Festivalglæde og høj faglighed

Lidt før kl. 12 den 31. maj står Katja sammen med flere hundrede andre foran indgangen til Sjællandsfestivalen og venter på at komme ind. I månedsvis har hun sammen med andre beboere og medarbejdere fra Bostedet Bramsnæs i Kirke Hyllinge forberedt sig på at deltage i Sjællandsfestivalen, der er Danmarks andenstørste musikfestival for mennesker med funktionsnedsættelse.

De har for længst købt biletter, og programmet er studeret igen og igen. De har talt om, hvem der skal optræde på scenen, hvad der skal ske, hvor de skal sove og meget mere.

Og nu er dagen endelig kommet, hvor Katja sammen med flere tusinde andre mennesker med funktionsnedsættelse og deres hjælpere kan nyde to dage med sang, musik og samvær.

På slaget 12 bliver de lukket ind på festivalpladsen, som ligger på det grønne område ved den tidligere centralinstitution Andersvænge i Slagelse. Medarbejderne stiler målrettet hen mod ‘deres’ plads, som de har haft år efter år. Den er heldigvis ikke blevet optaget af andre festivalgæster, og de kan begynde at indrette sig for de næste to dage.

Plads til Katja

Pladsen er lige bag et lavt rækværk og er valgt af hensyn til Katja, der ikke er så god til at være sammen med mange mennesker, og derfor skal hun sidde lige bag ved rækværket, så der ikke kan sidde nogen foran hende. Medarbejderne henter festivalstole til Katja og de andre beboere. Og de henter et bord, som alle kan samles om, når de fx skal spise. Katja sætter sig på stolen – sådan som hun plejer. Rækværket er lavt, så hun kan sagtens se over det og op på scenen. Til højre for hende sætter medarbejderne deres medbragte bagagevogn, så ingen kan sætte sig eller stå ved siden af Katja, og på hendes venstre side sidder en beboer, som hun kender.

Katja er vild med musik og sidder under hele festivalen og lytter til de forskellige bands, mens hun uafbrudt vugger frem og tilbage i en fast rytme, kun afbrudt af spisepauser og andre praktiske gøremål.

Det er 11. gang, bostedet deltager i festivalen, og i år har beboere og medarbejdere valgt at overnatte på et nærliggende hotel, så de kan være tæt på festivalen.

Medarbejderne har på forhånd planlagt det praktiske forløb med beboerne, så alle ved, hvad der er deres opgave og hvilke beboere, de hver især har ansvaret for, fortæller socialpædagog og tillidsrepræsentant Sandy Breinbjerg. Det er fjerde gang, hun er med.

– Sjællandsfestivalen er årets højdepunkt for mange af vore beboere. 

En stor frihed

Foran scenen er der afsat plads til at danse. Danserummet og selve festpladsen bliver adskilt af en bred gang med lavt rækværk på begge sider, og det er bag rækværket ud mod festpladsen, at Katja sidder. Den brede gang betyder, at gående og kørestolsbrugere kan bevæge sig hen over festpladsen uden at skulle skubbe og mase sig frem som ved andre festivaler. Der er sat hegn rundt om hele pladsen, så beboerne frit kan gå rundt uden at forsvinde.

– Det giver dem, der selv kan bevæge sig rundt, en stor frihed, fordi de ikke kan blive væk, siger Sandy Breinbjerg.

Sjællandsfestivalen er en lukket festival for mennesker med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne, og der er fra festivalledelsens side tænkt meget i deltagergrupper, fortæller Lars Ravn, der er formand for Foreningen Sjællands-festival og tidligere leder af VASAC i Odsherred. I dag er han pensionist.

– Der skal være ro og god plads til, at alle kan komme omkring uden at støde sammen, og der skal være plads til kørestole. Derfor kan vi heller ikke på forhånd sige hvor mange deltagere, der er plads til. Det afhænger af hvor mange kørestolsbrugere, der kommer. En kørestol fylder typisk tre pladser. Derfor tager vi løbende stilling til, om vi kan lukke flere ind. Det er vigtigt for os, at der er plads, så man ikke bliver mast sammen, og der skal være plads rundt om bordene. Så vil vi hellere sælge færre billetter.

