Vederlag
KL anbefaler ny model til aflønning af familieplejere
På baggrund af en undersøgelse af kommunernes erfaringer med forskellige honoreringsmodeller for familieplejere, anbefaler KL nu den såkaldte gennemsnitsmodel. Et vigtigt skridt på vejen, mener Socialpædagogerne
25. april 2019
Forfatter: Jakob Ravn Fjordbo
Når man som familieplejer får et barn i pleje, bør man kunne se frem til en fastsat indtægt, der som udgangspunkt ikke skal genforhandles med kommunen. Man skal kort sagt ikke frygte for at blive sat ned i vederlag, hvis man klarer sin opgave godt. Det mener KL, der i dag har meldt ud, at de anbefaler kommunerne at anvende den såkaldte gennemsnitsmodel, når de aflønner plejefamilier.
-Som plejefamilie tager man et stort og vigtigt ansvar for et barn, der har brug for rigtig meget støtte og omsorg. Derfor er det vigtigt at skabe sikkerhed om plejefamiliernes indkomst, så de kan fokusere på barnets progression uden at skulle bekymre sig om at blive sat ned i honorering, udtaler KL’s formand, Jacob Bundsgaard, i en pressemeddelelse.
Den vejledende anbefaling kommer efter, at KL har afdækket kommunernes erfaringer med honoreringsmodeller for plejefamilier som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2019.
Ifølge KL kommer det til at være frivilligt for den enkelte kommune, om den vil overgå til en ny honoreringsmodel, ligesom de kommuner, der vælger at skifte til gennemsnitsmodellen, har mulighed for at tilpasse honoreringsniveauer til den lokale praksis.
Socialpædagogerne: Et vigtigt skridt på vejen
Hos Socialpædagogerne er forbundsformand Benny Andersen glad for KL’s anbefaling, som han ser som et skridt i den rigtige retning:
-Vi er først og fremmest glade for, at der med en gennemsnitsmodel er taget et vigtigt skridt i forhold til at skabe ro og tryghed omkring arbejdsvilkårene for de mennesker, der løfter et stort og vigtigt arbejde for udsatte børn. Vi er ikke i mål endnu, og vi arbejder videre med at få en forpligtende aftale med KL om familieplejernes vilkår generelt.
I KL’s undersøgelse over kommunernes honoreringsmodeller fremgår det, at det kun er 11 ud af landets 98 kommuner, der benytter gennemsnitsmodellen, mens langt størstedelen af kommunerne stadig arbejder ud fra den klassiske honoreringsmodel, hvor honoreringen fastsættes for et år ad gangen.
Også en fordel for kommunerne
Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen understreger ligeledes vigtigheden af en forpligtende aftale.
-For en stabil økonomi hos den enkelte familieplejer er afgørende for at sikre forudsigelighed og dermed stabilitet og kvalitet i indsatsen.
Gennemsnitsmodellen er i øvrigt ikke kun til gavn for familieplejerne, men også for kommunerne, som får nemmere ved at tiltrække kvalificerede familieplejere, når der er ro på honoreringen, supplerer Verne Pedersen.
-Kommunerne undgår også at bruge tid på genforhandlinger af vederlag og den uro, som vi ved kan følge med den slags forhandlinger, siger hun.
Samtidig understreger Verne Pedersen vigtigheden af, at en ny honoreringsaftale gælder fremadrettet for nye familieplejere, og at eksisterende familieplejere får mulighed for at overgå til den. Ligesom Aarhus Kommune gjorde, da de implementerede deres model.
Man skal med andre ord ikke tvinge dem, da man ifølge Verne Pedersen tidligere har set, hvordan det skaber problemer, hvis man tvinger plejefamilier midt i et forløb over på en ny ordning, der betyder, at de bliver sat ned i vederlag.
-Det er der intet godt fagligt argument for, siger Verne Pedersen.
Gennemsnitsmodellen
Gennemsnitsmodellen, der også er kendt som Aarhusmodellen, blev første gang indført af Aarhus Kommune i 2008. Modellen sikrer nye familieplejere den samme honorering gennem hele anbringelsesperioden. Honoreringen genforhandles kun, hvis barnet udvikler sig markant dårligere end forventet og derfor får et større støttebehov.
Principper for god forhandlingsadfærd
I samarbejde med bl.a. Socialpædagogerne har KL udarbejdet en række principper for god forhandlingsadfærd, når kommuner og plejefamilier skal forhandle honorar. Dem kan du læse her.