Kommentar
Hvor er vi på vej hen, du?
Vi skal løfte os fra en diskussion om drift og tage en værdipolitisk og konstruktiv debat om, hvilke ambitioner vi har for borgerne
28. september 2017
Forfattere: Marie Sonne og forbundsnæstformand
Begreber på handicapområdet er med jævne mellemrum til diskussion. Og nye kommer til: om målgrupperne, om indsatserne og om tilbuddene. Senest er begrebet rehabilitering blevet det mantra, mange kommuner har valgt at satse på – også på handicapområdet.
Når vi på den måde prioriterer nye begreber og nye retninger inden for den offentlige velfærd, er det også udtryk for en ændret forståelse af indsatsens formål – og det rokker ofte også ved forståelsen af menneskesynet og borgernes behov. For det er vigtigt, at vi hele tiden tager etisk og faglig stilling til, hvorfor vi yder den støtte, vi gør. Hvad er formålet, hvordan tilrettelægger vi det bedst, og hvad er behovet? Ikke mindst i en tid, hvor mange kommuner ser på bundlinjen først.
Vi skal løfte os fra en diskussion om drift og tage en værdipolitisk og konstruktiv debat om, hvilke ambitioner vi har for borgerne. Og den diskussion vil jeg også gerne have, at vi tager, når det kommer til rehabilitering.
I foråret fremlagde KL et interessant og ambitiøst socialpolitisk udspil på voksenområdet. Her slår KL fast, at rehabilitering skal være et fælles udgangspunkt i kommunerne på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Det bakker jeg op om – så længe vi husker, at der også er noget, der hedder habilitering. For der er borgere, der ikke kan re-habiliteres til et nyt liv. Der er borgere, der fx har en omfattende udviklingshæmning eller borgere med et årelangt misbrug, der er skadet for livet. De har behov for en livslang indsats. Dem må vi aldrig glemme i bestræbelser på fx genoptræning eller arbejdsrettet rehabilitering. Alle har et udviklingspotentiale. Også dem der ikke har et slutmål. De har også ønsker, drømme og mål for deres liv, som de har brug for støtte til at kunne realisere.
Netop den diskussion lægger vi op til at tage på en udviklingscamp, som Socialpædagogerne holder den 2. oktober. I samarbejde skal vi udvikle hele det socialpædagogiske handicapområde. Socialpædagogerne har derfor inviteret 35 aktører på handicapområdet til – sammen med os – at udarbejde konstruktive forslag til, hvordan fremtidens sociale indsats på handicapområdet skal forme sig.
Vi har selv nogle ideer. Men vi tror på, at de kan kvalificeres yderligere ved, at vi bringer dem i spil sammen med en række kloge folk på området – heraf bl.a. medlemmer af Socialpædagogernes Faglige selskab om mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser på boenheder. Derudover deltager også forskere, repræsentanter fra handicaporganisationer, professionshøjskoler, politikere m.fl.
Det glæder jeg mig rigtig meget til. Og det kommer I helt sikkert til at høre mere om.