Åbner døre til omverdenen

Et lille værksted og galleri er blevet omdrejningspunkt for kreativitet og øget medborgerskab i den lille by Hjortshøj ved Aarhus. Værkeriet, som stedet hedder, ligger i fælleshuset i Bofællesskabet Hjortshøj, som ligger i et økologisk andelssamfund, der både huser helt almindelige familier og borgere med kognitive funktionsnedsættelser.

Her laver beboerne alt fra street art til julepynt og kunsthåndværk, som de sælger til folk i lokalområdet. Og det har åbnet døren til omverdenen på vid gab.

– Aktiviteterne i Værkeriet giver beboerne rum til fordybelse i hverdagen og et nyt incitament til at række ud og deltage aktivt i lokalsamfundet. Det kreative rum er en integreret del af det liv, der er i fælleshuset, fortæller socialpædagog Benedicte Besenbacher Kristensen.

Hun er socialpædagog med en efteruddannelse i medborgerskab – og herudover er hun kunstner og fritids-billedkunstunderviser. Sammen med en frivillig medarbejder står hun bag Værkeriet – for hun er grundlæggende optaget af, hvordan man gennem kreative processer og borgerinddragelse understøtter, at mennesker med særlige behov kan give udtryk for egne behov i tilværelsen og få en øget forståelse af deres rettigheder.

– Kreativitet og skabende processer kan give mennesker med særlige behov et sprog, de ellers mangler. Det er en vej til kommunikation med omverdenen, der gør, at de selv og andre får øje på deres ressourcer. Herved bliver det en sanselig vej til at udvikle nye livsmestringskompetencer – og opnå målet om at være herre i eget liv, siger hun.

Bro til verden
Inden Benedicte Besenbacher Kristensen startede Værkeriet, gav flere af beboerne i botilbuddet udtryk for, at de ønskede færre besøg udefra i deres fælleshus.

– Når folk kom på besøg, var der nogle af borgerne, der oplevede at blive beskuet frem for at være på lige fod med gæsterne. Det gjorde mig nysgerrig på, hvordan vi kunne vende det, så medborgerskabet blev ligeværdigt, og de i stedet inviterede andre ind på deres præmisser.

Svaret kom i form af et krea-hjørne, der blev indrettet i fælleshuset. Efter et besøg på et kunstnerisk værksted viste flere af beboerne nemlig stor interesse for at udtrykke sig kreativt.

– Værkeriet opstod, da vi lavede et hjørne til kreativitet og fordybelse. De nye aktiviteter skabte en ny fællesskabsånd og rykkede ved beboernes lyst til at få gæster udefra igen, fortæller hun.

I første omgang blev Værkeriets kunst solgt på andelsfællesskabets mange markeder, men under coronaen pyntede beboerne, anonymt, den lokale skov med hjerter og små digte – og fik overvældende respons på de sociale medier fra deres medborgere.

– Den kunst, de skabte, gav beboerne en helt ny bro til omverdenen. De kunne rigtig godt lide at skabe noget til det fællesskab, de bor i, fortæller Benedicte Besenbacher Kristensen.

Beboerne er drivkraften
Hun mener, at der bør være mere fokus på de potentialer, der ligger i at arbejde pædagogisk med æstetiske processer. For oftest er processerne lystbetonede og skaber en fordybelse og sanselighed hos borgerne, som de ikke finder andre steder.

– Her skal de ikke måles eller vejes. De kan lade fantasien flyve og være med på egne præmisser i et meningsfuldt og kreativt fællesskab. Når man arbejder på den måde, kan man komme på en selvdannelsesrejse, hvor man måske er usikker i starten – men når man bevæger sig derud, så oplever man en ny udgave af sig selv, siger hun.

I hendes arbejde som socialpædagog i Værkeriet er det desuden afgørende, at bostedets beboere er drivkraften og tager ejerskab over de mange projekter. På den måde bliver arbejdet energisk, og de møder, der opstår mellem mennesker, bliver mere meningsfulde.

– Det må aldrig blive mit projekt. Det er noget, vi skaber sammen, fordi behovet er der. Jeg hjælper og støtter dem i at skabe en forbindelse gennem æstetikkens sprog, og nu kommer folk i byen ikke og ser på dem – de kommer for at dele en fælles oplevelse. Det er helt tydeligt, at kreativiteten åbner op for dialog.