AMR og ledere: Arbejdsmiljøet er under pres

Coronatræthed. Det ord kendetegner både personale, ledere og borgere ude på de socialpædagogiske arbejdspladser. I november spurgte Socialpædagogerne en række ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, hvordan de oplever, at coronasituationen har påvirket arbejdslivet. En ting står klart ud fra rundspørgen: De socialpædagogiske arbejdspladser har oplevet et ekstraordinært pres under coronakrisen.

’Det er et psykisk belastende forhold at arbejde under en epidemi, og et stort arbejdspres. Så der skal være en opmærksomhed på forsinkede krisereaktioner blandt medarbejdere og ledere’. Sådan lyder opfordringen til Socialpædagogerne som led i den respons, deltagerne har givet i undersøgelsen.

Påvirker arbejdsmiljøet negativt

73 pct. af arbejdsmiljørepræsentanterne oplever, at situationen har påvirket arbejdsmiljøet negativt for medarbejderne. Som de største udfordringer angiver de færre muligheder for aktiviteter med borgerne (56 pct.), at borgernes trivsel er forringet som følge af aflysning/omlægning af eksterne aktiviteter (55 pct.), frygten for at blive smittet (53 pct.), ubehag ved brug af værnemidler (53 pct.) samt mindre samvær med kolleger pga. krav om afstand (51 pct.).

’Arbejdsmiljøet lider skade under nedlukningen. Vi må ikke afholde de fornødne møder, og denne pukkel arbejdes der stadig på at nedbringe. Vi har psykolog med inde på flere møder for at hjælpe medarbejderne igennem’, skriver en af arbejdsmiljørepræsentanterne i undersøgelsen.

Mange af udfordringerne er også relateret til borgernes trivsel, og også og frygt for at smitte borgerne fylder for medarbejderne.

Leder genkender billedet

Afdelingsleder Brit Bremer Christoffersen fra Handicapcenter Fyn afd. Skovhuse nikker genkendende til begrebet coronatræthed. På hendes arbejdsplads - et tilbud for mennesker med omfattende multiple funktionsnedsættelser - har personalet under coronakrisen skullet agere alt fra læge og frisør til fodterapeut og besøgsven, da specialister og andre fagfolk ikke havde adgang til tilbuddet under nedlukningen:

– Vi har stået for en række opgaver omkring borgernes fysiske og sundhedsfaglige behov, som vi ikke er eksperter i. Det har slidt på os, at vi skulle varetage funktioner, som vi normalt har specialister inde til samtidig med, at vi er borgernes nærmeste omsorgspersoner, for hvornår har man så hvilken kasket på, forklarer Brit Bremer Christoffersen.

Det har i nogle tilfælde ført til faglige udfordringer. Fx er nogle borgere blevet udadreagrende, når en socialpædagog har forsøgt at klippe hendes negle – et job som fodterapeuten normalt udfører, og personalet har stået i situationer, hvor magtanvendelser er blevet nødvendige.

– Det gør noget ved os. Det har også omkostninger. Men vi har holdt fast i vores socialpædagogiske faglighed, som det er blevet endnu vigtigere at sætte ord på under nedlukningen, siger Brit Bremer Christoffersen.

Også lyspunkter

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Således oplever nogle, at konfliktniveauet er faldet under nedlukningen. Lene Fornitz, AMR på Center for Handicap Lolland, siger:

– Vi har oplevet et lavere konfliktniveau i størstedelen af de botilbud, der normalt er udfordret. I en periode var mange borgere sendt hjem fra deres dagsaktivitetstilbud. Personalet fra vores aktivitetshus kom derfor ud i døgnboligerne og var dermed ekstra personale, som kunne gå ture eller lave aktiviteter hjemme hos borgerne. Den opnormering var konfliktnedtrappende.

Hun oplevede, at bedre kontakt og mere fokus på de enkelte borgere havde en positiv effekt. Ikke kun på borgerne, men også på personalet, som fik lejlighed til at lære borgerens dagligdag bedre at kende og  se dem i et andet perspektiv.

Andre steder er der dog ikke fulgt personale med, da borgerne ikke kunne komme i dagstilbud, hvilket har belastet personalet på døgntilbuddene.

Større råderum til lederne

Lederne er i undersøgelsen blevet spurgt, hvordan de har oplevet det lokale råderum til at finde gode løsninger under coronapandemien. Her svarer 38 pct., at råderummet har været større end under normale forhold, mens kun 14 pct. har oplevet, at det er dårligere end normalt. 43 pct. har ikke oplevet en forskel.

Brit Bremer Christoffersen bekræfter det større råderum til lederne og fortæller, at det er blevet fulgt op af stor kreativitet og initiativkraft ude på arbejdspladserne.

– Vi var de første, der stod i ude felten med mistanke om en smittet borger. Så måtte vi tænke kreativt. Vi fik stillet et telt op foran borgerens lejlighed - men hvor køber jeg sådan et? Der opstod mange praktiske opgaver, som vi skulle finde løsninger på, fx da der manglede værnemidler – hvad kan vi finde i Jem og fix? Og kan vi bruge en babyalarm som nødløsning? Man må være kreativ hele tiden, siger hun.

Som leder har hun oplevet, at en af de største udfordringer er at give medarbejderne svar på deres spørgsmål i relation til smitterisiko. Det typiske spørgsmål lød: Skal jeg blive hjemme fra arbejde? Når hun henviste dem til Coronalinjen, lød deres svar: Du skal tale med din afdelingleder.

– Jeg har næsten skulle være læge. Det har ikke været i orden. Jeg kan ikke fortælle folk, om de er syge eller ej. Det ansvar vil jeg ikke tage. Vi kæmper med det stadigvæk. Jeg har heldigvis kunnet få hjælp hos min leder i Regionen, som har gjort et formidabelt arbejde bl.a. i forsøget på at give nogle ensartede svar, vi kan give til medarbejderne, fortæller Brit Bremer Christoffersen.