Socialpædagog: Curlingforældre er en udfordring

Vi oplever, at curlingforældre er nået vores branche også. Forældre, som er stærkt overtagende og fejer vejen for de unge.

Sådan lyder det fra Morten Lundhøj, fællestillidsrepræsentant og socialpædagog på Center for Socialpsykiatri i Næstved. Han arbejder i et botilbud, hvor unge mennesker med sindslidelser bor for at lære at klare sig selv. De har brug for træning i basale ting som at købe ind, lave mad, betale regninger og gå i e-boks.

Målet er at ruste de unge til at blive selvstændige, så de kan stå på egne ben og fx tage en uddannelse eller passe et arbejde. Men den indsats bliver i nogle tilfælde modarbejdet af fx mødre som overtager rengøringen af den unges lejlighed, eller mødre som lige klarer alt vasketøjet.

Forældre som privatchauffør
En del af det at gå fra ung til voksen er at opdage, at der bliver beskidt i lejligheden, når man ikke støvsuger – og selv nå dertil, hvor man tager ansvar. Men når forældrene tager over, bliver de unge fastholdt i de gamle mønstre, forklarer Morten Lundhøj.

– Vi arbejder fx med et mål for nogle af vores unge om, de skal træne at køre i bus. Men så ringer den unge til sine forældre, og som så kører vedkommende i stedet. Det kommer der ikke meget bustræning ud af.

Også de følelsesmæssige krav vil forældrene gerne beskytte deres barn imod.

– De må ikke blive kede af det, synes forældrene. Men man lærer altså af kriser. Jeg har aldrig hørt om, at det skader nogen at støvsuge, siger Morten Lundhøj.

Han understreger, at det aldrig er af ond vilje, at forældrene blander sig. Men udfordringen er, at det modarbejder processen. Det kan fx være en ung, som har taget for meget på og gerne vil tabe sig. I samarbejde med den unge har socialpædagogerne aftalt at bakke op om sunde måltider, indkøb af grøntsager osv. Aftaler, som smuldrer, hvis forældrene kommer med slik og sodavand eller usunde madvarer i weekenderne.

– Hos nogle unge ser vi en udvikling, som er startet godt, men som er gået tilbage, hvor den unge er blevet mere uselvstændig, siger Morten Lundhøj.

Han oplever, at der er sket en udvikling til det værre de seneste år, hvor forældreinvolvering er en stigende tendens. Og hvor kravene til personalet er steget.

– Det har ændret sig. Nogle forældre forventer, at vi kan løse hele verden. Hvis vi svigter en lille smule, så er de fremme i skoene.

Tager tid fra beboerne
Jobbet som socialpædagog kræver i stigende grad, at man står model til utilfredshed fra de pårørende – anklager, overinvolvering og sarkastiske kommentarer. Den del af jobbet føler Morten Lundhøj sig dog rustet til. Samarbejdet med de pårørende er og har altid været en vigtig del af arbejdet, og det kræver tålmodighed.

– Vi skal kunne magte at lytte til det. Vi ved, at forældrene er eksperter i de unges liv – sammen med de unge selv. Så vi lytter. Og vi forklarer – også i detaljer og gennemgår mål og indsatsplan for den unge, for at give dem indsigt. Vi kommer ikke til at rykke den unge, før vi får forældrene og især mødrene til at arbejde med, siger Morten Lundhøj.

Men det tager tid. Og det er tid, der går fra beboerne, som er kerneopgaven.

– Forældrene ringer ofte om deres bekymringer. Det er meget tidskrævende. Forleden havde jeg tre mødre i røret og brugte nærmest mere tid på dem end på beboerne den dag.

Han peger på, at den nye forældrevirkelighed kræver, at man får afklaret, hvor meget tid man skal bruge på at rammesætte arbejdet med den pårørende, uden at det bliver misforstået.

– Vi giver ikke op. De pårørende er det netværk beboerne har – en vigtig aktør i deres liv.
Vi bliver ved med at forklare, hvad meningen er med det vi gør og arbejder på at få forældrene til at understøtte det, siger Morten Lundhøj.

Læs svaret fra en pårørende: Kald mig bare curlingmor