En sjov opgave

60-årige Michael Klarskov Pedersen fra aktivitets- og samværstilbuddet Stejlhøjhus i Kalundborg er også en hyppig festivalgæst. Omkring 10 måneder før festivalen går han på nettet for at se hvilke musikgrupper, der kommer, fortæller socialpædagog Mette Lund.

Omkring 25 brugere og medarbejdere fra Stejl-højhus deltager i festivalen. Desuden har nogle beboere, der bor alene, og som ikke har lyst til at tage alene afsted, sagt ja til tilbuddet om at deltage i gruppen.

Mette Lund har været med i mange år, og hun nyder både at se beboerne deltage i festivalen og det faglige samarbejde med kollegaerne.

– Der er mange facetter ved arbejdet under festivalen, og det handler meget om at samarbejde, så det bliver en god dag for borgerne, og de får en god oplevelse.

Personalet har inden festivalen gennemgået de forskellige arbejdsopgaver.

– Vi ved, hvem vi hver især har ansvar for og følger med i, om de fx har spist eller går en tur rundt på pladsen.  Det er en sjov arbejdsopgave at være på festival med borgerne. Der er mange glæder både sammen med borgerne og personalemæssigt.

Birte er dronningen

Michael Klarskov Pedersen glæder sig mest til at høre Birthe Kjær.

– Hun er dronning af dansktoppen, fastslår han med myndig stemme.

Og også for Lars Olsen fra bostedet Søbæk Have i Jyderup er Birthe Kjær det store trækplaster. Han fortæller med støtte fra hjælper Pia Larsen, at han har købt en rose, som han håber, han får mulighed for at overrække Birthe Kjær, når hun senere på dagen optræder. Indtil det sker, har en medarbejder taget rosen under sine vinger, så den ikke visner eller bliver knækket.

Lars Olsen er afsted sammen med seks andre beboere, og alle har en ledsager med. Han bærer rundt på en flettet kurv, hvori han gemmer udklip fra ugeblade af sine yndlingsmusikere. Det er – ud over Birthe Kjær – bl.a. Lis og Per, Kandis og Keld og Hilda Heick.

Både beboere og medarbejdere har hver på deres måde forberedt sig på festivalen, og alle glæder sig, fortæller socialpædagog Pia Larsen.

– Festivalen er en fantastisk måde at være sammen med borgerne på. Vi ser dem i andre rammer, hvor de får andre sanseoplevelser. Og der er mulighed for, at vi kan hygge en-til-en med den enkelte borger.

Beboerne fra Søbæk Have deltager kun en dag. 

– De fleste har ikke overskud til mere, siger Pia Larsen.

En farveltur sammen

På en græsmark ved siden af festivalpladsen har medarbejdere og unge mennesker fra -Marjattas ungdomsboliger i Præstø rejst et stort telt. Her skal fem af de unge overnatte under festivalen. I et telt ved siden af bor medarbejderne.

Det er første gang, de unge skal bo alene i telt, og det er der et formål med. De unge skal nemlig senere på året flytte fra ungdomsboligerne og ind i voksenboligerne, så festivalturen er lidt en forsmag på, hvordan det bliver at klare sig lidt mere på egen hånd, end de er vant til.

– Det er en slags farveltur for dem, siger socialpædagog Dorte Hansen.

Dorthe Hansen har som de unge glædet sig til festivalen – både til at se de unge i andre rammer og til faglig sparring – også i andre rammer – med sin kollega.

– Det giver meget fagligt at være afsted sammen og sparre med hinanden. Vi kender hinanden godt fra det daglige arbejde, og kender hinandens faglighed og stærke sider, som vi kan bruge på en ny måde her på festivalen.

Færre overnatninger

På campingpladsen er der færre overnatninger end for fire-fem år siden, fortæller Lars Ravn, som mener, at det kan hænge sammen med, at ledsagerordningen mange steder er blevet indskrænket. 

– Det er superærgerligt. Tidligere kunne vi godt have flere hundrede overnatninger, og det betød, at der også var musik og fest om aftenen, siger Lars Ravn.

