Opbakning til erstatning for vold på arbejde

Nu er der politisk opbakning til at forbedre erstatningsmulighederne for socialpædagoger og andre, der udsættes for vold på arbejdet. Alle partier var positive, da Folketinget tirsdag førstebehandlede et beslutningsforslag om fuld erstatning til ansatte, der har været udsat for vold på arbejdet.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, pålægges regeringen at lave et lovforslag, der ’imødekommer ansattes mulighed for at få erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet, og for at få dækket udgifter i forbindelse med erstatningssagen.’

Og det er kun ret og rimeligt, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
– Som det er i dag, er det lettere at få erstatning, hvis man bliver slået ned på gaden, end hvis uheldet sker, mens man passer sit job. Dét skal vi have ændret på. Det er ganske enkelt både urimeligt og uværdigt, at man som socialpædagog skal være stillet så dårligt, hvis man kommer til skade på sit arbejde, siger han.

Straffelov og politianmeldelser
Der er flere grunde til, at man i dag har bedre mulighed for erstatning, hvis man fx bliver overfaldet på vej hjem fra arbejde end på arbejdet. Blandt andet kræver en erstatning via Erstatningsnævnet, at der er tale om en overtrædelse af straffeloven, hvilket langt fra altid er tilfældet, når en borger fx slår eller sparker i affekt, ligesom voldsepisoden som udgangspunkt skal være politianmeldt inden 72 timer. Noget, der nogle gange strider imod de socialpædagogiske grundværdier.

Når man ikke kan få erstatning fra Erstatningsnævnet, kan eneste mulighed i stedet være et civilt søgsmål, og det er i Benny Andersens øjne helt forkert.

– Dét skal vi have ændret på, så socialpædagoger ikke kommer i den uheldige situation, at man bliver nødt til at lægge sag an mod det menneske, man arbejder med, for at få den nødvendige erstatning, siger han.

Anerkender problemet
Hvis beslutningsforslaget vedtages, får regeringen en bunden opgave med at finde andre løsninger. Fx i form af en obligatorisk ansvarsforsikring til borgerne, en obligatorisk erhvervsforsikring til medarbejderne eller en kollektiv forsikring inspireret af stormflodsforsikringer. Muligheden for at nøjes med en frivillig forsikringsordning nævnes også. Det sidste forslag er dog ikke godt nok i Benny Andersens øjne, da en frivillig ordning ikke kommer til at gælde alle.

Til gengæld er han glad for, at det nu ser ud som om, politikerne er klar til at handle.
– Vi har arbejdet på en lovændring i mange år, så vi er meget glade og tilfredse med den politiske anerkendelse af, at det er et stort problem, som der skal findes en løsning på, siger han.

I forhold til tidsrammen foreslog beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at der inden for den næste måned indgås en aftale om at fremsætte et lovforslag i næste folketingsår.