6 ud af 10 socialpædagoger oplever stress

Næsten hver tredje socialpædagog har sjældent eller aldrig tid til at nå alle arbejdsopgaver. Kun hver fjerde har som regel tid nok til det hele. Det er den primære årsag til, at 58 pct. af socialpædagogerne i Hovedstadsområdet oplever stress i arbejdet. Det viser en ny undersøgelse, som Socialpædagogerne Storkøbenhavn har gennemført i samarbejde med Einar B. Baldursson, der er lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet.

Ifølge Lars Petersen, formand for Socialpædagogerne Storkøbenhavn, sætter resultatet fokus på en af de problematikker, der i særlig grad kendetegner faget, når medarbejderne udsættes for tidspres - ikke mindst som følge af besparelser og nedskæringer.

– Vores medlemmer har en høj faglig etik, og når der er dårlig tid til at holde den i hævd, så står man i et krydspres, siger han.

Særligt mangel på tid til borgeren stresser socialpædagogerne. Undersøgelsen viser, at hensynet til borgeren for 29 pct. af deltagerne medvirker til stress i arbejdet. Dette afspejler formentlig, at man har for lidt tid til at involvere sig med borgeren, og at socialpædagogen derfor ofte befinder sig i et krydspres mellem sin faglige etik og de tidsmæssigt begrænsede muligheder for at leve op til den.

– Undersøgelsen viser, at manglen på relation og hensynet til borgeren i mange tilfælde medvirker til stress, siger Einar B. Baldursson.

Undersøgelse over tre år
Rapporten om, hvordan tidspres påvirker stressniveauet blandt socialpædagoger, er den første af fem delrapporter fra undersøgelsen ’Nyt syn på Arbejdsmiljø’, som udgør en bred kortlægning af årsagerne til stress i socialpædagogers arbejdsmæssige hverdag. Der fokuseres på arbejdsbyrde, travlhed og oplevelsen af stressfaktorer i arbejdet.

Foreløbig deltager 1.000 af kredsens medlemmer i undersøgelsen, og de vil blive fulgt over en treårig periode. I år udkommer de første fem rapporter, og de næste to år kommer de følgende dele af rapporten i takt med, at deltagerne igen svarer på spørgeskemaer.

– Ideen er, at vi kan analysere og sammenligne resultaterne over en længere periode, hvor vi løbende følger op. Allerede til næste år vil vi eksempelvis kunne diskutere de forandringer, der evt. viser sig i løbet af næste fase af undersøgelsen, siger Einar B. Baldursson

Generel tendens
Den nye undersøgelse fra Storkøbenhavn underbygger en generel tendens. En landsdækkende arbejdsmiljøundersøgelse, som Socialpædagogerne foretog i 2017, viser, at 56 pct. oplevede stress på jobbet.

Samtidig flugter resultaterne med, hvad man allerede ved fra stressforskningen: At det medfører en række følgeproblemer, når stressforekomsterne stiger.  Hvis ikke man gør noget ved det, begynder disse følgeproblemer at medføre stress i og for sig selv, så både individ, kolleger og arbejdsplads havner i en ond cirkel.

Socialpædagogernes formand Benny Andersen er alarmeret over resultatet.

– Det skal tages meget alvorligt det her. Et sådan stressniveau tærer jo på krop og sjæl. Det kan udmønte sig i større psykiske belastninger, der svækker dømmekraften, og i sidste ende kan det gå ud over borgeren, som socialpædagogen jo skal være der for, siger Benny Andersen.

Analysen viser desuden, at det pres, der medfører stress, har negativ indflydelse på samarbejdsrelationerne på arbejdspladsen, både i forhold til nærmeste leder og kollegerne.

Hvad kan vi bruge resultaterne til? 
Resultaterne af den første delrapport viser, at et fokus på afgrænsede indsatsområder kan medvirke til væsentlige forbedringer.  Selve arbejdets tilrettelæggelse er for eksempel højt placeret på listen over de årsager til stress, som respondenterne angiver. Selv blandt dem, der ikke oplever travlhed, er der en fjerdedel, der føler sig stressede af arbejdet. En bedre tilrettelæggelse af arbejdet med for eksempel mere klarhed om kerneopgaven kunne altså formentlig afhjælpe en del af den stress, som socialpædagoger oplever i hverdagen.

– En løsning, der ikke er ny, men meget effektiv, er at overføre kompetencer og råderum til de, der arbejder med problemerne i hverdagen.  Giv kontrol til de ansatte og vind såvel en gevinst i form af bedre arbejdsmiljø og højere kvalitet i arbejdet, siger Einar B. Baldursson.