10 råd til familieplejere i en presset tid

Skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter er lukket ned på ubestemt tid. Samvær kan være parkeret eller forandret. Frygten for smitte sidder i store og små og kan puste liv i gamle traumer. Og børn og voksne er så godt som spærret inde på matriklen, hvor følelserne til gengæld har frit spil.

Der er ikke noget at sige til, hvis familieplejere føler sig sat på overarbejde i disse uger, lyder det fra Pia Ryom, der er ledende arbejdspsykolog ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

– Ligesom ansatte i kritiske funktioner er familieplejere under stor belastning. Og det er hårdt ikke at vide, hvor længe det varer. Men de skal anerkende sig selv og hinanden for, at de gør en ekstraordinær indsats lige nu, siger hun.

Et dagligt vandhul
For at klare det ekstra pres er det afgørende, at familieplejere sænker barren i forhold til, hvad de kan nå, mener Pia Ryom. For de vil ikke nødvendigvis kunne holde samme standard, når det kommer til fx lektiehjælp og husholdning, som de plejer. Desuden er det helt afgørende, at de afsætter tid til sig selv – etablerer et dagligt ’vandhul’, som hun kalder det.

– Man kan ikke hælde af en tom kande. Hvis man kun har fokus på at ville plejebarnet det bedste, men glemmer sig selv, vil barnet lynhurtigt kunne mærke mistrivsel og reagere med utryghed og konfliktoptrappende adfærd. På den måde kan man skabe nogle rigtig dårlige cirkler, siger Pia Ryom.

Find dit helle
Det synspunkt er psykolog Janne Østergaard Hagelquist helt enig i. Hun er grundlægger af Center for Mentalisering.

At mentalisere er, når man er opmærksom på sin egen og andres mentale tilstand – det vil sige følelser, tanker, behov, mål og grunde – og tilpasser sine handlinger efter det. Og arbejdet med mentalisering er netop vigtigt i forhold til plejebørn, der på grund af svigt og traumer kan have svært ved at mentalisere.

Men evnen til at mentalisere har trange kår, hvis man ikke passer på sig selv, fortæller hun.

– Forskning tyder på, at hvis man starter med at bringe sig selv i ro og kigger på, hvad der sker inde i en selv, så kan man bedre mentalisere sit plejebarn. Det vil sige, at man fx skal spørge sig selv: hvad føler jeg i den her situation, hvad savner jeg, og hvad er mit mål, siger hun og fortsætter:

– De fleste mennesker har et helle, der hjælper dem til at lade op – nogle går til yoga, andre ses med en veninde. Det kan man ikke nu, men så må man oversætte det, man plejer, til den nuværende situation og fx lave online-yoga eller gå en tur. Man skal med andre ord tænke over, hvad det er, man skal gøre for at holde sig selv i stand til at være rolig og mentaliserende, siger hun.

Brug din viden
Janne Østergaard Hagelquist er med på, at det kan lyde paradoksalt, at fx onlineyoga har prioritet, når man ellers bruger alle døgnets vågne timer på at drage omsorg for et udsat barn, der kan have en endeløs række af udfordringer med sig.

Men coronakrisen kalder netop på familieplejernes overskud og mentaliseringsevner, fordi situationen puster liv i angst og traumer hos barnet såvel som optrapper konfliktniveauet hos den rastløse teenager. Ligesom plejebarnet vil reagere prompte på de vibrationer, det mærker fra familieplejeren, og svare igen med primitive mestringsstrategier, hvis familieplejeren er ekstra presset.

– En del af mentaliseringsstrategien går også ud på, at man skal bruge den viden, man har, for at kunne møde barnet med et åbent sind. Den nuværende situation kalder virkelig på, at man trækker på al sin viden om fx teenageadfærd, om anbragte børn og om retraumatisering, siger hun.

Tilgiv dig selv
Og så skal man ikke mindst acceptere, at der er en langt højere risiko for mentaliseringssvigt for øjeblikket, hvor man fx ender ud i at blive vred på teenageren, der ’fucking ikke gider vaske hænder’, mener Janne Østergaard Hagelquist.

– Der handler det om at tilgive sig selv og være rollemodel for at sige undskyld, siger hun.

Men når alt kommer til alt, er de to psykologer slet ikke i tvivl om, at familieplejere kan holde til presset. Som Pia Ryom udtrykker det:

– Mange af dem har jo heldigvis allerede gode og stærke relationer til børnene – de er jo meget dygtige de her familieplejere. Og når vi står i situationer som nu, har vi de ekstra kræfter, der skal til, fordi vi har et ekstra beredskab – sådan er vi mennesker konstrueret. Når epidemien er ovre, skal vi til gengæld tænke over, hvordan får vi samlet op på de reaktioner, der kommer.