Forstander: Midt i krisen genvandt jeg roen

I sommeren 2018 landede et politisk forslag fra Aarhus Kommune på forstander Jette Sølvhøjs bord, der vakte en øjeblikkelig uro. I udspillet til det kommende års budgetforlig lød et af forslagene, at kommunen ville trække driftsoverenskomsten fra Tre Ege. Forsorgstilbuddet til kommunens udsatte og hjemløse borgere, som var en del af Kirkens Korshær, skulle i stedet lægges under kommunal styring, og det fik Jette Sølvhøj til at frygte for fremtiden.

–De ansatte på Tre Ege er nogle enormt loyale medarbejdere, der alle har det til fælles, at de arbejder ud fra et kristent værdigrundlag. Hvis kommunen skulle overtage driften af tilbuddet, vidste jeg med det samme, at det ville få betydning for medarbejderne, for Tre Ege ville fra den ene dag til den anden miste sin autonomi og sit værdigrundlag. Så jeg frygtede, at det ville få mange dygtige ansatte til at søge væk.  

Samtidig ønskede Tre Eges bestyrelse en helt anden vej for arbejdspladsens organisering i Kirkens Korshær, og det skabte et voldsomt krydspres for Jette Sølvhøj.

Men bekymringen gik også på hendes egen jobsituation. For hvis Tre Ege blev lagt under kommunal styring, vidste hun, at hendes forstanderstilling blev overflødig.

–Jeg kunne ikke undgå at frygte for min egen fremtid. For hvor skulle jeg gå hen som 62-årig og finde nyt arbejde?

Midt i brændpunktet
Ugerne efter var fyldt med en uvished, der var svær at rumme.

–Jeg følte, at jeg stod midt i et brændpunkt, hvor jeg skulle holde sammen på en arbejdsplads, der kunne krakelere.

Samtidig var det utroligt dilemmafyldt at stå i en situation, hun ikke selv havde magt over.

For hvornår skulle hun sige noget til de ansatte, hvordan skulle hun sige det, og hvor meget skulle hun egentlig inddrage dem i, når situationen bundede i et politisk forslag og en bestyrelses ønsker, som måske, måske ikke, blev til virkelighed? Men hvis hun holdt igen med informationerne, ville der så pludselig dukke historier op i lokalavisen om Tre Eges uvisse fremtid?     

Hun havde brug for sparring, før hun tog det næste skridt. Derfor ringede Jette Sølvhøj til Socialpædagogerne Østjylland for at høre nærmere om sine egne og de ansatte vilkår. Hun må have udtrykt, at hun havde brug for hjælp, for personen i den anden ende foreslog, at hun kom igennem til en erhvervspsykolog hos Socialpædagogernes Lederlinje. Hun kendte ikke selv til medlemstilbuddet, men takkede ja med det samme, og inden for en uge kom hun i gang med et tæt psykologforløb med samtaler fordelt på fem uger.

Et kærkomment skrigeskab
Samtalerne blev en tiltrængt ventil for Jette Sølvhøj, for erhvervspsykologen gav hende plads til at komme ud med alt det, hun måtte holde for sig selv på arbejdspladsen.

–Jeg kunne bruge psykologen som et skrigeskab – han var jo helt uvildig, så jeg kunne fortælle ham præcist, hvordan jeg havde det uden at skulle frygte for, at det skadede min fremtoning som leder. 

Erhvervspsykologen hjalp også Jette Sølvhøj med at strukturere de mange tanker. De talte fx om, hvordan hun klogest kunne formidle Tre Eges uvisse fremtid overfor medarbejderne.    

Samtidig hjalp han hendes tanker i en mere positiv retning. For der kunne jo være et andet udfald end det værst tænkelige, og gennem samtalerne faldt hendes skuldre langsomt ned.

–Når man står i en krise, kan det være svært at se positivt på fremtiden. Men psykologen hjalp mig til at genfinde den ro, jeg virkelig havde brug for og vigtigst af alt, så huskede ham mig på at bevare håbet.

Håbet tog hun med videre, da hun fortalte medarbejdernes om kommunens overvejelser, og selvom de kommende måneder var svære, endte dramaet lykkeligt. For kommunen droppede forslaget, og Tre Ege kunne fortsætte i sin hidtidige organisationsform.

Større gennemsigtighed
Set i bakspejlet lærte Jette Sølvhøj flere vigtige ting om sig og selv sin lederrolle gennem psykologforløbet.  

–Jeg har fået lagt nogle klarere strategier for, hvordan jeg informerer medarbejderne, da jeg har indset, at man som leder nogle gange godt kan give informationer videre, selvom man ikke selv kender udfaldet. Det er okay at vise medarbejderne, at man ikke altid ved alt, og at man som leder også kan være i tvivl. For gennemsigtighed er en vigtig kvalitet i lederrollen.

Samtidig har hun erkendt værdien af at række ud til andre i tide. Derfor anbefaler hun også Lederlinjen til andre lederkolleger, der står i pressede situationer:

–Som leder kan du også få brug for hjælp, og det er vigtigt at indse. Derfor er det en kæmpe kvalitet med en udefrakommende samtalepartner, fx en psykolog, der kan kaste et neutralt blik på ens situation. For du kan ikke hjælpe andre, hvis du ikke kan hjælpe dig selv.  

Læs også om Lenes oplevelse med Lederlinjen.