Til kamp mod afspecialisering

-Jeg er både bekymret og forundret. 

Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen lagde ikke skjul på sin skepsis overfor regeringens sundhedsreform, der lægger op til, at kommunerne skal hjemtage de ca. 60 tilbud under det specialiserede socialområde fra regionerne. Sammen med fem andre forbund og organisationer deltog han onsdag i en åben høring om det specialiserede socialområdes plads i netop sundhedsreformen.

Men Benny Andersen havde samtidig et konkret forslag til, hvordan politikerne kan undgå, at flytteøvelsen fra regioner til kommuner fører til en afspecialisering af den dybt specialiserede hjælp til borgerne med komplekse støttebehov, som flere parter ellers har hævdet, at sundhedsreformen vil medføre:

- Beslutter I jer for at overflytte det specialiserede socialområde fra regionerne til kommunerne, ønsker vi os en specialeplanlægning. For I kan ikke overlade de enkelte institutioners fremtid til kommunernes gode vilje. For os er det sådan set ikke afgørende, om tilbuddene drives af kommuner eller regioner. Men det er afgørende, at specialeplanlægningen sker centralt – og at det forpligter kommunerne. Og med ’forpligter’ mener vi juridisk!

Mere konkret skal en specialeplanlægning i Socialpædagogernes optik sikre nationalt fastlagte retningslinjer for, hvor de specialiserede tilbud skal ligge, og hvad de skal dække. Den skal sikre en forsyningssikkerhed, hvor en national enhed, fx Socialstyrelsen, i tæt samarbejde med de fem socialtilsyn afgør, hvilke institutioner der kan varetage indsatsen overfor borgere med behov for højt specialiserede tilbud.

Afspecialisering rammer borgerne
Ideen om en specialeplanlægning var Socialpædagogerne langt fra alene om at fremføre. På tværs af de indbudte organisationer, der talte Danske Handicaporganisationer, LEV, Bedre Psykiatri, FOA og foreningen Sjældne Diagnoser fremhævede de fremmødte formænd specialeplanlægning som den bedste løsning på sundhedsreformens udfordringer for det specialiserede socialområde.  

Enigheden havde, for de fleste organisationers vedkommende, sin rod i nedslående erfaringer fra kommunalreformen fra 2007, hvor flere formænd berettede om, hvordan specialområder med høj faglig viden var blevet klemt eller gået til grunde i flytningen fra amter til kommuner. En udvikling, der har haft store konsekvenser for de borgere, som var henvist til tilbud uden den fornødne faglighed.

Fra Landsforeningen LEV fortalte teamleder Thomas Gruber bl.a. om 26-årige Dorthe med udviklingshæmning, der levede et godt liv i forældrenes hjem, hvor hun med en specialpædagogisk indsats havde lært at kommunikere med mor og far gennem et nonverbalt sprog. Lige indtil hun flyttede hjemmefra og ind i et kommunalt tilbud, hvor intet af personalet mestrede tegn-til-tale.

-Forældrene fik gradvist sværere ved at kommunikere med Dorthe, efter hun flyttede hjemmefra, så hun var godt på vej til at blive stum og døv, fordi der ikke længere fandtes et tilbud rettet mod hendes behov, sluttede Thomas Gruber under høringens første talerunde.  

”Tag ministeren på ordet”
Under høringen, hvor politikerne også fik mulighed for at stille de enkelte formænd spørgsmål, var der blandt organisationerne bred enighed om, at målet for det specialiserede socialområde handlede om mere end at undgå en afspecialisering af de ca. 60 tilbud, som sundhedsreformen berører.

Det handler også om at styrke området bredt set.

- Vi skal tage socialministeren (Mai Mercado(K) red.) på ordet, når hun siger, ’Vi har ikke brug for en afspecialisering, vi har brug for en opspecialisering’, understregede Benny Andersen bl.a. i sin tale.

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler fortsat om sundhedsreformen, der bliver en realitet, hvis blå blok vinder det kommende folketingsvalg.