Handicap
Barometer viser ekstrem ulighed
På ni ud af ti centrale områder som uddannelse, beskæftigelse og vold er mennesker med handicap markant dårligere stillet end resten af befolkningen, viser nyt handicapbarometer
3. januar 2018
Forfatter: Lea Holtze
Godt hver fjerde med handicap rapporterer at have været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold. Det er ti procentpoint flere end resten af befolkningen. Desuden har hver tredje med handicap ikke gennemført en erhvervsgivende uddannelse, og kun godt halvdelen er i beskæftigelse, mens det samme gælder for 77 pct. af den øvrige befolkning.
Det viser Institut for Menneskerettigheders handicapbarometer, som for første gang giver et samlet overblik over, hvordan mennesker med handicap har det og klarer sig. Barometeret viser, at mennesker med handicap på i alt ni ud af ti samfundsområder er markant dårligere stillet end resten af befolkningen.
– Mennesker med handicap udgør den største gruppe af udsatte i samfundet. Derfor efterlader det et voldsomt indtryk at se, hvor grelt det står til
Barometeret er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 20.000 danskere, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har foretaget. De ti områder i barometeret – som bl.a. også tæller tilgængelighed og diskrimination – er udvalgt fra handicapkonventionen. Og tallene vil blive opdateret hvert fjerde år, fortæller analytikeren.
Tabt på gulvet
Især uddannelsesområdet, hvor mennesker med handicap ligger 20 procentpoint under resten af befolkningen, bekymrer Hans Bruun Dabelsteen. For samtidig viser barometeret, at mennesker med handicap er dårligere uddannet nu end for fire år siden, mens der i resten af befolkningen er sket en mindre forbedring.
Uddannelsesområdet har virkelig været i vælten de sidste år med mange reformer, der skulle få flere til at tage en uddannelse. Men man har tilsyneladende tabt en stor samfundsgruppe på gulvet og ikke vist de hensyn, der skulle til. Det tapper en i forvejen presset gruppe for ressourcer
Handicapbarometeret er interessant at dykke ned i for fagfolk som socialpædagoger, der arbejder inden for handicapområdet, mener analytikeren. Men først og fremmest kalder resultaterne på politisk stillingtagen, understreger han:
– Jeg mener, at vi har brug for en national handicappolitik og konkrete planer for, hvordan ligebehandlingen kan forbedres inden for alle parametre. Nu har vi nogle pejlemærker, vi kan bruge til at følge udviklingen inden for handicapområdet. Dermed kan vi se, hvor der er brug for at skabe forandring.