Det støjer i socialpædagogikken

Meget tyder på, at høje lyde fra fx borgere med funktionsnedsættelser får socialpædagogers trommehinder til at vibrere mere, end hvad godt er. En ny kortlægning fra LO af mere end 400 arbejdsmiljørepræsentanters vilkår slår fast, at støj udgør det mest udbredte problem ved det fysiske arbejdsmiljø.

Undersøgelsen går ikke i detaljer med typen af støj. Men på dagtilbuddet Mosehuset i Gladsaxe, der er målrettet multihandicappede borgere, kender arbejdsmiljørepræsentant Marlene Wennicke udmærket problemet med et højt lydniveau forårsaget af borgere:

– Vi fik for et par år siden nogle borgere, der bruger meget lyd – både når de er glade og utilfredse. Vi kan selvfølgelig indrette os ud af noget af lyden i de pædagogiske arbejdsgange, hvor man kan forhindre lydniveauet i at eskalere. Men det var langt fra nok, og vi kan og skal jo heller ikke forhindre dem i at kommunikere, siger hun.

Men da Marlene Wennicke ønskede at finde en løsning på problemet, der både tog hensyn til personalet og borgerne, var det svært at finde råd og vejledning blandt andre i faget.  

Støj er underprioriteret
Manglen på viden handler ifølge Ph.d. og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra konsulentfirmaet TeamArbejdsliv om, at støjgener typisk ikke ligger øverst på arbejdsmiljøagendaen hos socialpædagoger.

– På det socialpædagogiske felt har debatten om arbejdsmiljø i mange år primært drejet sig om den psykosociale gren som fx stress samt vold og trusler. Det har nok trængt et tema som støjgener i baggrunden, mener hun.

Derfor er det ikke så mærkeligt, hvis man som arbejdsmiljørepræsentant har svært ved at finde systematiseret viden om støj fra andre socialpædagogiske arbejdspladser. Da Socialpædagogerne i 2013 og 2017 gennemførte to store arbejdsmiljøundersøgelser, var støj da heller ikke et fokuspunkt.  

Forbundsnæstformand i Socialpædagogerne Marie Sonne erkender da også, at støj ikke har haft nogen fremtrædende rolle i arbejdsmiljødebatten:

– Støj er et tema, der i mange år er gået under den fagpolitiske radar, når vi har diskuteret arbejdsmiljø. Men derfor er det så meget desto vigtigere, at de enkelte arbejdspladser sætter støj på dagsordenen, og at ledelserne skrider ind over for det. For selvom en borgers verbale kommunikation ikke er dramatisk for personalet på samme måde som vold og trusler, ved vi, at høje lyde kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, siger Marie Sonne.

Hun tilføjer, at socialpædagoger derfor ikke bare acceptere et dårligt lydmiljø som et uforbederligt vilkår, når man gennem konkret indretning og socialpædagogiske indsatser kan nedbringe en del af støjen.