Medejerskab og involvering giver meningsfuld og præcis dokumentation

Dokumentation af den socialpædagogiske praksis er kommet for at blive. Det er ikke et udefrakommende problem eller en forstyrrelse af relationsarbejdet, men en iboende del af den socialpædagogiske praksis. Og evnen til at skrive meningsfuld dokumentation er derfor en vigtig kompetence hos en socialpædagog. Sådan lyder det fra forskningsleder Michael Christensen fra Center for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Absalon, hvor han forsker i bl.a. dokumentations betydning for socialt arbejde.

– Dokumentation bliver først vedkommende for en selv og arbejdet, hvis man tager det til sig som en naturlig del af ens arbejde. Dokumentation er vigtigt, og det er én blandt mange arbejdsopgaver som socialpædagog. Men vil man noget med det, så skal ledelsen og medarbejderne lægge energi i det, siger han.

LÆS OGSÅ: 4 bud på dokumentationskoncepter, der kan være med til at kvalificere det socialpædagogiske arbejde.

Michael Christensen har sammen med en række samarbejdspartnere undersøgt og udviklet dokumentationsarbejdet på en række specialiserede sociale tilbud under Region Sjælland ud fra tesen, at meningsfuld dokumentation kræver medarbejderinvolvering.

Undersøgelsen viste, at medarbejderne oplevede de samme problemer med dokumentation – uanset det sociale tilbuds størrelse, målgruppe eller specialiseringsgrad.

– Det var overraskende tydeligt, forklarer forskningslederen.

Skriver hvad til hvem
Når socialpædagoger skriver dokumentation, er der mange læsere. Rigtig mange potentielle læsere. Borgerne skal gerne kunne genkende sig selv, men også pårørende, ledelse, fagfæller og kommunen skal kunne forstå det, forklarer Michael Christensen. Og det kan være svært at stille alle de målgrupper tilfredse i én tekst.

Et andet gennemgående problem er, at forskellige faglige tilgange og fagligheder afspejler sig i forskellige fokusområder i dokumentationen, som dermed bliver svær at anvende. Og så har Michael Christensen en kæphest og en bøn til ledere og politikere, når de indkøber nye it-systemer:

– Man skal fra politisk perspektiv lade være med at se it-systemer som neutrale, vidensopsamlende systemer, for det er de ikke. Dokumentationssystemer skaber også behov og kan være med til at præge den form, som dokumentationen kan tage. Det gør noget ved den måde, man skriver og navigerer i systemet, for slet ikke at tale om tilfælde af dobbeltdokumentation på grund af it-systemer.

Meningsfuldhed
Fordi problemerne med dokumentationen viste sig at være fælles for både botilbud og aktivitets- og beskæftigelsestilbud, har de fire dokumentationskoncepter (se boks), som blev udviklet, afprøvet og justeret i løbet af projektet, også potentiale til at forbedre dokumentationen på andre socialpædagogiske arbejdspladser. At forbedre dokumentationen betyder først og fremmest at gøre dokumentationen meningsfuld, forklarer Michael Christensen – og man skal stille spørgsmålet: hvem skal den være meningsfuld for?

– God dokumentation afhænger af konteksten. Og god dokumentation kommer først, når man har erkendt, at dokumentation opleves forskelligt alt afhængigt af ens perspektiv. Derfor skal man have en åben dialog på arbejdspladsen om, at hvis vi skriver på denne måde, så tilgodeser vi én målgruppe og ikke en anden – og diskutere hvilke problemer, det giver, siger han og fortsætter:

– Man er nødt til at lægge sig fast på, hvad man vil med dokumentationen og hvilke former for dokumentation, man ønsker. Og vil man noget med det, så må man erkende, at det tager tid, for den meningsfulde dokumentation kommer ikke bare af sig selv.

Det kræver mod
Derfor vil Michael Christensen også helst tale om forudsætninger for god dokumentation. Og de er, at medarbejderen har den nødvendige tid, og at det er klart, hvad dokumentationen skal bruges til, og hvem der skal se den.

– Og så skal ledelsen bakke op. De skal være engagerede og fastholde fokus på, at dokumentation er vigtig. Samtidig er det vigtigt at skabe en kultur, hvor det er ok at lave sproglige fejl, når man ekspliciterer ens faglighed. For det siger ikke noget om ens faglige professionalisme, siger han.

God og meningsfuld dokumentation kræver nemlig mod. Man sætter sin faglighed til skue for andre, og det gør dokumentationsarbejdet sårbart. For man forklarer og forsvarer sin faglighed – og dermed skal man sætte sine faglige argumenter på spil, lyder det.

– Men det er også at tage fagligheden alvorligt, for det er på den måde, at fagligheden kommer i centrum. Dokumentation er jo også socialpædagogisk refleksion. I starten kan nogle måske slå sig lidt, men man bliver hurtigt mere selvsikker, og så fylder dokumentation mindre i hverdagen, siger Michael Christensen.