Gode råd om angst hos børn og unge

5-10 % af alle børn og unge i alderen 7 til 17 år lider af angst.

Det fastslår psykolog Tine Lind Nielsen fra Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge på Aarhus Universitet. Hun arbejder til daglig med udredning og behandling af forskellige angstlidelser blandt børn og unge.

– Det er temmelig udbredt blandt nutidens børn og unge, at de lider af angst. Og det kan der være mange forskellige grunde til. Men der er ikke tvivl om, at den generelle samfundsudvikling er med til at presse børnene og de unge i hverdagen, påpeger hun.

Det gælder ikke mindst de sociale medier, som er en medvirkende faktor til, at så mange børn og unge lider af angst.

Flere får diagnosen

Tine Lind Nielsen pointerer, at der ikke er dokumentation for at sige, at flere børn og unge bliver ramt af angst i dag end tidligere.

– Inden for de seneste 10 år er der generelt kommet meget mere fokus på det at stille diagnoser, og flere og flere børn og unge kommer igennem et udredningsforløb. Det ser vi eksempelvis også på ADHD-området og i forhold til spiseforstyrrelser.

– Men der er også kommet mere viden og forskning om børn og angst, som er medvirkende til, at flere forældre søger hjælp til deres børn med angst sammenlignet med for 10 år siden, hvor der ikke var fokus på angst hos børn i samme grad som i dag. I dag er der langt større adgang til angstbehandling og flere udbydere af relevant angstbehandling, siger hun og fortsætter:

– De faktorer gør, at der er flere børn og unge i dag, der får stillet en angstdiagnose. Og det har den fordel, at vi bedre kan sætte ind med en målrettet og effektiv behandling på et tidligt tidspunkt i forløbet.

Selviscenesættelse

Det er ikke nogen nyhed, at de sociale medier fylder rigtig meget i børn og unges hverdag. Og at deres ageren på de sociale medier har stor betydning for, hvordan de oplever både sig selv og andre.

– Mange teenagere føler, at de hele tiden skal være en bedre udgave af sig selv. Vennerne betyder utrolig meget for dem, og de vil gerne fremstå som perfekte på de sociale medier. Det har stor betydning for deres selvopfattelse og selvtillid, understreger psykologen og tilføjer:

– Men denne evindelige selviscenesættelse er også medvirkende til, at mange af dem føler sig presset og stresset i hverdagen.

Og det kan være med til at give dem angstsymptomer, som i høj grad præger deres livskvalitet. I nogle tilfælde er angstsymptomerne forbigående og forsvinder af sig selv, når børnene og de unge får den rette hjælp i situationen. I andre tilfælde kan det være en mere vedvarende tilstand, som kræver et længere intensivt behandlingsforløb.

Typiske symptomer

De typiske symptomer for børn og unge med angst er, at de har kvalme, mave- og hovedpine. De føler sig trætte, uoplagte og undgår helst de ting, de er bange for. Og mange oplever også, at de er bange, triste og bekymrede. Det betyder, at mange af disse børn ikke har lyst til at komme i skole, ikke har legeaftaler med andre børn og ikke vil med på eksempelvis lejrskoleture eller overnatte hos andre børn. Nogle bliver også væk fra fritidsaktiviteter og er i det hele taget i fare for at blive socialt isolerede.

– Det er meget individuelt, hvordan børn og unge reagerer på at blive ramt af angst. Men i mange tilfælde er det meget pligtopfyldende børn med høje forventninger til sig selv, der bliver ramt af angst. De er ofte gode til at stramme sig an og fungerer godt i skolen og blandt kammeraterne, men så krakelerer facaden fuldstændig, når de er hjemme i familien, siger Tine Lind Nielsen.

Og det kan være en stor belastning for forældrene at skulle håndtere den situation. 

Passende udfordring

Som forælder eller fagperson kan man bedst støtte og hjælpe disse børn og unge ved at give dem nogle passende udfordringer.

– Det vil sige, at man skal opmuntre børnene og de unge til at møde angsten og se den i øjnene. Det er faktisk okay, at de mærker angsten. Man skal spørge ind til angsten. Og man skal opmuntre dem til at turde gøre nogle af de ting, som de har det svært med, for at de får nogle succesoplevelser med det, siger Tine Lind Nielsen og eksemplificerer det således:

– Det kan være at række hånden op i timerne og sige noget. Det kan være at skulle holde et oplæg for de andre i klassen. Eller det kan være i det hele taget at komme i skole.

Men samtidig pointerer hun, at det er vigtigt, at man ikke presser barnet eller den unge for meget.     

– I sin iver efter at hjælpe sit barn mest muligt, kan man godt komme til at stille for store krav, og det kan have den modsatte virkning – nemlig at barnet føler sig presset og bliver stresset af det. Derfor er det vigtigt, at man som forælder bevarer roen og har overskud til at være en god, nærværende og forstående forælder, som ikke tillader barnet helt at undgå de ting, som han eller hun er urealistisk bange for, men i stedet for opmuntrer dem til at turde se angsten i øjnene i overkommelige portioner, siger Tine Lind Nielsen.

Artiklen har tidligere været bragt i Kreds Østjylands nyhedsbrev til familieplejere.