En festival som denne viser, hvor stor betydning en ledsagerordning har for mennesker med funktionsnedsættelse, mener Marie Sonne, næstformand for Socialpædagogerne, der har været en tur rundt på festivalpladsen. 

– Festivalen er et fantastisk arrangement, hvor der er rum og mulighed for, at alle kan deltage. Det handler om sammenhold, fællesskab og glæde. Derfor har vi også en opgave i at sætte hele ledsagerdebatten i perspektiv.

Der er især én ting, som socialpædagogernes næstformand har bidt mærke i:

– Det glæder mig at se så mange glade og kompetente medarbejdere, som i den grad løfter opgaven og støtter op så meget som muligt, siger Marie Sonne.

Det er en glæde, hun deler med Socialpædagogernes kredsformand i Midtsjælland, Jan Vium. Da festivalen startede for 30 år siden blev der givet økonomisk støtte fra Socialpædagogerne i bl.a. Midtsjælland og Storstrøm.

– Dengang var der intet musiktilbud til den her gruppe mennesker, og vi kunne se, at der var muligheder i det her. Derfor støttede vi, fortæller han.

Håndtegn og basdunk

Men allerede efter de første år blev støtten fra Socialpædagogerne overflødig, for så kunne Sjællandsfestivalen klare sig selv. Og sådan har det været siden, fortæller Lars Ravn.

Et kig ned gennem dette års program viser et righoldigt repertoire. Der er musik for det unge, dansende publikum og for de lidt ældre og mere rolige gæster. Fra to store scener bliver der på skift spillet musik af navne som Gulddreng, Ida Corr, Burhan G, Infernal, Mek Pek og Jan Svarrer – og selvfølgelig Birthe Kjær. 

I de 30 år, festivalen har eksisteret, har målgruppen ændret sig, og i dag tæller den et yngre publikum end tidligere, fortæller Lars Ravn.

– De ældre falder fra, og vi skal satse på de unge deltagere, hvoraf der er mange STU-ere (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, red.). Vi er nødt til at lægge vores musikvalg op ad den gruppe. Vi skal selvfølgelig stadig have noget for de ældre udviklingshæmmede, og vi skal stadig have Birthe Kjær. Men der skal også være håndtegn og basdunk på scenen.

Sunshine Band fra Slagelse åbnede festivalen. Sunshine Band er kunstnernavnet for Musikgruppen i Kulturhuset/VASAC i Slagelse. Bandet, der består af 15 medlemmer med nedsat funktionsevne og tre medarbejdere, vandt Handicap Melodi Grand Prix 2016.

De frivillige og Sjæleprisen

Når mikrofoner og forstærkerne er slukket, og festivalgæsterne er taget hjem, har arrangørerne lige 14 dages pause til at puste ud, inden de tager fat på næste års program. Det er et stort maskineri, der bare skal køre, og alle medarbejdere er frivillige og arbejder ulønnet. Det samme gjorde de godt 250 frivillige, som under dette års festival sørgede for, at det hele gled, og tilskuerne kunne købe mad og drikke. Blandt de frivillige er der ifølge Lars Rand en del pensionerede socialpædagoger eller socialpædagoger, der har taget fri for at kunne være frivillige. Men efterhånden melder mennesker med nedsat funktionsevne sig også som frivillige.

Mest hastværk er der med at få næste års musikprogram lagt fast. Det skal helst ske inden 1. december, hvis man skal gøre sig håb om at få de gode navne.

Hver festival starter med et budget på 0 kr. og der planlægges ud fra, hvad man forventer at få i indtægt på bl.a. billetter.

Overskuddet fra dette års festival går – i lighed med tidligere år – til en fond, der uddeler den såkaldte Sjælepris, som bliver givet til en person eller en institution med idrætslige eller kulturelle formål inden for målgruppen af mennesker med nedsat funktionsevne.

Foreningen Sjællandsfestivals medlemmer er institutioner og tilbud for personer med handicap eller funktionsnedsættelse i kommunerne Slagelse, Ringsted, Sorø, Odsherred, Holbæk og Kalundborg.