Sex? Det taler vi ikke om!

En borger, der skal have socialpædagogisk støtte i eget hjem, åbner døren splitterravende nøgen med tydelig erektion – og i baggrunden ligger en stak pornoblade fremme på sofabordet. En anden borger smækker i forbifarten en fast hånd i bagdelen på en socialpædagog. En tredje krammer lidt for længe og lidt for hårdt – og der bliver sagt småsjofle bemærkninger.

Eksempler som disse er hentet fra hverdagen på socialpædagogiske arbejdspladser. Ifølge Socialpædagogernes seneste arbejdsmiljøundersøgelse fra 2017 oplever syv pct. af medlemmerne, svarende til godt hver 14. socialpædagog, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. I fire ud af fem tilfælde kommer den uønskede seksuelle opmærksomhed fra borgere. 

– Uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere og patienter i omsorgsfagene er faktisk den hyppigste form for seksuel chikane på de danske arbejdspladser. Og det er et kæmpe tabu rigtig mange steder, fortæller Maj Britt Dahl Nielsen, seniorkonsulent i rådgivningsvirksomheden Cowi.

Tendensen bekræftes også i den seneste landsdækkende arbejdsmiljøundersøgelse ‘Arbejdsmiljø og Helbred 2016’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Her svarer knap 12 pct. af de adspurgte socialpædagoger (inden for kategorien ‘døgninstitutioner’, red.), at de har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Til sammenligning var i alt 3,7 pct. af det samlede antal beskæftigede i Danmark udsat for seksuel chikane i 2016.

Forskellig opfattelse af omfanget

Sammen med et hold forskere fra NFA, Statens Institut for Folkesundhed, NIRAS og Cowi er Maj Britt Dahl Nielsen ved at lægge sidste hånd på projektet ‘Seksuel chikane i omsorgsarbejdet’. I projektet er der bl.a. gennemført interviews med medarbejdere, ledere og tillidsvalgte på ti forskellige arbejdspladser inden for omsorgsfagene.

Konklusionen er, at mange medarbejdere, herunder socialpædagoger, har det rigtig svært med de situationer i hverdagen, hvor de oplever seksuel adfærd hos borgerne.

– Det er en stor udfordring for mange medarbejdere at håndtere situationer, hvor de fx oplever borgere, der sidder og onanerer, når man kommer ind til dem – eller borgere, der går for tæt på ens personlige grænser både verbalt og fysisk. Og vores projekt viser, at det er et stort tabu på arbejdspladserne at tale om de oplevelser, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

De gennemførte interviews afslørede nemlig, at der er en markant forskel på, hvordan man opfatter problemet på arbejdspladsen, fortæller markeds- og projektchef i NIRAS, Per Tybjerg Aldrich, som leder projektet om seksuel chikane. 

– Det er tankevækkende, at både ledere og tillidsvalgte har fortalt os, at de ikke ser uønsket seksuel opmærksomhed som et stort problem hos dem, mens medarbejderne på den anden side fortæller os, at det foregår næsten dagligt, siger han og tilføjer, at der derfor kan være tale om, hvad han betegner som store mørketal.

– Meget tyder på, at man mange steder har et forvrænget billede af omfanget, og at der er tale om et større problem end antaget. En del medarbejdere vælger at holde episoder med seksuel chikane for sig selv for ikke at fremstå som en, der ikke agerer professionelt og ikke kan finde ud af at håndtere de situationer, hvor borgerne udviser seksuel eller krænkende adfærd.

Øget risiko for depression

Ifølge seniorforsker på NFA, Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, kan seksuel chikane have forskellige helbredsmæssige konsekvenser. I værste fald kan uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen ende med, at man bliver syg af det. 

– Vi kan se, at der er et forøget niveau af depressive symptomer hos medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane fra en borger sammenlignet med medarbejdere, der ikke har. Samtidig viser andre studier, at seksuel chikane kan føre til dårligere psykisk velbefindende, symptomer på stress og angst, dårlig søvn og lavere jobtilfredshed, siger hun og understreger, at de negative helbredsmæssige konsekvenser dog er størst, når den seksuelle chikane kommer fra en leder eller en kollega.

– De færreste studier vedrørende seksuel chikane har fokuseret specifikt på omsorgsfagene på trods af, at det for alvor er i de fag, hvor man arbejder med mennesker, at vi ser det største omfang af uønsket seksuel opmærksomhed. Og her ser vi også, at det særligt er unge og nyansatte kvindelige medarbejdere, der bliver udsat for seksuel chikane, lyder det fra seniorforskeren. 

Særligt dilemma i omsorgsfag

I projektet har udvalgte arbejdspladser arbejdet med konkrete indsatser og metoder for at blive bedre til at håndtere borgernes seksualitet. 

– I omsorgsfagene har man som medarbejder pligt til at hjælpe borgeren med hans eller hendes seksualitet. Og det forstærker jo dilemmaet, at du på den ene side skal være behjælpelig med at sikre, at borgeren kan have en seksualitet på en fornuftig måde – og på den anden side selv risikerer at blive udsat for seksuel chikane. Den udfordring er man på mange arbejdspladser desværre ikke klædt på til at håndtere, siger Per Tybjerg Aldrich. Han kalder projektet en øjenåbner for tillidsvalgte og ledere:

– På mange arbejdspladser har de været overraskede over omfanget og over, at det for ofte overlades til den enkelte medarbejder at håndtere seksuel opmærksomhed fra borgeren. Det understreger, hvor vigtigt det er, at man på arbejdspladsen har en professionel tilgang også til det her område. På linje med, hvordan man håndterer fx vold og trusler.

Som et konkret resultat af projektet udgiver forskerne derfor sidst i februar en guide med inspiration og gode råd – og senere på foråret præsentes en beregning af, hvad uønsket seksuel opmærksomhed koster en arbejdsplads.

De endelige resultater fra projekt ‘Seksuel chikane i omsorgsarbejdet’ fremlægges på en formidlingskonference hos NFA den 20. april.