Tre ledere: Sådan sikrer vi en ordentlig medicinhåndtering

Pia Jonge, leder af Klintebo, et bo- og dagtilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere, Bornholms Regionskommune:

Hvordan klæder I jeres pædagogiske personale på til at håndtere medicin?

Alle vores 16 medicinansvarlige gennemgik for et par år siden medicinhåndteringskurset ”I sikre hænder”(udbudt af blandt andre KL, red.), der kørte et særligt projekt rettet mod botilbud. Gennem kurset blev de oplært i den specifikke medicin, de skulle give borgerne til hverdag sammen med en grundlæggende viden om anatomi og somatiske og psykiske lidelser.

Det gav lige præcis den indsigt, der var nødvendig, og det fungerede langt bedre end et generalistkursus. Pludselig forstod de ansatte, hvordan forskellige medicintyper virker overfor hinanden, hvorfor tiden for indtagelse af et præparat kan være vigtig at tage hensyn til og den slags. Lederne blev sendt afsted på samme kursus, for det er altafgørende, at dem, der organiserer dagligdagen også har den samme medicinske forståelse som deres medarbejdere.

Hvad betyder det tiltagende sundhedsfokus for socialpædagogikken?

Det betyder, at vi er nødt til at handle! Hvis vi som personale skal kompensere for den enkelte borgers funktionsnedsættelse, som Serviceloven jo kræver, skal vi som socialpædagoger kunne det hele vejen rundt. Derfor må vi integrere fokus på sundhed og medicin i vores faglighed ved at klæde den enkelte socialpædagog på til opgaven.

Hvis vi ikke gør det, kommer der bare noget sundhedspersonale og klarer opgaverne for os. Ender vi der, hvor pædagogisk personale bliver erstattet af sundhedsfaglige, får vi botilbud, der kan minde mere om plejehjem eller sygehuse end det, de bør være – gode hjem for borgerne. På Klintebo havde vi valget mellem at erstatte nogle pædagoger med SOSU’er eller opkvalificere det pædagogiske personale. Vi valgte det sidste.

Naja Schødt Jensen, souschef ved Samstyrken, et bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede, Varde kommune: 

Hvordan klæder I jeres pædagogiske personale på til at håndtere medicin?

Alt vores pædagogiske personale har gennemgået et kursus i medicinhåndtering som led i implementeringen af en ny medicininstruks i kommunen. Men medicin er jo ikke en del af den socialpædagogiske faglighed. Derfor indså vi i ledelsen, at et kursus ikke var nok, hvis vi skulle klæde medarbejderne ordentligt på til opgaven. Så i august i år ansatte vi en sygeplejerske i en etårig stilling til at vejlede og understøtte personalet i medicinske spørgsmål. Det, tror jeg, er en fordel for vores ansatte, da det er i hverdagen, de enkelte tvivlsspørgsmål opstår.

Sygeplejersken er desuden ansat under os. Derfor handler hun ud fra, at vi har en pædagogisk faglighed, der også skal være plads til.

Hvad betyder det tiltagende sundhedsfokus for socialpædagogikken?

Jeg hilser det velkomment, at man fører tilsyn og indskærper der, hvor det er nødvendigt, for medicinhåndtering må ikke blive et venstrehåndsarbejde. Som socialpædagoger skal vi også kunne tage ved lære. Men jeg kan godt være bekymret for, at sundhedsydelserne ender med at dominere i forhold til de sociale serviceydelser, vi er sat i verden for at bidrage med. Bliver ubalancen for stor, risikerer vi at skabe et sygdomsbillede af den enkelte borger, hvor man i for høj grad behandler vedkommende som patient. Vi skal jo for eksempel ikke til at lange medicin ud uden at inddrage borgeren, hvis det viser sig, at vedkommende faktisk godt kan håndtere den selv med den rette støtte.

Læs mere: Rod i medicinen på anbringelsessteder

Tommy Neesgaard, leder på De 2 Gårde, et specialtilbud for voksne udviklingshæmmede med psykiske problemer samt domsanbragte udviklingshæmmede, Vejle kommune:

Hvordan klæder I jeres pædagogiske personale på til at håndtere medicin?

Vi har udpeget specifikke medarbejdere, der er medicinansvarlige. Den post har de optjent gennem et medicinkursus samt et såkaldt FMK-kursus, hvor de bliver oplært i Det Fælles Medicinkort(borgerens elektroniske medicinkort, red.). For skal man forebygge fejl, er det nødvendigt med en struktur, hvor ansvaret er centreret på få, kvalificerede hænder.

Vi er et stort tilbud med mange enheder, der ligger lidt spredt. I samarbejde med andre af Vejle Kommunes centre for borgere med udviklingshæmning har vi et konsulentkorps af sygeplejersker med en høj faglighed tilknyttet. Det har vi haft i mange år, og de træder til med både vejledning og stikprøvekontroller fra tid til anden. Det sikrer et godt niveau i medicinhåndteringen.

Hvad betyder det tiltagende sundhedsfokus for socialpædagogikken?

Det betyder formentligt bare en opkvalificering af den enkelte pædagog. Jeg er i hvert fald ikke bange for, at det truer faget, for medicinhåndtering bør være en helt naturlig del af det. Gennem mine mange år i socialpsykiatrien har medicinhåndtering og fokus på somatisk og psykisk sygdom altid været en naturlig del af det socialpædagogiske arbejde. Som socialpædagoger guider og understøtter vi jo borgere til rengøring, personlig hygiejne, ja, til det at få en hverdag til at fungere, så hvorfor ikke også tage stilling til medicinen, når nu det er en del af så mange borgeres hverdag? Det kan man sagtens uden at patientliggøre dem.

For mig at se kan man dårligt arbejde i det socialpædagogiske felt uden den somatiske tanke. I hvert fald ikke hvis vi vil kalde os helhedsorienterede.