Er dit medlemskab OK?

Som bekendt endte overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i forligsinstitutionen, hvor det er forligsmandens opgave at løse knuderne op. Om det så har ført til storkonflikt eller til en løsning ved forhandlingsbordet, ja, det vides ikke i skrivende stund, hvor forhandlingerne stadig pågår. Men jeg er sikker på, at situationen er blevet og stadig bliver diskuteret livligt ude på de offentlige arbejdspladser – også de socialpædagogiske.

Når jeg taler med jer, og når jeg læser på facebook og ser jeres debat­indlæg, så ved jeg også, at den aktuelle situation har sat en ny dagsorden ude på de socialpædagogiske arbejdspladser; nemlig at få drøftet sit medlemskab af en faglig organisation. Og ikke mindst om det nu også er den korrekte organisation, man er medlem af. For en række medarbejdere har det betydet, at de har skullet træffe et aktivt valg og handle for at være sikre på rent faktisk at være dækket ind i forhold til at modtage konfliktunderstøttelse. Den slags har vi i Socialpædagogerne en række vedtægter og regler, der styrer og regulerer – regler, der bygger på principperne i den danske model.

Den danske model er en aftalemodel, hvor vi via kollektive aftaler kan skabe sikkerhed og tryghed på arbejdsmarkedet. Den skaber lighed og stabilitet i landet, og den understøtter den velfærd, vi alle nyder godt af. Og den er altså ikke bare kommet af sig selv. Nej, den er et resultat af, at et flertal af danskerne er medlem af en fagforening, som igennem forhandlinger med arbejdsgiverne har aftalt fundamentet for det enkelte fagområde – og hvor det er muligt at forhandle særlige vilkår, der passer til den enkelte faggruppe.

Med andre ord: Fagforeningernes forhandlingsstyrke er afhængig af, hvor mange der er medlem af den ‘rigtige’ forhandlingsberettigede organisation. Jo flere, der er medlem, desto større er sandsynligheden for, at der kan opnås resultater i forhandlingslokalet. Og omvendt: Jo færre, der er medlem, desto mindre er sandsynligheden for at opnå resultater – samtidig med, at arbejdsgiversiden så vil kunne rokke ved nogle af de basale vilkår, der er opnået gennem forhandlingerne – som fx den 6. ferieuge, arbejdsgiverbetalt barsel og særlige arbejdstidsbestemmelser for ansatte på døgnområdet.

Derfor er det så vigtigt, at ansatte på det socialpædagogiske område er medlem af Socialpædagogerne. For vi kan forhandle og opnå resultater – modsat de gule foreninger, som hverken bidrager til de kollektive aftaler eller søger svar på, hvilke ændringer der skal til for at skabe et bedre arbejdsliv for deres medlemmer på disses respektive fagområder. Den aktuelle overenskomstsituation har med al tydelighed dokumenteret betydningen af at være organiseret det rigtige sted. Både for den enkelte og for fællesskabet. Så hvis I ikke har gjort det, så tag snakken med kollegerne om det afgørende i at være medlem af den rigtige fagforening. Og sørg for at holde den snak i live – også når overenskomsten er kommet på plads.