Førtids­pensions­reform skal under lup

Det skal være slut med meningsløse arbejdsprøvninger og årelange ressourceforløb uden perspektiv. Og det skal være slut med mistænkeliggørelsen af udsatte borgere.  

Det var budskabet fra en usædvanlig bred alliance af 41 fagforbund, der midt i august fremlagde seks konkrete forslag til at ændre i reglerne for førtidspension og fleksjob. 

Og to dage efter besluttede forligskredsen så på et hasteindkaldt møde at fremrykke den evaluering af reglerne for førtidspension og fleksjob, der ellers først skulle være lavet i 2018.

Socialpædagogerne var et af de 41 forbund, og forbundsformand Benny Andersen pegede på, at det er afgørende at få ændret reglerne, så de mest udsatte borgere ikke skal trækkes gennem fx et langstrakt ressourceforløb, hvis udsigterne til at være på arbejdsmarkedet er begrænset til kun nogle få timer om ugen.

– I alt for mange tilfælde tvinges syge mennesker ud i meningsløse afklaringsforløb. Og mennesker med nedsat arbejdsevne mødes alt for ofte med mistillid, når de skal i fleksjob eller søger førtidspension. Det er på kanten af uanstændighed – og det skal vi lave om på, siger Benny Andersen.

Han peger på, at det er på tide at rette fokus mod den indsats og det tilbud, der gavner borgere, og holde op med at tænke i regler og sanktioner: 

– Det er uværdigt og direkte ødelæggende, og man får altså ikke kronisk syge og mennesker med handicap i arbejde ved at skære i ydelserne. Vi skal have det enkelte menneske tilbage i centrum af de løsninger, der skal skabes, siger Socialpædagogernes formand.

For meget vilkårlighed

Det er de tre regeringspartier samt R, S og SF, der står bag reformen, og det er især faldet partierne for brystet, at der er meget store forskelle på, hvordan kommunerne fortolker reglerne. I realiteten kan postnummeret være afgørende for ens muligheder for fx at få tilkendt førtidspension, ligesom der har været mange tilfælde med borgere, der er blevet trukket igennem lange afklarings- og ressourceforløb.

– Det har været et utilfredsstillede forløb, for det har aldrig været intentionen, sagde De Radikales Sofie Carsten Nielsen til Dagbladet Information oven på beslutningen om at fremrykke evalueringen.

Og både SF og Enhedslisten mener, at der er behov for at gribe ind og ændre lovgivningen med det samme:

– Vi er nødt til at sende et klart signal til landets syge borgere og kommunerne om, at vi politikere i Folketinget træder i karakter, sagde SF’s Karsten Hønge efter fremrykkelsen.

Grænser og rettigheder

Forslagene fra de 41 forbund, der rækker lige fra Dansk Magisterforbund til 3F, og som tilsammen repræsenterer mere end en million lønmodtagere, skal bl.a. sikre borgeren retskrav på selv at have indflydelse på hvilken ordning, hun eller han skal på: Hvis arbejdsevnen er vurderet til at være syv timer eller mindre pr. uge, skal borgeren selv kunne vælge mellem at komme i et ressourceforløb, i et fleksjob eller på førtidspension.

Samtidig vil forbundene have sat en grænse på fem år som den samlede maksimale periode for en borgers ressourceforløb, ligesom ressourceydelsen skal sættes op, så den kommer til at svare til sygedagpengeniveau. Og forbundene foreslår også, at løn og arbejdsvilkår for fleksjobbere skal fastsættes i samarbejde med den relevante faglige organisation på området.