Pausen giver faktisk mere tid

Botilbuddet Rydsåvej i Odense har en dunkel fortid, hvis man spørger Google. Tidligere har pårørende til de ældre sindslidende, som bor på botilbuddet, anklaget det kommunale tilbud for ’dybt kritisable forhold’. Men nu - mere end tre år senere – er det en helt anden historie, journalisterne kan skrive. Embedslægen kalder i sin seneste tilsynsrapport botilbuddet for ’veldrevet’. Socialtilsynet og Arbejdstilsynet vender også tommelfingeren op for både borger og de ansattes forhold. De interne trivselsmålinger er i samme periode gået fra alarmerende mørkerød til topscoren lysegrøn på næsten alle punkter.
Og pauser til de ansatte spiller faktisk en nøglerolle i botilbuddets forvandling, fortæller rehabiliteringsleder Ulla Bebe Krog.

– Pauserne er en del af den kulturændring, vi har været igennem, og det har været med til at give et bedre arbejdsmiljø. Det kollegiale sammenhold har ændret sig og er blevet bedre. Man er der for hinanden, og medarbejerne kender hinandens faglige kompetencer. Det betyder, at man stoler på hinanden og hjælper hinanden – både med at bytte vagter, men også med at passe på hinanden i arbejdet, siger hun.

Skræmmende simpel opskrift
Opskriften på, at alle medarbejdere får holdt en god pause hver dag, er skræmmende simpel. Hver morgen mødes husets tre tværfaglige teams efter hver især at have fået en kort overlevering fra nattevagten. På mødet fordeler medarbejderne selv dagens opgaver, og den assisterende rehabiliteringsleder Gitte Sundekilde har overblikket og prioriterer dagens opgaver, hvis der er behov for det.

Og så aftales det, hvem der holder pause som nummer et, og hvem der gør det som nummer to. Frokosten indtages sammen med borgerne, så etterne går til pause i en halv time fra kl. 13 – toerne fra kl. 13.30. Så simpelt er det.

Men, understreger Ulla Bebe Krog, pauserne er jo kun ét element i kulturændringen. Overblik over opgaverne og en fast struktur at arbejde efter er alfa og omega i det rehabiliteringsarbejde, som foregår med borgerne. Og kommunikation, snak, dialog, inddragelse – kald det hvad du vil – det er også hjørnestenen i en hver forandring ifølge lederen.

– Og så handler det også om tillid. Dybest set. Tillid til, at vi har en aftale med hinanden om, at vi træder til for hinanden og løser de opgaver, man ikke nåede. Og derfor kan lederen også stole på, at opgaverne bliver løst, siger hun.

Opgør med martyren
Selvom opskriften på den gode pause på Rydsåvej lyder simpel, skal effekten ikke undervurderes. Socialpædagog og tillidsrepræsentant Caroline Nielsen har på egen krop mærket forandringerne. Det giver bedre muligheder for at planlægge sine opgaver, og samtidig får alle medarbejderne en tryghed i at vide, at der altid er én til at tage over, hvis man ikke når at blive helt færdig inden pausen.

– Vi vil alle sammen gerne gøre vores arbejde ordentligt. Men det betyder ikke, at man skal ofre sig og sløjfe pausen for at blive færdig, men at vi skal hjælpe hinanden i fællesskab. Fordi vi har pauserne sammen, så kender vi også hinanden bedre, og så er det nemmere at spørge om hjælp. Og vi er faktisk blevet gode til det, fortæller hun.

Kommer en kollega ikke til pause på botilbuddet Rydsåvej, ringer man og hører, hvordan man hjælper til, så alle kan komme med. Det er nemlig professionelt at bede om hjælp, slår assisterende rehabiliteringsleder Gitte Sundekilde fast.

– Vi hviler nok i vores kompetencer til at kunne sige, når vi gerne vil have hjælp - for så kan man jo altid noget andet. Vi vil ikke have martyren ind her, som skal ofre sig. I psykiatrien kan der være risiko for overfald, og det bliver simpelthen for farligt, hvis man begynder at sige, man lige finder sig i noget, siger hun.

Gladere borgere
At dele medarbejderne op i to hold under pausen af varierende størrelse giver den fordel, at huset aldrig bliver rømmet totalt, som det gjorde tidligere. Nu kan pårørende på besøg altid finde en medarbejder, og borgerne føler sig tryggere ved at vide, der altid er en at gribe fat i.

For selvom det at holde pause kan lyde som noget, der kun er godt for de ansatte, viser erfaringen, at medarbejdernes tilstand hænger meget nøje sammen med borgernes sindsstemning.

– Vi kan bare se, at vi har fået nogle gladere borgere, fordi vi medarbejdere ikke er så stressede. Løber vi rundt med hovedet under armen, så blive de nemmere vrede og opkørte, for de kan jo selvfølgelig også mærke, at stemningen er presset. Og det minimerer presset på mig at vide, at der altid er en kollega til at tage over, siger Caroline Nielsen.

Og i arbejdet med en målgruppe af ældre sindslidende, der ofte har sociale vanskeligheder grundet et helt liv i skyggen af psykisk sygdom, frigiver det faktisk ressourcer, at stemningen i huset er god.

– Vi arbejder med en borgergruppe, der har en finpudset fornemmelse for, om du er ok. Og deres behov for at blive set og hørt bliver kun større og stærkere, når de ikke føler, de bliver set og hørt. Det trækker jo igen mere på personalet. Så når der kommer ro på personalet, så kommer der også ro på borgerne. Når de ved, at der er en medarbejder lige uden på den anden side af gangen, så bliver de mere rolige. De har ikke behov for konstant kontakt, fordi de møder nærværende medarbejdere, der møder dem med en faglig tilgang, siger Gitte Sundekilde.

Giver lavere sygefravær
De gode pauser på Rydsåvej – med tiden øremærket til alt andet end arbejdssnak – har også helt konkret frigivet mere tid og flere hænder. Sygefraværet er dalet markant.

– Pausen er den lim, der er med til at få de gode relationer til at hænge sammen. Kender man hinanden, er det ikke noget problem at bede om hjælp - og man møder på sit arbejde, når man har det godt, siger Ulla Bebe Krog.

Men selvfølgelig bliver medarbejderne – og deres børn – også syge på botilbuddet Rydsåvej. Og det gør de også de dage, hvor to borgere skal til lægen og én til frisøren, fortæller Gitte Sundekilde.

– Det oplever vi selvfølgelig tit. Så skal vi være kreative. Så sløjfer vi det faste tidspunkt for pausen og finder i stedet det tidspunkt, det kan lade sig gøre. Så bliver det fra 11.45 til 12.15 i stedet. For vi prioriterer pausen. Jeg oplever helt klart, at man bliver en bedre fagperson af at holde pause og lige når at sænke skuldrene.