Gå til indhold

Overvågning

Alarm til nattevagter ender i påbud

Trædemåtter og rumalarmer ­giver nattevagten på specialtilbuddet ­Koktvedparken og Koktvedstien et hint, når en beboer er på afveje, så vagten kan guide vedkommende tilbage i sikkerhed. Men det er ulovlig overvågning, lyder Socialtilsynets dom

14. marts 2018

Artikel
Blad_vignet_måtte.jpg

Forfatter: Lea Holtze

’Vores primære opgave er at passe på borgerne og sørge for, at de trives og har det godt. Men lige nu arbejder nattevagterne nærmest i blinde.’

Sådan lyder det fra Morten Hedemann, der er socialpædagog og tillidsrepræsentant på specialtilbuddet Koktvedparken og Koktvedstien for mennesker med udviklingshæmning i Frederikshavn. Udmeldingen kommer, efter at hans arbejdsplads for nylig fik to påbud fra Socialtilsyn Nord.

På Koktvedstien har der nemlig ligget en trædemåtte foran sengen i en af beboernes lejligheder. Trædemåtten gav signal til nattevagtens telefon, hvis beboeren trådte ud på måtten om natten. Desuden har Koktvedparken haft rumalarmer installeret i fællesarealerne, som tændte lyset og gav nattevagten besked, hvis en beboer gik derud. 

Det er jo ikke noget, vi har tænkt over som overvågning. Redskaberne har været en selvfølge for os, fordi de giver mening i forhold til at kunne passe på beboerne. Derfor er det frustrerende, når tilsynet kriminaliserer den praksis

Morten Hedemann, socialpædagog og TR, specialtilbuddet Koktvedparken

Ifølge servicelovens §125 kan man anvende personlige alarm- og pejlesystemer i en afgrænset periode, hvis der er risiko for, at en beboer er til fare for sig selv eller andre ved at forlade bostedet. Men man må ikke opsætte alarmerne i botilbuddet eller overvåge beboeren generelt. Derfor lød socialtilsynets konklusion, at Koktvedparken og Koktvedstien brød reglerne om magtanvendelse og overvågning.

– Det er jo ikke noget, vi har tænkt over som overvågning. Redskaberne har været en selvfølge for os, fordi de giver mening i forhold til at kunne passe på beboerne. Derfor er det frustrerende, når tilsynet kriminaliserer den praksis, siger Morten Hedemann.

I dagtimerne har socialpædagogerne bedre mulighed for at hjælpe beboerne på rette vej end om natten, forklarer Morten Hedemann. Her bliver beboerne inddraget i indkøb, madlavning og alle andre daglige gøremål i det omfang, de har lyst. Og hvis en beboer pludselig vil en tur på havnen, ser og hører Morten Hedemann og de andre socialpædagoger det og har mulighed for at guide.

– I sådan en situation ville jeg spørge, hvad vedkommende vil på havnen for at spore mig ind på, om det er en god idé. Måske vil vedkommende lige så gerne med ud at handle. Det kan også være udtryk for, at han eller hun bare har brug for at snakke. Vi skal som personale kunne læse mellem linjerne i den slags situationer, forklarer han.

Ved hjælp af pædagogisk guidning kan nattevagten også følge efter en beboer, der er stået op, og bringe hende sikkert tilbage. Men det kræver et praj. For selvom nattevagterne går runder på specialtilbuddet natten igennem, har de ikke øjne på alle lokaler konstant, ligesom de ikke går ind i beboernes lejligheder om natten.

– Ifølge loven står det borgerne frit for at gå, og vores døre er ikke låste. Men det er altså rart at vide, hvis en er på vej ud, så vi kan tage vores forholdsregler. Alternativet er jo, at vi ikke er der, siger Morten Hedemann.

Så længe der er samtykke

Er det overvågning, når et botilbud i Holstebro har et trykfølsomt gulv installeret på 16 af botilbuddets værelser, som slår alarm, hvis en beboer forlader sengen om natten eller ligger på gulvet?

Nej, ikke når enten beboer eller værge har skrevet under på en samtykkeerklæring. Desuden er teknologien ikke aktiv per automatik, men skal aktiveres af personalet. Derfor har botilbuddet endnu ikke fået anmærkninger af socialtilsynet.

Bliv medlem