hedegaard, hvor vigtigt det er at få skabt en åben og ærlig dialog med de pårørende til de borgere, man arbejder med. Hvad enten det er forældre, søskende, værger eller andre personer i borgernes netværk.

– Det er nok ingen hemmelighed, at samarbejdet mellem personalet og de pårørende nogle gange opleves en smule anstrengt - og at man som medarbejder indimellem opfatter de pårørende som lidt besværlige og krævende med alle deres krav og ønsker. Netop derfor er det så vigtigt, at man på arbejdspladsen forholder sig til, hvordan et godt samarbejde skal fungere, og hvad der skal til.

Det har man på Bredegård valgt at gøre ved at sende samtlige medarbejdere på et efteruddannelsesforløb i pårørende- og netværkssamarbejde udbudt af Københavns Professionshøjskole. Foreløbig har to hold med i alt ca. 40 medarbejdere afsluttet forløbet, mens det sidste hold er udskudt pga. corona.

– Jeg søgte om midler i den regionale kompetencefond, så alle medarbejdere kommer igennem samme modul. Og her får de både teori om alt det, der er svært i forhold til pårørendesamarbejdet, og de kommer i dialog med nogle af de pårørende til vores beboere, som også deltager i forløbet og fortæller om deres ønsker, tanker og forventninger til samarbejdet, fortæller Frank Hedegaard.

Direkte og åben dialog
Han mener, at forløbet er med til at give medarbejderne på Blindecenter Bredegård en mere ensartet tilgang til, hvordan man taler om og til pårørende - og på hvilken måde man involverer de pårørende og netværket i borgerens hverdagsliv.

Og det skyldes ikke mindst, at kursusforløbet giver mulighed for en direkte og åben dialog mellem medarbejdere og pårørende.

– Det rykker altså ved noget i os, når man står overfor en pårørende, som sætter ord på, hvordan de oplever situationen - og hvad det gør ved dem, når de føler sig afvist eller ignoreret. Fx sagde en pårørende helt åbent: ’Når jeg hører jer tale til andre pårørende, bruger I deres fornavne. Men når I taler til mig, kalder I mig værgen, og det får mig til at føle mig fremmedgjort og forskelsbehandlet’, siger Frank Hedegaard, som mener, at er vigtigt for medarbejderne at høre pårørende fortælle om den slags oplevelser.

Netværk er mere end mor og far
I det hele taget oplever han, at kurset i pårørende- og netværkssamarbejde får alle til at reflektere mere over egne handlinger og tilgange.

– Vi bliver pludselig mere opmærksomme på, om vi fx kunne finde på at stå og tale om de pårørende henover hovedet på beboerne, eller om vi nogle gange har en forrået tone eller sprogbrug. Vi bliver også mere opmærksomme på, hvordan vi som medarbejdere finder den rigtige balance, når det kommer til diskussionen om, hvem der skal bestemme - og hvem der har ret til at bestemme i forhold til, hvad der er bedst for borgerne, siger Frank Hedegaard og tilføjer:

– Jeg fornemmer helt klart, at langt de fleste medarbejdere ser værdien i at styrke pårørendesamarbejdet, og at vi er blevet meget bedre til at tage potentielle konflikter i opløbet. Samtidig oplever jeg også, at de pårørende nu føler sig set og hørt, og at de mærker, at vores fokus på det gode samarbejde er med til at fremme dialogen.

På Bredegård er man i forlængelse af kursusforløbet også begyndt at arbejde mere med genogrammer (et genogram er et redskab, der hjælper med at skitsere og opsummere en persons familieoplysninger, red.) for borgerne:

– For mange af beboerne er det jo ikke kun mor og far, der udgør deres nærmeste netværk. Det kan også være andre familiemedlemmer eller venner, som de kender gennem familien, og de er også en vigtig del af borgerens hverdag og mennesker, som vi skal have et godt samarbejde med.