De unge bliver skøre, hvis de ikke er aktiveret

En cardigan, der vender omvendt, en støvmaske fra det lokale byggemarked for munden og fyrværkeribriller for øjnene. Medarbejderne på den sikrede institution Kompasset i udkanten af Brønderslev trækker rekvisitterne op af kassen en efter en. Øvelsen går ud på at træne at tage værnemidler af og på. For ved siden af står de rigtige karantænekasser klar, hvis en ung smittes med corona. Men indtil videre er alt normalt.

Så normalt, som det nu kan være, efter at coronavirus har lagt Danmark ned, og der dagligt eller ugentligt bliver meldt nye og omsiggribende restriktioner ud fra sundhedsmyndighederne i forsøget på at mindske smitten. Men netop her på den Kompasset er det altafgørende at bevare så meget normalitet som overhovedet muligt, forklarer leder Maria Hæstrup.

– De unge er jo ofte hos os, fordi de har rigtig svært ved at have en hverdag uden struktur. Og vi er vant til, at børnene reagerer med det samme, hvis en struktur er skredet, og vi påpeger det. 'I laver fandme også nye regler hele tiden,' som de siger. Lige nu er der hele tiden nye indskærpelser. Derfor prøver vi på andre måder virkelig at bevare noget forudsigelighed, struktur og meningsfuld aktivitet, siger hun.

Holder skolen åben
Selvfølgelig er der skruet op for hygiejnereglerne – det er fx en pædagog, der øser mad op i stedet for, at de unge tager selv. Besøg udefra er erstattet med flere computerskærme. Og det administrative personale er sendt hjem. Men til gengæld har det været vigtigt for Maria Hæstrup at holde den interne undervisning åben.

– Ellers skulle personalet med over i bohusene og de unge være samlet på meget mindre plads. Vi prioriterer i stedet at holde så normal en struktur som muligt, og har stadig personalet til det, for ellers kommer de til at kravle op og ned ad væggene, siger hun.

Den psykolog, der er ansat på Kompasset, fortsætter også sit udrednings- og behandlingsarbejde, så længe det overhovedet er muligt. Institutionens hal og træningsfaciliteter holdes også åbent, så de unge kan brænde noget krudt af, selvom der naturligvis er ekstra opmærksomhed på afspritning og afstand. Og Maria Hæstrup har ikke forbudt medarbejderne al fysisk kontakt med de unge.

– De unge har helt vildt meget brug for kropslig regulering, når de kører op – en hånd på skulderen, massage. Det er en enormt svær balance, og medarbejderne skal tænke sig godt om, men har de unge virkelig brug for det, så får de den fysiske kontakt, siger hun.

Faglighed er altafgørende
Ud over, at personalet øver sig på at iføre sig værnemidler, har Maria Hæstrup andre beredskabsplaner i skuffen i tilfælde af mange sygemeldinger: Afdelingslederne, der normalt har halv tid i praksis, kan indgå som fuldtids-døgnpersonale. Og psykolog og socialrådgivere kan indgå i undervisningstilbuddet og har allerede lavet færdige undervisningsforløb klar til brug.

– Det er fuldstændig afgørende, at der er kendt og fagligt dygtigt personale nok, som ved, hvordan de unge skal behandles, siger hun.

Men uanset hvor mange forandringer og beslutninger, Maria Hæstrup nu står på mål for, og hvor grundigt et beredskab hun forbereder, så ved ingen, hvad fremtiden bringer. Måske skal de rigtige værnekasser en dag åbnes. Måske skal de unges muligheder begrænses langt mere.

– Hvis vi skal lukke nogle ting ned og begrænse dem, vil de føle sig indespærret, og så kommer reaktionerne. Det er det, jeg rigtig gerne vil undgå. For det kan i sidste ende betyde magtanvendelser – hvis en ung skal i karantæne og nægter, har vi ligefrem pligt til at bruge magt, hvis det udsætter de andre unge og personalet for en betydelig smitterisiko. Det ville være en frygtelig situation, og det er faktisk det, der fylder mest hos mig, mere end at de skulle blive syge, siger hun.